Annonce

Ærtekonge tager det tunge skyts i brug mod fagforening: Slæber 3F i retten

Store supermarkedskæder siger fra over for arbejdsgiveren, som beskylder 3F for at varsle ulovlig sympatikonflikt
Foto: Colourbox
Ejeren af en af Europas største producenter af ærter, Peter Skov Johansen, er kommet i karambolage med 3F.

3F har iværksat sympatikonflikter mod to af de virksomheder, som Peter Skov Johansen ejer.

Han vil nu tage sagen til Arbejdsretten ifølge Fagbladet 3F.

Konflikten mellem Peter Skov Johansen og 3F bunder i, at 3F mener, de ansatte, som plukker ærter, bliver underbetalt.

Det er ikke lykkedes for 3F og Peter Skov Johansens firmaer at blive enige om en overenskomst, og nu har fagforeningen altså varslet sympatikonflikt.

Slut med at sælge ærter i store kæder

Peter Skov Johansen ejer koncernen Greenpeas, hvorunder firmaet Greenmark ApS hører.

Greenmark ApS har rejst sag i Arbejdsretten mod 3F, fordi virksomheden mener, at 3F har varslet ulovlige sympatikonflikter mod to af Peter Skov Johansens virksomheder.

Både Coop Danmark og Salling Group har meddelt, at de ikke længere vil købe ærter fra koncernen Greenpeas.

Dermed er det slut for “ærtekongen” med at sælge ærter i store supermarkedskæder som for eksempel Netto, Kvickly, SuperBrugsen, 365 Discount og Føtex.

Vi mener, at konflikten er usagligt begrundet

“Vi mener, at konflikten er usagligt begrundet. Vi opfordrer stadig 3F til at komme tilbage til forhandlingsbordet, så vi kan indgå en aftale, der er gældende for alle og kan håndhæves ens af 3F i hele branchen,” skriver Peter Skov Johansen i en mail til Fagbladet 3F.

3F er ikke bekymret

Forhandlingerne om en overenskomst har stået på siden begyndelsen af 2024, men det er ikke lykkedes at blive enige om en aftale. Derfor har 3F iværksat sympatikonflikten.

Formanden for 3F Østfyn, Tonny Fejerskov, er ikke bekymret for sagen ved Arbejdsretten.

I Fagbladet 3F kalder han det "forventet", at virksomheden vil gå rettens vej i et forsøg på at forhale konflikten, inden ærtesæsonen slutter i midten af september.

3F-formanden er sikker på, at fagforeningen har fulgt reglerne.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

3F er lønmodtagernes Konge.

De kæmper som de eneste for de lavruddannedes livsvilkår nu, hvor Mette Frederiksens Socialdemokrati er løbet over midten til fjenden.

3F er lønmodtagernes sidste destination før afgrunden.

Det er et dyrt værn. Jeg slog lige prisen op, mere end 1000,- pr måned hvis man er i arbejde. Det må formodes at være ret mange penge for lavuddannede med den indkomst de kan forvente.

Ja fagforeningen burde graduere kontingentet, så det blev sat i forhold til indtægten, for jo flere udlændinge der kommer ind, jo sværere vil det blive at organisere folk og arbejdsgiverne giver ikke ved dørerne. Jeg tror at fagforeningerne dør hvis ikke de får lavet kontingentsystemet om, for at sikre de lavestlønnedes organisering vil tjene de højere lønnede på længere sigt, selv om det koster lidt kroner.

De 1.000 kr. er fradragsberettiget. Derudover glemmer du at fortælle, at over halvdelen af de 1.000 kr. du nævner er hvis du også er medlem af en A-kasse. 3F kontingent kostede for august måned 2024 442 kr.. Dertil kommer 32 kr. til en gruppelivsforsikring. Efterskat bliver det ca. 285 kr. - Langt langt mindre ende de 1.000 kr. du nævner.

Hugo, stop venligst med at sprede fake-news.

Hvis vi svækker fagforeningerne, hvis lønmodtagerne - specielt de unge - nedprioriterer medlemsskab af deres fagforening og nøjes med A-kasse, så ender vi med at få græske tilstande med helt uacceptable arbejds- og lønvilkår, og hvor der ingen hjælp er at hente. Det gælder ikke mindst hos store firmaer, der har ansat folk fra det sydlige Europa, hvor man har andre tilstande og derfor lader sig underbyde.

Nu ved jeg ikke hvad du bygger din analyse på, men jeg er ikke sikker på at du har ret. Jeg tror personligt ikke på at folk vil finde sig stærktforringet arbejdsvilkår som dem du spår. Med mindre årgange gående fremad, vil det formentlig altid være mangel på hænder, altså vil som virksomhed, som jeg ser det, være nødsaget til at levere de forhold som er nødvendige for at få ansatte.

Men som det fremgår, så er det synsninger og tro, altså ikke en analyse der bygger på data som jeg må formode dit indlæg er.

Mindre årgange tæller ikke i et af verdens rigeste lande, med stort set fri import af fremmedarbejdere som alle søger at bide sig fast i landet og derfor vil være på arbejdsgivernes side, hvis det er nødvendigt.

Uden de overenskomstbærende fagforeninger ville der være lønninger som lavtlønsområdet i Tyskland, hvor de lavtlønnede i dag står uden for fagforeningerne. Indtil ca. 2012 sås der lønninger på under 4 euro i timen (ca. 30 kr.). I 2012 kom der en lovbefalet mindsteløn på 8,50 euro (64,60 kr.). Den er siden steget til 12,82 euro (97,43). Langt under overenskomster i Danmark, hvor lønnen er ca. 150 kr. i timen. Dertil kommer indbetaling til arbejdsmarkedspension og feriepenge. Drømmetilstande for de lavtlønnede i Tyskland.

For slet ikke at tale om arbejdsforhold, som grundet overenskomstbærende fagforeninger er langt bedre for de lavtlønnede i Danmark.