Annonce

Måling: Socialdemokratiet går tre mandater frem

Nato-rygter om Mette Frederiksen og den deraf opståede interne magtkamp har tilsyneladende ikke skadet S - SVM-regeringen står samlet fortsat i stampe
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard
Nicolai Wammen, Peter Hummelgaard, Magnus Heunicke og Mette Frederiksen - fotograferet i oktober 2022 under valgkampen
Socialdemokratiet går tre mandater frem i den seneste Voxmeter-måling for Ritzau.

Socialdemokratiet står således i mandagens Voxmeter til 41 mandater - mod 38 mandater 12. juni. I procent står Socialdemokratiet til 22,9 procent - mod 21,3 i sidste uge. Altså en fremgang på 1,6 procentpoint.

Socialdemokratiet står således i mandagens Voxmeter til 41 mandater

Det betyder, at rygterne om Mette Frederiksens afgang fra dansk politik og den deraf opståede interne magtkamp ikke ser ud til at have skadet Socialdemokratiet. Tværtimod.

Trods fremgangen står Socialdemokratiet dog fortsat langt fra valgresultatet 1. november sidste år, hvor Socialdemokratiet fik 50 mandater - svarende til 27,5 procent af stemmerne.

Går Socialdemokratiet frem, så går de to øvrige regeringspartier - Venstre og Moderaterne - til gengæld tilbage i forhold til sidste uge. Venstre mister et mandat, og står nu til kun 18 mandater. Mens Moderaterne mister to mandater i forhold til sidste uge, og står nu til kun 13 mandater.

Samlet står SVM-regeringen derfor fortsat i stampe med en slutning på 40,9 procent - svarende til 72 mandater. Akkurat samme mandattal som i sidste uge.

72 mandater er 17 under valgresultatet på 89 mandater.

Fortsat optur til SF

SF går marginalt frem i forhold til sidste uge.

Denne uge står partiet til 14,3 procent af stemmerne. Det udløser 25 mandater. Samme - høje - mandattal som i sidste uge.

Det udløser 25 mandater

Ved valget 1. november fik SF 8,3 procent og 15 mandater. Så partiet står aktuelt til en fremgang på hele 10 mandater.

På højre flanke står Liberal Alliance fortsat rigtig fint.

Denne uge står partiet til 11,2 procent. Næsten det samme som sidste uge. Og det udløser endnu engang 20 mandater.

De 20 mandater er en fremgang på seks mandater i forhold til valget sidste år, hvor LA fik 14 mandater.

Nye Borgerlige inde igen - liste Å ligger på grænsen

På højre flanke er Nye Borgerlige igen tilbage i Folketinget med en tilslutning på 2,7 procent af stemmerne. Svarende til fem mandater.

Sidste uge lå partiet under spærregrænsen på to procent - og stod derfor til nul mandater.

Ved valget høstede Nye Borgerlige seks mandater - og 3,7 procent af stemmerne.

er det nu Alternativet, der er faretruende tæt på spærregrænsen

På venstrefløjen er det nu Alternativet, der er faretruende tæt på spærregrænsen. Partiet står i denne uges måling nemlig lige akkurat til 2,0 procent - svarende til fire mandater.

Ved valget fik Alternativet seks mandater - svarende til 3,3 procent af stemmerne.

I den radikale lejr ser det heller ikke alt for godt ud. Partiet står til seks mandater - svarende til 3,6 procent.

Partiet stod sidste uge marginalt bedre med 3,8 procent, men det udløste syv mandater. Samme mandattal som ved valget 1. november sidste år.

Voxmeters politiske meningsmåling 19. juni baserer sig på telefoninterview med 1.005 repræsentativt udvalgte personer på 18 år+ og er gennemført i perioden fra den 12. juni til den 18. juni.

Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne uges måling er på +/- 2,5 procentpoint.  

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Ja S skal nok komme tilbage til målingerne på valgdagen. Om Mette går til Nato, hun er bestemt kvalificeret, men nej hu bliver hjemme.

Jeg vil som så mange gange før mane til forsigtighed mht. at tolke for meget på en enkelt meningsmåling. For eksempelvis Alternativet og NB kan forskellen mellem inde og ude jo nærmest være en enkelt person, der var på lokum, da analyseinstituttet ringede. Og Socialdemokratiets fremgang behøver heller ikke have noget at gøre med en forventning om Frederiksens afgang til NATO og SVM-regeringens efterfølgende kollaps. Der kan være så meget andet, der spiller ind, og i næste uge kan en ny måling igen vende op og ned på det hele.

