Annonce

Herdis halter men fik nej til seniorpension: Her er myndighedernes hårde dom

Slidgigt i hele kroppen, begrænset førlighed og årelange smerter, er ikke nok til arbejdsmarkedets mellemvej. “Du har ikke ret til seniorpension”
Foto: Herdis Jeppesen
Herdis Jeppesen
Statsminister Mette Frederiksen (S) lover alderdom som fortjent, men slidgigt i hele kroppen er ikke nok til seniorpension.

Det har Herdis Jeppesen, som Netavisen Pio skrev om i sidste uge, erfaret på den hårde måde.

Du har ikke ret til seniorpension

“Du har et fysisk krævende job og du føler dig nedslidt fysisk og mentalt. Dit helbred og knæ kan ikke holde til mere.”

Men:

“Du har ikke ret til seniorpension.”

Sådan lyder den hårde dom fra Ankestyrelsen, efter Herdis Jeppesen har anket sit første afslag på seniorpension.

TV 2 har den seneste tid afdækket, at mange flere end tidligere får afslag på seniorpension, selvom betingelserne for at få den er de samme

Netavisen Pio har fået lov til at se Herdis Jeppesens læges erklæring, der er en forudsætning for ansøgning om seniorpension, afslaget fra seniorpension, samt Ankestyrelsens fastholdelse af afslaget.

Uforklarligt

Herdis Jeppesen er nemlig en af de mange, der har fået afslag på seniorpension. TV 2 har den seneste tid afdækket, at mange flere end tidligere får afslag på seniorpension, selvom betingelserne for at få den er de samme.

Hun var gået ned i tid fra 30 timer til 25 timer, men nu sagde kroppen stop

Ingen kan forklare, hvad der foregår, og hvorfor 97 procent fik tilsagn på deres ansøgning i 2020, mens det nu kun er 64 procent. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er derfor kaldt i samråd af SF.

Hendes slidgigt var det sidste år blevet stærkt forværret og plagede både hænder, hofter og knæ

Tidligere rengøringsassistent, Herdis Jeppesen, forsøgte sidste år at få tilkendt seniorpension på grund af slidgigt efter visitation fra hendes læge. Hun var gået ned i tid fra 30 timer til 25 timer, men nu sagde kroppen stop.

Hendes slidgigt var det sidste år blevet stærkt forværret og plagede både hænder, hofter og knæ.

Alligevel ville hun fortsat gerne arbejde, bare mindre

Hun var konstant udtrættet og sov tre timer hver gang hun kom hjem fra arbejde, havde været sygemeldt meget, kunne ikke købe ind, gå på trapper, lege med sit barnebarn eller i det hele taget gå særlig meget.

Alligevel ville hun fortsat gerne arbejde, bare mindre. Hendes læge visiterede hende derfor til seniorpension, hvilket var en løsning både Herdis og hendes arbejdsgiver var glade for.

Lægen vurderer, at Herdis’ arbejdsevner er højst 15 timer om ugen og at der ikke er udsigt til bedring

Lægen skriver, at Herdis halter og ikke kan gå uden smerter og at hverken træning, blokade eller smertestillende har haft særlig effekt på smerterne. Lægen vurderer, at Herdis’ arbejdsevner er højst 15 timer om ugen og at der ikke er udsigt til bedring.

Det bliver også nævnt, at Herdis er henvist til en ny vurdering af, om hendes venstre knæ skal opereres.

Hvis det skal det, er der en mulighed for, at smerterne måske vil kunne forbedres, men ikke funktionsevnen.

Knæ gav afslag

Trods smertefuld slidgigt og lægens visitering fik Herdis Jeppesen afslag på seniorpension sidste år.

slidgigt i hænder, hofter og knæ, årelange stærke smerter og haltende gang

Seniorpension, som er en afdeling under ATP, der tildeler seniorpensionen, medgiver at Herdis’ job som rengøringsassistent var fysisk krævende. De konstaterer, at hun har slidgigt i hænder, hofter og knæ, årelange stærke smerter og haltende gang, og at hendes læge skriver, at der ikke er udsigt til bedring.

At hun ikke kan klare at arbejde de 25 timer, som hun har været nødsaget til at gå ned på.

Tilstanden i Herdis’ venstre knæ er derfor ikke varig, og gigten i resten af hendes krop er ikke nok til at modtage seniorpension

Alligevel mener seniorpension ikke, at Herdis arbejdsevne er varigt nedsat, fordi det, hvis det besluttes, at hun skal genopereres, ikke kan udelukkes, at der vil ske ændring i tilstanden af hendes venstre knæ.

Tilstanden i Herdis’ venstre knæ er derfor ikke varig, og gigten i resten af hendes krop er ikke nok til at modtage seniorpension:

“Vi vurderer på den baggrund, at din tilstand i venstre knæ på nuværende tidspunkt ikke kan anses for at være stationær, og at der med behandling i form af genoptræning må forventes en bedring af dit nuværende funktionsniveau og dermed din arbejdsevne i forhold til seneste job som servicemedarbejder.”

