☰
☰
Annonce
Kommentar: Lykketoft og Dragsted viser politisk mod
Krigen i Mellemøsten splitter både venstrefløjen og Socialdemokratiet. Men Mogens Lykketoft og Pelle Dragsted gør op med vanetænkning i deres egne partier og fordømmer ekstremister i den palæstinensiske bevægelse og i Israel
Den danske og internationale debat om krigen i Mellemøsten er lige så deprimerende som de tragiske begivenheder, der har udfoldet sig siden terrororganisationen Hamas' massakrer i Israel 7. oktober sidste år og Israels militære svar, som nu rammer Libanon.
På den ene side optræder en stor del af de pro-palæstinensiske demonstranter med parolen ’Fra floden til havet, Palæstina vil blive frit’ der eksplicit opfordrer til en regulær udryddelse af staten Israel.
På den anden side gentager de mest højrøstede blandt Israels venner den ekstremt højredrejede israelske regerings teser.
Hadkampagner på begge sider
Ifølge dem er Israels massive bombardementer af Gaza med op til 40.000 civile ofre og i de seneste dage militære aktioner mod militære og civile mål i Libanon nødvendige led i Israels overlevelseskamp. Og når man kæmper med ryggen mod muren, er alt tilladt, antyder de.
Et forsøg på at nuancere denne debat medfører øjeblikkelig mistænkeliggørelse, som kan føre til regulære hadkampagner i traditionelle medier og på de sociale medier.
Det er nemt, og det lukker for enhver for debat
I ’Palæstina-lejren’ får enhver, der sætter spørgsmålstegn ved Hamas’ reaktionære politik og terrormetoder, der også rammer palæstinensere udenfor deres egen organisation, prædikatet ’forræder’ og ’zionistven’ klæbet på sig.
I ’Israel-lejren’ bliver kritik af Israels krigsførelse og kolonisternes systematiske uddrivelse af palæstinensere fra besatte områder omgående betegnet som en ny form for ’antisemitisme’.
Det er nemt, og det lukker for enhver for debat.
’Antisemitter’ og ’zionistsvin’
I dette hadefulde klima, hvor mindst 90 procent af diskussionerne bliver ført, uden at deltagerne blot tilnærmelsesvis har sat sig ind i baggrunden for den århundredlange konflikt, har personer med nuancerede holdninger holdt lav profil.
Hvem har lyst til offentligt at blive kaldt ’antisemit’ eller ’zionistsvin’?
Meget skematisk er spørgsmålet for mange, om Hamas – og Hizbollah – er frihedskæmpere mod den israelske besættelsesmagt?
Men der er lyspunkter. Diskussionerne på venstrefløjen og i Enhedslisten om støtten til palæstinenserne går højt ligesom i det øvrige Europa.
Meget skematisk er spørgsmålet for mange, om Hamas – og Hizbollah – er frihedskæmpere mod den israelske besættelsesmagt?
Flertallet mener sikkert ja, hvilket i lande som Frankrig og Tyskland har bidraget til at isolere venstrefløjen yderligere.
Pelle Dragsted om Hamas
Men andre, som indtil nu har holdt lav profil, gør nu op med denne holdning.
Pelle Dragsted fra Enhedslisten var meget klar i mælet, da Charlotte Munk fra Danmarksdemokraterne under Folketingets åbningsdebat påstod, at ”hun aldrig havde hørt Enhedslisten tilkendegive, at Hamas er en terrororganisation.”
Dele af Enhedslisten eller venstrefløjen deler langt fra deler den holdning
Det havde Pelle Dragsted dog gjort allerede dagen efter terrorangrebet 7. oktober sidste år. Men nu skar han det ud i pap fra Folketingets talerstol.
"Hamas er ikke bare en terrororganisation. Hamas er en forfærdelig, reaktionær, islamistisk, antidemokratisk, homofobisk og antisemitisk organisation, som jeg kun kan tage den allerkraftigste afstand fra."
Dele af Enhedslisten eller venstrefløjen deler langt fra deler den holdning. Store dele af den danske og europæiske venstrefløj har i frustration over manglende støtte fra arbejderklassen kastet sin kærlighed på undertrykte folk og diverse mindretal, hvilket er al ære værd.
Hamas-terror rammer egne
Men det er ofte sket uden en analyse af såkaldt revolutionære bevægelsers karakter og indhold.
Også når det som i tilfældet Hamas viser sig, at der er tale om en bevægelse, der hviler på et ultraradikalt muslimsk grundlag med alt hvad det indebærer.
Der er tale om undertrykkelse af kvinder og seksuelle mindretal samt fysisk udryddelse af politiske modstandere, som i de forløbne 25 år har kostet tusindvis af palæstinensere fra andre organisationer livet.
