Annonce

En fjer i hatten til Troels Lund

Med finanslovsforslaget for 2025 genopliver SVM-regeringen håndværkerfradraget - ideen er ikke vokset i den socialdemokratiske baghave
Foto: Venstre
Troels Lund Poulsen (V), forsvarsminister, formand for Venstre
Med finanslovsforslaget for 2025, som blev præsenteret af finansminister Nicolai Wammen (S), økonomiminister Stephanie Lose (V) og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) på et pressemøde i Finansministeriet fredag formiddag, genopliver SVM-regeringen håndværkerfradraget.

Der er afsat 300 mio. kr. hvert år fra 2025 til 2028 til et fradrag til energirenoveringer og klimasikringer. Der er yderligere afsat 100 mio. kr. til fradrag for rengøring og børnepasning.

Håndværkerfradraget er en mærkesag for Venstre og partiformand Troels Lund Poulsen.

Derimod er fradraget ikke groet i den socialdemokratiske baghave. Af samme grund afskaffede den tidligere rene S-regering 1. april 2022 håndværkerfradraget.

Professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, tidligere overvismand Michael Svarer, er ikke synderlig begejstret for fradraget:

så der er ikke behov for at støtte bestemte brancher

“Der er meget høj beskæftigelse i Danmark, så der er ikke behov for at støtte bestemte brancher. Det er dybest set en skattelettelse til et specifikt forbrug,” siger han til DR.

Svarer understreger, at fradraget gavner håndværkere inden for bestemte brancher, og så de boligejere, der benytter sig af fradraget.

Fritidsjobbere tilgodeses

Finanslovsforslaget indeholder også penge til unge fritidsjobbere.

For at få flere unge til at fritidsjobbe vil regeringen fritage unge under 18 år for at betale otte procent i arbejdsmarkedsbidrag.

Der afsættes 170 millioner kroner årligt fra 2026 og frem.

43.000 unge har hverken i uddannelse eller job.

Det problem vil regeringen gerne gøre noget ved. Derfor afsætter regeringen 325 millioner kroner fra 2025 til 2028 til at hjælpe de unge ind på nye spor.

SVM vil yderligere spare 1.000 årsværk i staten. SVM har især administration, tilsyn og kontrol i kikkerten.

Finanslovsforslaget afsætter flere penge til Politiets Efterretningstjeneste. Nemlig godt 157 millioner kroner i 2025, godt 282 millioner i 2026 og næsten 350 millioner kroner i 2027.

Det fremgår ikke, hvordan pengene mere konkret skal bruges.

Læs meget mere om finanslovsforslaget her.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er et dårligt forslag, men 400 millioner kunne være brugt bedre m
Men venstre sku jo have noget og ellers er finansloven pænt ræd

Rød sku der stå ikke ræd

I det private erhvervsliv var han for længst smidt ud.

Det var da også meget svært for både Finansministeren og
økonomiministeren at finde de vigtigste argumenter, for at
genindføre dette fradrag, som tilgodeser boligejerne.
Men mon ikke der har været handlet lidt i porten. Troels Lund
og Venstre skal vel også have noget til deres vælgere.
Jeg kan derimod ikke forstå, hvorfor der ikke har været noget
i Finansloven der, fortæller hvor meget pensionerne fylder på
udgiftssiden, når der kommer en stigning på næsten 4 % på
folkepensionens grundbeløb, som jeg forstår det.
Der må da være mange der modtager Folkepension, som kunne være
interesseret i at høre hvor meget deres rådighedsbeløb stiger i 2025.
Nu har det været skrevet så meget om pensionisterne som kun får deres
pensioner reguleret med 2 års forsinkelse, nu kommer stigningen.