Der er i den seneste tid blevet rejst hård kritik af håndteringen af de såkaldte fiskekvoter, som betyder, at man har samlet retten til at fiske på meget få hænder.

Men det viser sig nu, at de danske fiskekvoter ikke længere kun er på danske hænder – hele 23 procent af fiskekvoterne ejes af svenske virksomheder, viser en undersøgelse, som Greenpeace har foretaget for DR.

Det vækker bekymring hos både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, ikke mindst fordi andelen af udenlandsk ejede kvoter er hastigt voksende – på bare fem år er andelen fordoblet.

Svenskerne sidder på danske naturressourcer
I den danske lov for fiskekvoter står beskrevet, at kun danskere eller personer med tilknytning til Danmark må købe og eje de danske fiskekvoter. De fire svenske virksomheder betaler virksomhedsskat i Danmark, men overskuddet og beskatningen af ejernes udbytte havner i Sverige.

Det er fisk, som kunne have været med til at skabe økonomisk aktivitet og liv i de danske havne i hele landet

”Jeg synes, det er et problem, at svenskerne sidder på så store dele af de danske naturressourcer, som de gør. For det er fisk, som kunne have været med til at skabe økonomisk aktivitet og liv i de danske havne i hele landet, siger Simon Kollerup, der er fiskeriordfører for Socialdemokratiet, til Netavisen Pio.

Simon Kollerup forklarer, at der er set eksempler på, at tilknytningen til Danmark blot består af en postadresse i en dansk havn.

”Vi skal have skærpet kontrollen med virksomhederne, og så skal vi have undersøgt, hvordan vi indenfor EU-reglerne kan stramme op på tilknytningskravet.”

I Sverige er det et krav, at hovedparten af ejerne bag selskaber, som ejer svenske fiskefartøjer er svenske statsborgere.

Det ser både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti gerne indført i Danmark.

Greenpeace har søgt svar siden 2013
Undersøgelsen er lavet af Greenpeace Danmark, som har arbejdet på sagen siden 2013, men uden at kunne få brugbare svar fra NaturErhvervsstyrelsen (som nu hedder Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, red.) før nu. ”Vi søgte aktindsigt tre gange i 2015, og da vi endelig havde dokumentation nok, meddelte NaturErhvervsstyrelsen os, at vi havde fået udleveret forkerte oplysninger,” fortæller Birgitte Lesanner, chef for Greenpeace Danmark, Netavisen Pio.

Vi fik enten halve svar, ingen svar, eller fik at vide, at der var blevet begået en menneskelig fejl.

”Vi fik enten halve svar, ingen svar, eller fik at vide, at der var blevet begået en menneskelig fejl. Det er vores indtryk, at NaturErhvervsstyrelsen er gået meget lemfældigt til det her, måske fordi der har været nogle interesser over for kvotekongerne på spil.”

Hun understreger, at det egentlig ikke er vigtigt for Greenpeace, om fiskekvoterne er på danske eller svenske hænder, men at det derimod er vigtigt, at vi har et system, hvor reglerne bliver overholdt:

”Når der er rod i forvaltningen, havner fiskekvoterne på alt for få hænder. Det er et kæmpe problem for miljøet, da det er langt mere belastende, end fiskeri i mindre skala.”