Sagaen starter tilbage i oktober 2022, hvor Rådet og Europa-Parlamentet vedtog et EU-direktiv om indførelse af en europæisk mindsteløn.

Hurtigt gik både den danske regering og fagbevægelsen på barrikaderne af frygt for EU-indblanding i den 125 år gamle danske model.

Det er ikke hverdag for et lille land at gøre. Det er fordi, at det er et stort problem i forhold til vores unikke og vigtige samfundsmodel

Dengang sagde statsminister Mette Frederiksen (S) om at anlægge søgsmålet ved EU-Domstolen til Fagbladet 3F:

“Det er ikke hverdag for et lille land at gøre. Det er fordi, at det er et stort problem i forhold til vores unikke og vigtige samfundsmodel.”

Og allerede i december 2022 vedtog den dengang spritnye SVM-regering i regeringsgrundlaget at anlægge et såkaldt annullationssøgsmål for EU-Domstolen i håb om at få annulleret direktivet.

Den retssag starter tirsdag.

Regeringen og fagbevægelsen på barrikaderne

Konflikten går ud på, at både regeringen og fagbevægelsen mener, at bestemmelserne i direktivet om mindsteløn rækker ud over, hvad EU har lov til at blande sig i.

Gennemføres direktivet trods Danmarks annullationssøgsmål vil det være i konflikt med den danske model, at EU vedtager regler, der sætter en ramme for overenskomstforhandlinger.

Det var aldrig meningen med EU

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Morten Skov Christiansen, skriver i dag på det sociale medie X: 

"Vores gode arbejdsforhold er kommet gennem forhandling og aftaler med arbejdsgiverne - ikke gennem lovgivning. Hverken fra Christiansborg eller EU. Derfor står vi 100 procent bag ved danske forsøg på at bremse EU's mindstelønsdirektiv ved EU-domstolen."

Morten Skov Christiansen siger yderligere til Ritzau, ifølge Avisen Danmark:

“Når EU blander sig i, hvordan lønnen skal fastsættes, går unionen alt for langt. Det var aldrig meningen med EU. Den her sag handler derfor også om at sætte grænser for, hvad EU har kompetence til.”

Vi står fast på, at løndannelsen skal ske i Danmark og ikke i EU

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) erklærer sig ifølge en pressemeddelelse fra beskæftigelsesministeriet i dag enig: 

“Regeringen, et bredt flertal i Folketinget og arbejdsmarkedets parter har været imod EU's direktiv om mindsteløn fra starten. Vi står fast på, at løndannelsen skal ske i Danmark og ikke i EU. Vi har 125 års gode erfaringer med at overlade forhandlingerne om løn- og arbejdsforhold til parterne.”

Til Altinget.dk forklarede Dansk Metals EU-chef Johan Moesgaard Andersen sidste år fagforeningens bekymring:

"Den handler om, at vi nu får en lovramme ned over vores overenskomstforhandlinger med meget vide fortolkningsmuligheder for en EU-domstol, hvis nogen skulle finde på at rejse en sag om lave lønninger."

Det er derfor direkte traktatstridigt, når EU nu forsøger at snige lovgivning ind på området af bagdøren

Tidligere har medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, Marianne Vind, raset over mindstelønsdirektivet:

”Det står sort på hvidt i EU’s traktater, at lønforhold er en national kompetence. Det er derfor direkte traktatstridigt, når EU nu forsøger at snige lovgivning ind på området af bagdøren. Det skal vi have stoppet, og en retssag er næste redskab i værktøjskassen,” sagde Marianne Vind til i september 2022 til Netavisen Pio.

Løn kan blive et EU-anliggende

Udfaldet af retssagen vil blive en af tre mulige: Annullation af direktivet, delvis annullation eller fastholdelse af direktivet.

Udfaldet kender vi først, når EU-Domstolen kommer med sin afgørelse formentlig i begyndelsen af 2025.

Det betyder blandt andet, at EU ikke må lovgive om lønforhold

Danmarks argument er, at de rammer, som direktivet fastsætter for lønforhandlingerne, er et brud på Lissabontraktaten - det primære retsgrundlag for EU. I traktatens artikel 153, der i det store hele omhandler arbejdsmarkedet, står der specifikt i stk. 5, at:

“Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout."

Det betyder blandt andet, at EU ikke må lovgive om lønforhold.

 Hvis direktivet bliver stemt igennem, så er der dannet præcedens for, at EU må blande sig i lønspørgsmål, selvom det står eksplicit traktaten, at de ikke må

Men hvis Danmark ikke lykkes med annullationssøgsmålet og direktivet skal implementeres, kan det godt blive ændret.

Jens Arnholtz, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet, siger til Fagbladet FOA:

 "Hvis direktivet bliver stemt igennem, så er der dannet præcedens for, at EU må blande sig i lønspørgsmål, selvom det står eksplicit traktaten, at de ikke må."

Og det vil altså åbne en mulighed for, at EU i fremtiden vil kunne blande sig i, hvorvidt der skal indføres mindsteløn i Danmark ved lov.