Annonce

Lad dansk jødisk liv overleve

I en tid med stigende antisemitisme sætter Netavisen Pios nye podcastserie fokus på dansk jødisk liv og arbejderbevægelsen
For 81 år siden, den ottende oktober 1943, midt under Jødeaktionen - den nazistiske forfølgelse af de danske jøder - skrev fem politikere fra de demokratiske partier en skarp protest til nazitysklands rigsbefuldmægtige i Danmark, Werner Best. Heri gjorde de det klart, at: 

De danske jøder er en levende del af folket, og hele folket er derfor på det dybeste ramt af de iværksatte foranstaltninger, der føles som en krænkelse af dansk retsbevidsthed.

Det er ord som var klare - og som burde være selvfølgelige at kunne tilslutte sig, for alle demokrater.

Og det var så tæt, som man under den nazistiske besættelse kunne komme på en officiel dansk støtte til danskere med jødisk baggrund.

Det jødiske samfund overlevede

Langt de fleste danske jøder overlevede den nazistiske forfølgelse.

De fleste blev hjulpet til flugt til Sverige, andre “tog på landet” eller skjulte sig på andre måder i Danmark - og et mindretal blev deporteret til KZ-lejren Theresienstadt, hvor 53 omkom.

Når antallet af omkomne danske jødiske KZ-fanger var så lavt, skyldtes det et omfattende hjælpearbejde foranstaltet af danske embedsmænd.

På trods af alle tænkelige forbehold, så var redningen af det store flertal af danske jøder i 1943 et lyspunkt, ikke bare i Danmarks besættelse, men i den store historie om Anden Verdenskrig og Holocaust.

I 1945 kunne et stort set intakt jødisk samfund genopstå i Danmark, hvilket var og er en helt enestående historie.

En eksistentiel trussel

Derfor er det ekstra forstemmende og tragisk, at opleve at dansk jødisk liv netop nu er under et pres, der udgør en eksistentiel trussel, der kun er overgået af Jødeaktionen i 1943.

At føre et åbent jødisk liv i dag har så store konsekvenser, at det er et spørgsmål om det vil og kan eksistere om 10 og 15 år i Danmark.

Trusselsniveauet er højt og permanent, og omfatter alt fra aflevering af børn i vuggestue til møder om slægtsforskning.

Alene fordi der er jøder til stede.

Antisemitismen er eksploderet, både i fysiske hændelser og på skrift. Enhver der orker kan gå på de sociale medier, og se en strøm af stereotype og gammelkendte fordomme, der taler om kontrol af medier, børnemord, had mod ikke-jøder og andre klassikere.

Samt mere sofistikerede fordomme, såsom at jøder slet ikke er et folk og en kultur - men udelukkende udøvere af en religion.

Og dermed, kan man udlede, er jødisk identitet, tradition, sprog og kultur et blændværk. En religiøs gruppe, der kræver særbehandling.

Sådan lyder ræsonnementet. Og dermed benægtes den årtusind lange jødiske historie.

Zayt Gezunt

Det er på høje tid, at der sættes ind mod antisemitisme, og at vi som samfund står ved de rigtige ord fra 1943, og viser at danske jøder er en levende del af folket.

Derfor lancerer Netavisen Pio i dag podcasten ‘Zayt Gezunt’, der hver uge vil fortælle kendte og ukendte historier om jødisk liv og arbejderbevægelsen.

Zayt Gezunt er jiddish og betyder “forbliv ved godt helbred”.

Forhåbentlig vil initiativet blive fulgt af mange andre, der viser at jøder er en del af den almindelige danske historie og hverdag.

Når vi indser, at vi hører sammen, bliver det sværere at opretholde forestillingerne om jøder som noget andet og skræmmende.

Historisk konsulent, skribent og tidligere politisk rådgiver for Socialdemokratiet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvis jøder skal kunne bo i Danmark i fremtiden, er det helt afgørende, at vi stopper med at forære vores indfødsret væk til muslimer.

"Hvis jøder skal kunne bo i Danmark i fremtiden ..."
HVIS???

Det skal de da.
Derimod er det ikke sikkert at personer fra MENAPT landende skal bo i DK.
Slet ikke de der hverken kan eller vil DK, eller er kriminelle
.

Kære Kurt Jensen
Nej, det skal de ikke, hvis et flertal af vælgerne bliver ved med at stemme på muslimske bosættelser. Prøv bare at se, hvor svært og farligt det allerede er nu, hvor muslimerne blot udgør 10-15 procent af vores befolkning. Så tænk på, når de udgør 20 og 25 procent om få årtier. Du er velkommen til at kigge på danske kvinders fertilitet, hvis ikke du tror på mig. Demografi er skæbne, og det vil være komplet umuligt at leve som jøde i Danmark, når vores befolkning består af 20 procent tilhængere af islam, herunder naturligvis sharia.

Hvorfor er denne artikel skrevet på dansk ?
Den burde vel skrives på arabisk.
Alle ytringer om forfølgelse af jøderne får det til at lyde som et generelt dansk problem. Det er i meget store træk muslimerne der er problemet, men det skal absolut forties.

Arbejdede med at rydde op i et domhusarkiv i provinsen. Kriminelle forbrydelser blev mest begået af muslimer. OG LAD OS SÅ VIA PRESSEN FÅ SANDHEDEN AT VIDE OM HVORDAN MUSLIMERNE LAVER KRIMINALITET

Tænker at had mod mennesker er forfærdeligt, og at artiklen her i Pio fremmer had mod andre mennesker, hvilket vi kan læse ud af ovenstående kommentarer; tænker at det næppe fremmer samhørigheden og sammenhængskraften i samfundet. Respekten for jødiske liv skabes ikke igennem had til andres liv. Håber der kommer en podcast omkring interneringen i Horesrød under krigen, hvor nidkære politifolk sendte jøder, spaniensfrivillige, kommunister m.fl.a. i koncentrationslejr og for nogle i døden.
Tænker at antisemitismen primært vokser og gror i højrefløjens baghaver og i de utallige sekteriske ekstremistiske religiøse grupperinger blandt jøderne selv og blandt muslimer.

Tak for et besindigt indlæg, Lars.
Artiklen har en tendens til at glemme, at ikke alle jøder er zionister. Artiklen påstår, at det er helt forkert at begrænse "det jødiske" til en religion der ikke har noget reelt etnisk eller nationalt ved sig, og det kan jo tolkes derhen, at de mange mange mennesker, der ikke føler solidaritet med Israel eller med zionismen skønt de har jødiske forældre, kan betragtes som overløbere eller endda som forrædere mod den sag de burde tilhøre.
Jeg er selv en dansker der har boet i udlandet i mange år, som har børn der bor i Frankrig og USA, og som ikke automatisk føler fællesskab med andre danskere. Der kan altså stilles spørgsmålstegn ved min danskhed, og denne begrænsede solidaritet har jeg tilfælles med millioner af mennesker, der først og fremmest føler sig som mennesker.