☰
☰
Annonce
Politikens forunderlige mindestens-journalistik
”Wammen giver en million kroner til mindesten i sin hjemby - uden at nogen har bedt om pengene,” skriver Politiken, men oplysningen er forkert: Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard bad om en bevilling
Tirsdag aften den 28. november kl. 21 kunne man i Politiken læse, at finansminister Nicolai Wammen (S) har givet en million kroner til renovering af en mindesten på Skæring Hede ved hjembyen Aarhus - med den meget usædvanlige tilføjelse at ingen havde bedt om pengene:
"Wammen giver en million kroner til mindesten i sin hjemby – uden at nogen har bedt om pengene,” hedder overskriften i Politiken.
Ritzau - Danmarks nationale nyhedsbureau - laver en citathistorie på sagen. Så i løbet af aftenen, natten og onsdag morgen er historien spredt ud over det ganske land.
Jyllands-Posten, TV 2 Østjylland, Randers Amts Avis, Fredericia Dagblad, JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende og TV 2 bragte blandt andet historien.
Lodret forkert
Der er dog et stort problem ved historien. Den passer nemlig ikke.
Aarhus’ borgmester, Jacob Bundsgaard
To timer efter, at artiklen er publiceret på politiken.dk kan Aarhus’ borgmester, Jacob Bundsgaard (S), nemlig oplyse på Facebook, at det er ham, der har bedt Nicolai Wammen om at fremme en bevilling til renovering af ikke bare mindestenen, men hele området ved Skæring Hede via de i sidste uge igangværende finanslovsforhandlinger.
I de sidste mange år har det været en del af i finanslovsforhandlingerne, at partier, der indgår i forhandlingerne, kan fremme en bevilling til et eller flere lokale projekter, som man lokalt brænder for. Alle involverede partier byder ind med ønsker om bevillinger. Denne gang indgår lokale projekter for 82 millioner kroner.
I aftalen om finansloven for 2024 indgår således 36 lokale projekter. Fra penge til Georg Stage (9 millioner kroner) til velkomstfaciliteter til Råbjerg Knude (1,5 millioner kroner).
En million kroner går så til renovering af Skæring Hede - et område til minde om fem unge, der blev henrettet af nazisterne under 2. verdenskrig. 2. december var 80-året for henrettelserne.
Denne gang indgår lokale projekter for 82 millioner kroner
Netavisen Pio har - via aktindsigt hos Aarhus Kommune - fået skriftlig dokumentation for, at tingene er foregået som påstået af Jacob Bundsgaard og Nicolai Wammen.
Det fremgår af akter, at Jacob Bundgaard både mundtligt og skriftligt i god tid har forelagt sit ønske om en bevilling til renovering af området - og et økonomisk overslag over, hvad en renovering af området vil koste. Et overslag som er udarbejdet af kommunens teknik- og miljøforvaltning.
Embedsmand: “Vi har gjort os nogle tanker”
Politiken citerer i sin artikel afdelingsleder i teknik- og miljøforvaltningen i Aarhus Kommune, Bertram Hacke, for - hvis man hører ordentligt efter -, at Aarhus Kommune har arbejdet på, at få midler til renovering af området via finanslovsforhandlingerne:
“Jeg kan ikke løfte sløret for den politiske proces, men jeg ved, at vi har gjort os nogle tanker om, hvad man kunne bruge pengene til, hvis det skulle lykkes at få dem afsat på finansloven,” siger embedsmanden til Politiken.
Politiken konkluderer på trods
Men Politiken konkluderer på trods af udsagnet, at ingen, hverken i kommunen eller nogen som helst andre, har bedt Nicolai Wammen om at fremme en bevilling under forhandlingerne. Ego er det Wammens helt personlige initiativ, at Skæring Hede skal tildeles en million kroner.
Onsdag formiddag den 29. november udgiver Politiken en ny artikel. Heraf fremgår det, at det faktisk er Aarhus’ borgmester, Jacob Bundsgaard, der har bedt om en bevilling til Skæring Hede.
Politiken interviewer finansminister Nicolai Wammen om sagen. Politiken beklager ingenting, men antyder, at være bragt i vildfarelse af Finansministeriet.
Interviewet med finansminister Nicolai Wammen bringes under overskriften: "Et opkald fra partikammerat er årsagen til Wammens million til mindesten".
“Han (Jacob Bundsgaard, red.) henvendte sig først telefonisk, og derefter er der blevet sendt et forslag til, hvordan et projekt kunne se ud. Det korte og det lange er, at der både har været telefoniske og skriftlige henvendelser,” siger Wammen blandt andet.