Husk PIO er rød,så derfor selvfølgelig fremgang til Mette, da hun er omgærdet af NATO rygter.

Men nu er det jo dels ikke PIO men Voxmeter, der laver målingen, og dels har Socialdemokratiet jo ellers ikke ligefrem haft fremgang i de seneste målinger.

Berlingske Tidende og Jyllands Posten har som blå aviser helt glemt alt om Jakob Ellemann-Jensens løgne overfor folketinget omkring våbenkøb i Israel. Selvfølgelig.

Christian Stjær er hovedaktionær i Voxmeter, og mon ikke han gør som kunden gerne vil have! og de er jo alle et borgerligt sammenrend, af fallerede kapitalister. (Christian har 5 konkurser bag sig i det danske virksomhedsregister - det vil sige, han har haft roller i 5 firmaer op til 12 måneder, før de er meldt under konkurs. Blandt andet har Christian indtil d. 11.01.2011 været registreret som administrerende direktør af CATINET HOLDING ApS, der blev meldt under konkurs i august 2011. Senest er CEM INSTITUTE ApS meldt under konkurs pr. 24.01.2012 - et firma, Christian var aktiv i som administrerende direktør indtil januar 2013.)Og kan forstå at Soc. er så harme over valgresultatet ved kommunalvalget i Kbh. at de slet ikke nævner Enhedslisten??

Poul Andersen , tyv tror hvermand stjæler . Hvis du mener Voxmeter fusker , må de være lige sådan med de andre mediers målinger, da nogen af den der dybt højreorienteret.

DE har billig alufolie i BILKA. Dine tossede konspirationsteorier, vise bare, at du er 20% dummere end våd bølgepap- Kom vider i dit liv.

Som tidligere S vælger håber jeg virkelig at de danske socialdemokrater snart sadler om. Mange gode ting HAR partiet TIDLIGERE gjort. Nu er man i en "blindgyde". For at beholde regeringskasketten har man sparket til fagbevægelsen med St. Bededag. Nibk Hækkerup var med til at smadre strukturen i forsvaret.Justitsminister Hummelgaard sidder en højesteretsdom overhørig om den ULOVLIGE telelogning af os ALLE. Man er MED til at få nedsat en minkkommission, men ddt lykkes at få trukket tiden så meger ud bagefter at nogle FE-amatører påstår at man IKKE kan genskabe statsministerens SMS'er. Hele IT- branchen ved det IKKE passer. Der er sidste chance kære socialdemokrater. Hvis I ikke tager skeen i den anden hånd, er I efter min ringe mening det man i skurvognene kalder - RØV OG NØGLER. Det er NU der skal ryddes op, ellers vil I i en HEL generation være tabt for fagbevægelsen. Og måske gider vi slet ikke have jer med længere. Vis mod NU.

Palle eghjort, hvorfor skriver du om afskaffelse af st. bededag,
når du har firedags arbejdsuge, holder man fri om fredagen
så du har fri på st. bededag. du bør følge lidt bedre med i timerne.
Alle der har firedags arbejdsuger holder for fremtiden fri om fredagen,
til din orientering falder St. Bededag altid på en fredag.
og afskaffelsen af St. Bededag starter først i 2024.
Fejlen er at Mette Frederiksen ikke har fortalt Jacob Ellemann
og Lars løkke om firedagsugerne som er indført som forsøg.
Alle som har fritvalgsordningen holder da også fri om fredage
hvis de har et behov. men hvis du ikke er dækket af en overenskomst
så har du selvfølgelig ikke en fritvalgskonto. Men så har du selv
meldt dig ud af fællesskabet.

Arne Jensen
Du har en pointe med fritvalgsordningen - Ordningen er lige blevet forbedret med 2% så det idag er 9% af den ferieberettigede løn som arbejdsgiveren indbetaler månedsvis til ordningen ( eks 30000/100 x 9 = 2700 kr eller 32400kr årligt )
Penge som lønmodtageren frit kan disponere over enten som ekstra løntilskud evt ekstra feriedage -