Hvis det ikke lykkes at danne en regering inden 27. november, skal der nemlig være omvalg.

I Danmark og de fleste andre europæiske lande går det relativt hurtigt med at få dannet en regering efter et parlamentsvalg, men i nogle lande er processen meget mere kompliceret.

Det gælder ikke mindst for Spanien.

Siden demokratiets indførelse i 1977 har de to store folkepartier socialisterne Partido Socialista Obrero Español PSOE og de konservative Partido Popular PP domineret det politiske billede i Spanien, men i modsætning til hvad vi har set i eksempelvis Tyskland, Østrig og Portugal, så har de to store partier i Spanien aldrig haft et samarbejde hen over midten.

Pedro Sánchez bliver formand for PSOE

I 2014 blev økonomen Pedro Sánchez valgt som formand for PSOE, mens PP havde regeringsmagten under ledelse af Mariano Rajoy.

Efter to tabte parlamentsvalg både i 2015 og 2016 opfordrede de tidligere ledere af PSOE på et hovedbestyrelsesmøde Pedro Sanchez til at undlade at stemme imod Rajoy´s forsøg på at danne en ny regering.

Deres argument var, at der var brug for politisk stabilitet i landet. Men det faldt ikke i god jord hos Sánchez, som straks afgav formandsposten og gik af som medlem af parlamentet.

Spanien er opdelt i 17 regioner med en vis grad af selvstyre

Herefter kørte han rundt i landet for at vinde opbakning til sin politiske linje, og efter en konfliktfyldt urafstemning i partiet genvandt han formandsposten i 2017 med lidt over 50 procent af stemmerne.  

Spanien har stor grad af regionalt selvstyre

Spanien er opdelt i 17 regioner med en vis grad af selvstyre, hvoraf særligt to er kendetegnet ved stærke uafhængighedsbevægelser nemlig Baskerlandet og Catalonien.

Både de venstreorienterede og de mere konservative separatistpartier fra disse regioner peger som regel på socialisterne, når deres stemmer er de afgørende for valg af regering.

Socialisterne er enige med dem i, at regionerne skal nyde større uafhængighed af Madrid. Det er fuldstændigt i modstrid med de borgerlige partier, som går ind for et forenet Spanien med betydeligt mindre grad af regionalt selvstyre.

Andre nåede at flygte til udlandet, hvorfra de ikke blev udleveret til Spanien. Heller ikke da én af dem var i Danmark

Under den konservative præsident Mariano Rajoy kom det til store konflikter mellem regionalregeringen i Barcelona og regeringen i Madrid.

Da præsidenten ikke ville forhandle om mere selvstyre til Catalonien eller love en folkeafstemning om Cataloniens uafhængighed, så udskrev den regionale regering selv en folkeafstemning 1.oktober 2017.

Den blev straks erklæret ulovlig, og regeringen i Madrid slog hårdt ned på aktionen. Efterfølgende blev nogle af de ledende politikere fra Catalonien idømt fængselsstraffe og forbud mod at deltage i politik og offentligt virke efter en paragraf om at opfordre til oprør.  

Andre nåede at flygte til udlandet, hvorfra de ikke blev udleveret til Spanien. Heller ikke da én af dem var i Danmark.

Nyt parti 

Et nyt parti så dagens lys i december 2013.  Initiativtageren var den konservative vicepræsident i Europa-Parlamentet, fysikprofessoren Alejo Vidal-Quadras fra Barcelona.

Han havde kritiseret præsidenten Mariano Rajoy for at være for svag ikke mindst overfor de regionale separatistbevægelser: 

”Vi har brug for en mere kampdygtig profil, som præsident”, udtalte han.

Gennem længere tid havde der været konflikter mellem Vidal-Quadras og partiet, og nu besluttede partiledelsen, at de ikke ville genopstille ham til Europa-Parlamentet.

Vox blev dermed den 3. stærkeste politiske kraft i Spanien 

Derfor fandt flere meningsfæller på den yderste højrefløj internt i PP sammen om at danne et nyt parti Vox, som kunne opstille Vidal-Quadras til Europa-Parlamentet.

Vox opnåede dog kun under 1,5 procent af stemmerne i 2014, hvilke ikke rakte til et mandat, og partiet slog ikke igennem før december 2018, hvor de vandt 10,95 procent af stemmerne ved regionalvalget i Andalusien.

Dermed kunne de hjælpe de konservative med at danne en regionalregering i det ellers røde Andalusien. Senere ved valget i 2019 opnåede partiet 15 procent, og Vox blev dermed den 3. stærkeste politiske kraft i Spanien.

Hvad vil Vox?

Vox markerede sig på at være imod abortloven og homoægteskaber og frem for alt ville de trække kompetencer tilbage fra regionerne og centralisere magten i Madrid.

De ville have større kontrol med indvandringen og var kritiske overfor islam. De afviste også hele kønsideologien og ville fjerne loven om kønsbaseret vold imod kvinder.

Inspireret af Donald Trump havde partiet også et slogan om at gøre Spanien stor igen, og ligesom ham blev de hurtigt eksperter i at bruge de sociale medier.

De fik også hjælp af den tidligere Trump-rådgiver Steve Bannon.

Valget i 2019

Ved valget i 2019 fik Vox 15 procent af stemmerne og de konservative 20,8 procent.