Nu er Ritzau ikke længere interesseret
Den historie - som dementerer oplysningen i den første Politiken-artikel om at Wammen helt og aldeles på eget initiativ skulle have bedt om penge til Skæring Hede - laver Ritzau ingen citathistorie på.
Så de læsere og seere, der ser/læser blandt andet Jyllands-Posten, TV 2 Østjylland, Randers Amts Avis, Fredericia Dagblad, JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende og TV 2 går sandsynligvis fortsat rundt og tror, at "Wammen giver en million kroner til mindesten i sin hjemby – uden at nogen har bedt om pengene.”
Chefredaktøren: Kammerateri
Politiken finder noget nyt at kritisere. Nu sættes der i stedet fokus på kammerateri.
Som chefredaktør Christian Jensen skriver i sin lørdagsklumme, ‘Chefredaktøren’:
“(...) har vi en situation, hvor den ene socialdemokrat kontakter den anden socialdemokrat for at skaffe penge til en forening, der aldrig har hørt om ansøgningen, før pengene er bevilget.”
Og:
Så her skaber to socialdemokratiske partikammerater et behov
“Så her skaber to socialdemokratiske partikammerater et behov, der mere synes at tilfredsstille deres egne subjektive præferencer end samfundets objektive interesser.”
I den trykte lørdagsavis hedder overskriften til chefredaktørens klumme: “Hov, der sendte Wammen lige en million kroner til et formål, ingen havde efterspurgt.”
Netavisen Pio har spurgt chefredaktør Christian Jensen, hvorfor hans klumme forsynes med en notorisk forkert rubrik.
Christian Jensen forklarer, at der er tale om en fejl:
“Angående rubrikken på min klumme, så var den ikke blevet rettet på printavisen. Det vil læsernes redaktør nu sørge for at få rettet.”
der er tale om en fejl
Online hedder overskriften til Christian Jensens klumme: “En pudsig omgang med skatteydernes penge, Wammen”.
Opdateret kl. 20.30 - i en tidligere udgave stod der fejlagtigt, at Politiken ikke i sin første artikel 28. november nævnte, at det er helt normal procedure, at lokale projekter indgår i finanslovsforhandlingerne
Politiken-redaktør: Vi har intet at beklage
Souschef på Politikens Danmarks-redaktion, Anders Bæksgaard, understreger skriftligt over for Netavisen Pio, at Politiken ikke har grund til at beklage noget som helst i forløbet.
Han erkender, at det ikke er rigtigt, at Wammen har bedt om en million kroner til en mindesten - selv om ingen har bedt om pengene. Men den fejl skyldes udelukkende, at Finansministeriet ikke havde styr på sine ting.
Anders Bæksgaard, hvorfor konkluderer Politiken, at ingen har bedt om penge til Skæring Hede i lyset af Bertram Hackes udtalelser? Udtalelserne indikerer vel ret tydeligt, at der er en politisk proces i gang i forhold til finansloven fra Aarhus Kommunes side?
”Det gør vi, fordi Finansministeriet oplyser os, at beløbet til mindestenen og område er båret ind til bordet på personligt initiativ fra Nicolai Wammen, og at der ikke er oplysninger om, at det er på ønske fra andre. Ministeriets konklusion til Politiken kombineres med et skriftligt citat fra Wammen ud fra samme præmis. Million-bevillingen er i øvrigt ikke et ønske, der er båret ind til FL fra forvaltningen i Aarhus Kommune, hvilket Hackes udtalelser ej heller er et udtryk for. Dette bekræftes også af forvaltningschefen til citat torsdag 30. nov.”
Når det så går op for Politiken, at Politiken har konkluderet forkert - for der er jo faktisk nogen, der har bedt om penge til projektet, nemlig Jacob Bundsgaard - og med ham også Aarhus Kommune - hvorfor retter Politiken så ikke promte fejlen over for avisens læsere - og over for Ritzau?
”Vi beklager ingen fejl, fordi vi ikke har lavet nogen fejl. Det har Finansministeriet derimod, der efter publicering og stik imod deres første udlægning bliver opmærksom på et personligt telefonopkald fra Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard til Wammen samt en åbenbart ikke-journaliseret mail fra Bundsgaards personlige assistent adresseret til finansministeren.”