Men det er ikke kun på venstrefløjen, at Palæstina-konflikten giver anledning til hårde diskussioner
Som debatten på venstrefløjen og blandt Enhedslistens medlemmer viser, kunne Pelle Dragsted have valgt at hejse det palæstinensiske flag og undgå at træde på de ømme punkter, som mange af hans venner ikke vil se.
Splittede socialdemokrater
Men det er ikke kun på venstrefløjen, at Palæstina-konflikten giver anledning til hårde diskussioner.
Mens Socialdemokratiet stort set er gået i flyverskjul, har medlemmer af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU, og Frit Forum ført sig frem med indlæg i pressen.
Holdningerne spænder vidt.
De lukker ikke øjnene for fejl og mangler i Israel
Der er støtte til den officielle israelske linje i en kronik i Politiken 28. august skrevet af to medlemmer af DSU’s forretningsudvalg efter en studietur i Israel på invitation af Dansk Zionistforbund.
”Undervejs på vores tur var det svært ikke at tænke, at den dybe modstand mod Israel – antizionismen – bunder i antisemitisme,” skriver de og beklager en ifølge dem ensidig fordømmelse af Israel, mens palæstinenserne går fri.
De lukker ikke øjnene for fejl og mangler i Israel.
”Men omgivet af fjender og med verdensopinionen imod sig, er det naivt ikke at anerkende Israels behov for sikkerhed,” konkluderer de.
Ung kritik af partiet
Tonen var en anden, da 43 unge socialdemokrater stod som afsendere af en kronik i Politiken 13. september, hvor de opfordrer regeringen til at gøre en aktiv indsats for at bidrage til fred i området – hvilket den ifølge dem ikke har gjort.
De forholder sig også til vanskeligheden ved at forholde sig kritisk både i ord og handling overfor Israel
”Eksperter fra FN har siden konfliktens start advaret om, at en invasion af Gaza ville blive en historisk humanitær katastrofe. Alligevel stod mange af vores partifæller last og brast med Israel. Og der var flere, der tav,” skriver de.
De forholder sig også til vanskeligheden ved at forholde sig kritisk både i ord og handling overfor Israel, som de socialdemokratiske statsministre i Spanien og Norge har gjort i modsætning til statsminister Mette Frederiksen (S).
”Nogle af os føler os stigmatiseret, når vi ytrer holdninger, som er på linje med vores socialdemokratiske partifæller i lande som Norge og Spanien,” skriver de 43 unge socialdemokrater.
Lykketoft angriber Netanyahu
Partiet har mildt sagt ikke været i offensiven i denne debat, hvor mange har det lige så svært som venstrefløjen.
Men forhenværende udenrigsminister og partiformand Mogens Lykketoft reddede en del af partiets ære med et indlæg i Altinget 7. oktober, hvor han ikke lagde fingre imellem:
”Tragedien i de 76 års Palæstina-konflikt er, at terrorister på begge sider igen og igen har saboteret fred og forsoning,” skriver Mogens Lykketoft.
”Hamas' massakre for et år siden var afskyelig. Men på historiens uhyggelige liste over gensidige grusomme terrorangreb er Netanyahus uden konkurrence det mest morderiske,” hedder det videre.
”Israels krig mod Gazas civile strider mod al international ret og konventioner om krigsførelse og kan ikke retfærdiggøres med retten til selvforsvar.”
Dragsteds og Lykketofts mod
Det er hårde ord fra den tidligere leder af et parti, der i årtier havde tætte forbindelser til den israelske arbejderbevægelse og det nu totalt marginaliserede israelske Arbejderparti.
De fører os videre, og de viser noget så sjældent som politisk mod
De illustrerer også splittelsen i hans eget parti og den manglende evne til – ligesom på store dele af venstrefløjen – at se virkeligheden i øjnene og tale åbent om dem.
Det gør Mogens Lykketoft og Pelle Dragsted.
De fører os videre, og de viser noget så sjældent som politisk mod.
Kommentarer
Spændende kommentar fra Michael Seidelin( MS ), men men ! At Pelle Dragsted som klog strateg tager klar afstand fra Hamas hindrer jo ikke Trine Pertou Mach som udenrigsordfører for Enhedslisten hidsigt at angribe Israel ved enhver given lejlighed og samtidig nedtone Hamas´s rolle i konflikten.Hvad angår Mogens Lykketoft har han allerede ved sin korte tid som S - udenrigsminister i 2001 og senest som formand for FN´s Generalforsamling vist et ensidigt og unuanceret syn på konflikten i Mellemøsten. Kendetegnende for både Pelle Dragsted og Mogens Lykketoft er i øvrigt, at de lidet elegant vælger at overse, at Israel blir angrebet dagligt af terrormilitser fra fire verdenshjørner: Hamas i Gaza, Hitzbollah i Libanon, Den Iranske Revolutionsgarde og diverse andre Shia militser i Syrien og Irak og af Houthierne i Yemen, alle sammen finansieret og militært udrustet af Iran og alle sammen agerende med den civile befolkning som skjold.De bruger skoler, hospitaler, kirker og beboelsesbygninger som kommandocentraler og våbenlagre. Hvorfor vælger Dragsted og Lykketoft at udelade dette ?