Farvel til arbejdsmarkedet

Både Herdis og hendes læge bliver overrasket over afgørelsen, så derfor klager Herdis til Ankestyrelsen. Også her bliver hun afvist.

De konstaterer, at hendes smerter er forværret og at hendes funktionsevne er meget nedsat uden udsigt til bedring

Ankestyrelsen skriver, at hendes job er fysisk krævende, fordi Herdis går og står meget, og at intet hjælper på smerterne.

De konstaterer, at hendes smerter er forværret og at hendes funktionsevne er meget nedsat uden udsigt til bedring.

Dit helbred og knæ kan ikke holde til mere

Ankestyrelsen har i forbindelse med klagen fået en ny helbredsattest fra Herdis, der fortæller, at hun kan arbejde 11,5 time om ugen.

Det venstre knæ hæver i løbet af dagen og har en væskeansamling, begge knæ skurrer. Der er også gigt i begge hofter uden udsigt til bedring i hverken hofter eller knæ.

Du har ikke ret til seniorpension

“Du har et fysisk krævende job og du føler dig nedslidt fysisk og mentalt. Dit helbred og knæ kan ikke holde til mere. Du henstiller til, at Ankestyrelsen kommer til en anden vurdering, da du opfylder betingelserne for ret til seniorpension.”

Alligevel konkluderer Ankestyrelsen: 

“Du har ikke ret til seniorpension.”

Vi beklager den lange sagsbehandlingstid

Det gør de, fordi Herdis selv træner sit knæ hjemme i håb om at holde smerterne i skak.

Slutteligt skriver de: 

“Vi beklager den lange sagsbehandlingstid.”

Og så gik Herdis i stedet på efterløn. Ikke med hendes gode vilje, for hun ville allerhelst hellere arbejde så meget kroppen tillader og være sammen med sine kollegaer.


 

Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hun skal skifte navn til Fatima, tage hijab på og gå op og sige "wallah koran racist luder Danmark".

PJ…
Du er en lallende idiot. Her er et menneske i nød , og det eneste du kan præstere er at spille de latterlig racist kort.

På papiret ser seniorpensionen jo godt ud for vælgerne. Men i realiteten tyder det på den er blevet afskaffet - Vælgerne kan Mette Frederiksen uden at lyve sige seniorpensionen er der som lovet. Selv om den i realiteten er nærmest afskaffet i forhold til intentionen.

Det "moderne" Danmark, hvor politikerne lover vælgerne det ene og andet mens de gør som det passer dem.

Hun må da være berettig til førtidspension så dårlig hendes krop er slidt ned men det er da utroligt så mange kriminelle der får både førtidspension og seniorpension.Hvordan bærer de sig ad med at få det fikset de må have en god sagsbehandler eller truer de personalen så de er bange for at blive kaldt racist hvis de ikke giver dem deres vilje.

Ang seniorpensionen -
Så skal der have været en sammenlagt tilknytning til arbejdsmarkedet på 20 - 25år og højst 6 år til folkepensionsalderen.Der skal foretages en lægelig vurdering om vedkommende har en varig nedsat arbejdsevne til højst 15 timer om ugen i forhold til sidste job .
Det er udbetaling Danmark der indhenter oplysningerne om den sammenlagte tilknytning til arbejdsmarkedet .

De i en del tilfælde intimidere de sagsbehandleren. Så enkelt er det. De tør ikke at give afslag grundet frygt for konsekvenserne. De truer sig simpelthen til udbetaling.

Har set "Mændenes Paradis" på DR. Her får en straffet person, som har bedraget for millioner i Danmark og som i mange år har været bosat i Thailand, førtidpension. Samtidig driver han forretning i Thailand for millioner og lever et liv i luksus. Dette er ligeledes meget uforståligt og krænger ens retsfølelse og skattebetaling.

Nu er det sådan, at seniorpension ikke er Mette Frederiksens opfindelse - men blå bloks forsøg på at matche den populære mulighed for at gå på Arne pension. Blå blok ville erstatte Arne pension med seniorpension. Og dermed afskaffe retten til Arne pensionen. Mette stod fast på retten til Arne pension. Jeg tænker hun netop forudså at hvis der kun var seniorpension, så ville mange, der er nedslidte alligevel få afslag, som det netop er sket i denne sag. Så godt Mette stod fast på Arne pension, som betyder at folk med et langt arbejdsliv har ret til at gå fra op til 3 år før pension når de føler sig nedslidte. Men øv at seniorpension ikke lever op til det et blåt flertal lovede, nu de kæmpede så meget for at få seniorpension indført.

Politik i dag består udelukkende af statistisk tal vrøvl.

De der sidder og vurderer om man er berettiget eller ej til seniorpension, har ikke en hujende fis forstand på hvad de laver.

Fik selv afslag på seniorpension første gang. Ankede, og genansøgte påny samme dag som forste afslag. De papirer der blev indsendt i andet forsøg samt lgeudtalelser og fra kommunen, var "ren copy/paste" eneste nyt var datoer.

Efter igen at have ventet på deres "sagsbehandlingstid" på 5 Mdr, så blev seniorpensionen pludselig bevilliget

Meget mystisk .... Mon de blot ruller en terning ?