“Vi aftalte at lave et interview med Wammen med det samme om de nye oplysninger i sagen kl 08.40 onsdag morgen. Vi rækker samtidig ud til Bundsgaard, som først kan give interview torsdag, hvor han også citeres for, at det er ham personligt – og ikke forvaltningen - som står bag ønsket om og størrelsen på bevillingen.”
Onsdag formiddag interviewer Politiken finansminister Nicolai Wammen, der nu også kan oplyse, at det er Jacob Bundsgaard, der har bedt om en bevilling på vegne af Aarhus Kommune. Det sker under overskriften: “Ny forklaring: Et opkald fra partikammerat er årsagen til Wammens million til mindesten.”
Hvorfor beklager Politiken ikke sin fejl i forbindelse med interviewet? I stedet for melodien "Ny forklaring"? Er det en fair behandling af avisens læsere? Er det en fair behandling af sagens berørte parter? Er det redelig journalistik?
”Fordi der er tale om nye oplysninger fra Finansministeriet og finansministeren, efter at ministeriet har begået en fejl, hvilket de også selv har erkendt. Det er en fair behandling af både Finansministeriet og læserne.”
Kommentarer
Politiken er med Chr Jensen som leder blevet en sur radikal vrokkeavis som vinkler efter forgodtbefindende, hvor man dog savner Seidenfasen
Århus er på alle måder en fin by.
Og når snakken kommer på Århus universitet, ja, så står de historiske superlativer i kø!
Men der er et lille aber dabei ved hele skønmaleriet.
For snart 80 år siden købte Århus universitet Cheminova for en daler og et venligt smil!
Sidenhen dalede smilet og beboerne på halvøen omkring Cheminova står i et ikke særligt mindeværdigt dilemma:
Vi bliver formentlig ikke klogere på, om det er forurening, der gør, at borgere i Thyborøn og Harboøre har en øget forekomst af kræft.
En forskergruppe har nemlig ansøgt Region Midtjylland om penge til et projekt, der skal undersøge netop den sammenhæng.
Men på grund af Region Midtjyllands skrantende økonomi, mener direktionen ikke, at der er råd til projektet, der koster 598.000 kroner.
I 2021 viste forskning fra netop Elsebeth Lynge en 20 procent øget forekomst af kræft hos personer, der boede i Thyborøn og Harboøre i 1968-1970.
Særligt grelt stod det til med nyre- og blærekræft, hvor der var en fordobling af kræfttilfælde sammenlignet med borgere i Hanstholm og Holmsland.
Ved at kigge på tumorvæv ønsker forskerne nu finde ud af, om det hænger sammen med forureningen i området.
Om Wammen pludselig finder de 600.000kr og måske kaster et mere positivt syn på Århus universitets mangeårige historie, især set i et 2024 perspektiv, ja, det ligger nu i hænderne på finansministeren.
Han har pengene og prioriteringen!
Århus universitet og region Midtjylland er i forvejen op ad bakke økonomisk som brandingmæssigt!
Måske er der flere døde at mindes end forskningen har råd til at påvise!
Laden stå til fylder mangen kirkegård!
Vi ved det blot ikke!
Hverdagens helte!
Sammen med alle de andre helte!
Forskerne har allerede bedt om pengene!
Mindeværdigt!
Selv i “De bedste familier”.
Hænger kræft og forurening sammen? Det skal der nu findes penge til at undersøge?
Der skal være råd til at afdække, om der er en årsagssammenhæng mellem det forhøjede antal af kræfttilfælde i Thyborøn og forureningen i området.
Det afgjorde Region Midtjyllands hospitalsudvalg mandag.
- Vi synes, vi skylder borgerne i den vestlige del af regionen, at der bliver lyttet til dem, og sender et signal om, at vi godt ved hvad der historisk er på spil i et område, som har været plaget af forurening gennem årtier, siger Purnima Erichsen (K), der er formand for Hospitalsudvalget.
En tidligere undersøgelse har påvist, at der er et markant større antal tilfælde af kræft i Thyborøn-Harboøre området sammenlignet med forekomsten af kræft i to andre områder, Hanstholm og Holmsland.
Det var et enigt hospitalsudvalg, der tog beslutningen om, at der skal findes 600.000 kroner til forskningsprojektet, som i alt koster 1,2 millioner kroner. Den anden halvdel af pengene stiller Kræftens Bekæmpelse til rådighed.
Hospitalsudvalget håber dog, at regionens del af prisen kan findes uden for dens egne budgetter.