Det danske socialdemokratis kurs har jeg fulgt siden min DSU tid i 1960´érne. S ønsker en tostatsløsning med en israelsk og en palæstinensisk stat side om side og et samarbejde mellem disse stater til gavn for levevilkårene i befolkningen og en fredeliggørelse med normale diplomatiske, politiske og økonomiske forbindelser mellem alle arabiske lande og Israel. Denne kurs blev kun brudt - heldigvis kortvarigt - da Lykketoft var udenrigsminister i 2001.
Så alt i alt synes jeg at Michael Seidelin kommer lidt let omkring at udråbe Dragsted og Lykketoft som personer der bidrager til konfliktløsning !
Jeg skulle også til at skrive et svar, men Lars siger det jo så fint.
Fuldstændig enig. Og FN's sørgerlige rolle bør tages alvorligt op til overvejelse. Hvor er alle UNIFILs indrapporteringer af Hitzbollahs jævnlige missilangreb og dermed brud på våbenhvilen blevet af? Får Hitzbollah lov til at oprette baser i skyggen af FN's observationsposter? Hvad får den 10.500 mands store UNIFIL styrke tiden til at gå med? Og hvorfor skal vi betale store bidrag til en organisation, der i den grad er styret af de forkerte elementer? Det bør der komme spot på!
Jeg deler fuldstændig Pelle Dragsteds og Mogens Lykketofts synspunkter.
Venligst
Asbjørn Frederiksen
Tak til Morgens Lykketoft for at fortælle, hvordan verden ser ud. Der er ikke så mange andre toppolitikere, som tør sige det. Men afgørende vigtig nogen gør det. For hvis vi i vesten ikke begynder at se virkeligheden i øjnene ender det helt galt.
Der findes KUN to muligheder. Enten samarbejder verden eller også er der dømt krig og ødelæggelser forude for vores børn og børnebørn.
Det er det valg vi er gået igang med nu.
Mogens Lykketoft kan kun fortælle, hvordan verden ser ud set med Mogens' øjne. Desværre har Mogens altid været blind på det ene øje. Han har forstand på financer - ikke på udenrigspolitik.
An early Zionist slogan envisaged statehood extending over the two banks of the Jordan river, and when that vision proved impractical, it was substituted by the idea of a Greater Israel, an entity conceived as extending from the Jordan to the sea.[10][11] The Palestinian phrase has also been used by Israeli politicians. The 1977 election manifesto of the right-wing Israeli Likud party said: "Between the sea and the Jordan there will only be Israeli sovereignty."[12][13][14] Similar wording, such as referring to the area "west of the Jordan river", has also been used more recently by other Israeli politicians,[3] including Israeli prime minister Benjamin Netanyahu on 18 January 2024.[15] Some countries have considered criminalizing Palestinian but not Israeli use of the phrase.[16][17]
Hvad med at få din kommentar oversat til dansk inden du udgiver dem her på det danske organ Netavisen Pio? så kunne jeg og måske andre forstå det du skriver. Du befinder dig trods alt i Danmark og ikke i USA/England, hvor det vist heller ikke er normalt at danskere skrive kommentarer på dansk i engelsksprogede medier.
So what is your point?
"Hamas er ikke bare en terrororganisation. Hamas er en forfærdelig, reaktionær, islamistisk, antidemokratisk, homofobisk og antisemitisk organisation, som jeg kun kan tage den allerkraftigste afstand fra."
Pelle Dragsted er blevet en moden mand med indsigt. Al ære for det. Det samme kan desværre ikke siges om Mogens Lykketoft, der af uanede grunde altid har været en kras kritiker af Israel. Manden har qva sine mange år i FN været med til at fastholde palæstinenserne i en ulykkelig situation som flygtninge og villige emner for terrororganisationerne i både Libanon og Gaza. FN har kun gjort ondt værre. Hizbollah har aldrig overholdt våbenhvilen, som FN var sat til at garantere med hele 10.500 mand. I stedet får Hizbollah lov til at gemme sig under FN's beskyttelse. Det skriger jo til himlen! Men det er åbenbart ikke noget, der skal snakkes højt om.