- I første omgang afsøger vi, om der er muligheder for at fonde eller andre myndigheder, vil bakke op om projektet med midler. Hvis det glipper, har jeg sat mig i spidsen for, at pengene bliver fundet i Regionsrådets budget for 2024. Det kræver at såvel forretningsudvalget, som de øvrige politikere bakker op. Men det er min forventning, når Hospitalsudvalget, på tværs af partierne, er enige om det her, siger Purnima Erichsen (K).
Håbet er, at forskningsprojektet kan nå frem til så vigtige resultater, at de kan gøre forskere i både ind- og udland klogere.
Om finansminister Wammen bliver den glade giver og renser en plet af Århus universitets historiske skamplet, der ramte selv “De bedste familier”, ja, det kræver blot et klik i finansministerens regneark!
I region Midtjylland har man i den grad bedt om pengene og en bevilling i årevis!
Men beskedenhed og en manglende socialdemokratisk borgmester bliver fortsat mindestenen over et Cheminova der huskes i selv “De bedste familier”?
I Århus er alt glemt for længst!
Skamstøtten svømmer rundt i Nordsøen som mindet om “De bedste familier”.
I Århus er de heldige at de har en historisk mindesten som Wammen kan forholde sig til!
Historiens vingesus høres hver dag langs Vestkysten!
Uden bevillinger!
At dø på havet eller dø på Cheminova?
Valget blev udnyttet groft til Danmarks største industri-eksperiment!
Vestjyske arbejdere der blev glemt fordi det passede en hel nation og moderne landbrugsdrift!
I selv “De bedste familier” ved man bedre!
Læsning er faldet for 15-årige som finansministre i det herrens år 2023!
Kun sms-beskeder fra en Jacob Bundsgaard bliver der tid til.
Bevillinger bliver derefter!
Politikens forunderlige mindestens-journalistik?
En ting er hvad de har travlt med i København og i Århus?
Noget helt andet er Vestjylland og vandkants-Danmark!
Hans Holmsgaard er en "rigtig glad mand", efter han fik nyheden om, at der er udsigt til, at han kan få svar på et mangeårigt spørgsmål.
I mere end 32 år var han praktiserende læge i Thyborøn, og i den tid har han haft relativt mange patienter, der er blevet ramt af kræft, og det fik ham til at undre sig.
- Jeg synes, jeg havde rigtig mange cancerpatienter. De har fyldt meget i mit hoved, fordi det var venner, naboer og bekendte, fortæller han og fortsætter:
- Vi fulgte dem til de døde, hvad rigtig mange gjorde.
Hyppigheden af kræfttilfælde blev så stor, at han ikke længere kunne afskrive, at der måtte være en underliggende årsag.
Mistanken gik dengang og nu på, at kemikalierne fra Cheminova er medvirkende faktor til de mange tilfælde af kræft, der har været i området.
Et enigt hospitalsudvalg tog beslutningen om, at der skal findes 600.000 kroner til forskningsprojektet, som i alt koster 1,2 millioner kroner. Den anden halvdel af pengene stiller Kræftens Bekæmpelse til rådighed.
Hospitalsudvalget håber dog, at regionens del af prisen kan findes uden for dens egne budgetter.
De vil derfor afsøge muligheden for at få tilskud fra fonde eller andre myndigheder!
Wammens bevillinger må komme direkte fra hjertet af en omsorgsfuld finansminister!
Vestjylland fortjener det!
“Spørg Århus” var engang det mest sete tv-program i Vestjylland!
Viden og udsyn der bredte sig langt ned i folkeskoleklasser!
Nu spørger Vestjylland om en historisk bevilling der spøger i selv “De bedste familier”.
Mediernes tilbøjelighed til at fordreje sandheden er desværre ikke blevet mindre med tiden. Ud over i de i artiklen nævnte organer, må man ikke overse landets største, statsbetalte medie, hvor man med dygtighed og vilje drejer mange emner i en ønsket retning, andet end hvad realiteterne retfærdiggør. Under korona pandemien yndede man at citere statsministeren, gang på gang, for at sige "vi skal, de skal" selvom de beviseligt var taget ud af pressemøder hvor der blev sagt "vi kan, de kan".Det er jo noget ganske andet men kulturen med forvrængning stortrives , ikke mindst i de "blå" medier. At de medier der åbent erkender at de er blå "snyder på vægten", er vel fair nok men et statslig medie på finanslover bør kunne optræde professionelt og neutralt. Det vil de fleste vel sætte Price på....undskyld...stavefejl, "pris" skulle der selvfølgelig stå. DR benægter jo at have noget med tilrettelæggelsen af "Spise med Price " at gøre.