Det rakte ikke til at danne en regering. PSOE opnåede 28,2 procent, og det var oplagt for Pedro Sánchez at indlede forhandlinger med venstrefløjspartiet Unidas Podemos, UP, der havde fået knap 13 procent af stemmerne.

I den spanske kongres er der 350 medlemmer, så her handler det om at kunne tælle til 176

PSOE havde helst set en mindretalsregering med støtte fra UP, men UP forlangte at komme med i regeringen.

Efter hårde forhandlinger blev der dannet en regering med PSOE og UP, som fik støtte fra nogle af de regionale partier.

I den spanske kongres er der 350 medlemmer, så her handler det om at kunne tælle til 176.

Regionalvalg maj 2023

Inden udløbet af valgperioden skulle der afholdes valg i 12 af de 17 spanske regioner. Her gik to borgerlige partier PP og Vox voldsomt frem, og flere regioner skiftede fra rød til blå.

I Valencia blev en kendt tyrefægter fra Vox valgt som vicepræsident. Han blev ansvarlig for kulturen, og han understregede ved sin tiltrædelse, at tyrefægtning var en vigtig del af spansk kultur. Så ikke noget med dyrevelfærd her.

Et af valgets temaer var om, der skulle gives amnesti til de dømte i forbindelse med den ulovlige folkeafstemning i Catalonien

Med det gode resultat til de borgerlige partier, besluttede Pedro Sánchez at fremrykke det parlamentsvalg, der efter planen skulle have været afholdt i november til 23. juli inden, de borgerlige fik for meget vind i sejlende.

Et af valgets temaer var om, der skulle gives amnesti til de dømte i forbindelse med den ulovlige folkeafstemning i Catalonien.

Det mente de borgerlige absolut ikke, og specielt Vox ville fratage regionerne det meste af deres beslutningskompetence, mens PSOE lovede mere selvstyre.   

Valgresultatet

Valgaftenen var utroligt nervepirrende og endte med en situation, hvor de to store partier fik næsten lige mange stemmer. De konservative PP blev valgets store vinder med en fremgang til 33,05 procent, og det blev dermed det største parti.

PSOE gik også lidt frem og opnåede 31,7 procent, mens Vox gik tilbage og fik 12,29 procent af stemmerne.

Men de to partiers mandater tilsammen var 170 og rakte ikke til de nødvendige 176 mandater.

UP havde skiftet navn til SUMAR og inden valget forsøgt at samle hele venstrefløjen. De opnåede 12,31 procent.

Nu mente den konservative leder Alberto Feijóo, at han med sin store fremgang og som største parti burde blive landets næste præsident. Han ville danne en regering sammen med Vox.

Men de to partiers mandater tilsammen var 170 og rakte ikke til de nødvendige 176 mandater.

Socialisterne begynder forhandlinger

Ved siden af varetagelsen af Spaniens EU-formandskab som fungerende regering har PSOE og SUMAR også forhandlet et nyt regeringsgrundlag med fokus på sociale initiativer som at hæve mindstelønnen og nedsætte arbejdstiden uden løntab samt en chokplan til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden.

I dag har Spanien flest ejerboliger i Europa nemlig 83 procent af den samlede boligmasse

Derudover skal der indføres en skattereform, som skal få bankerne og de store elselskaber til at bidrage mere til den offentlige sektor.

Desuden skal regeringen sikre, at 20 procent af boligmassen kommer på offentlige hænder.

I dag har Spanien flest ejerboliger i Europa nemlig 83 procent af den samlede boligmasse.   

Pedro Sánchez forhandler med separatistpartierne

Men PSOE og SUMAR har tilsammen kun 153 mandater, så der er et stykke vej op til de nødvendige 176. Derfor begyndte Sanchez også forhandlinger med separatistpartierne, som indbyrdes kæmper om stemmerne.

I Catalonien fik Sánchez lavet en aftale med Esquerda Republicana da Catalunha ECR, som fik flest stemmer i Catalonien.

Det borgerlige parti Junts fra Catalonien gik videre i sine forhandlinger under lederen Puigdemont,

De kunne tilføje syv mandater til centrum-venstre blokken, men de krævede så også, at kompetencen til at lede jernbanevæsenet i Catalonien blev overført til den regionale regering, og at en del regionens offentlige underskud skulle dækkes fra Madrid.

Men vigtigst var amnesti til de politiske fanger, som alle skulle benådes. Det borgerlige parti Junts fra Catalonien gik videre i sine forhandlinger under lederen Puigdemont, som er valgt til Europa-Parlamentet fra sit eksil i Bruxelles.

Han krævede, at amnestien også skal indebære, at alle de dømte igen kan genoptage deres politiske og offentlige virke, og at de kan vende hjem fra udlandet.

I dag har han afsluttet en aftale med de galiciske nationalister BNG

I Baskerlandet er der to partier et konservativt PNV, som fik 5 mandater og nyt parti Bildu, som er den politiske fløj af den gamle terrororganisation ETA med 6 mandater.

Det har fået mange af de tidligere terrorofres familier til at protestere over for Sánchez.

I dag har han afsluttet en aftale med de galiciske nationalister BNG, som kun har et mandat, og deres krav for at støtte ham er selvstyre på samme niveau som de to andre regioner, og ligesom Catalonien har galicerne også behov for at fået eftergivet offentlig gæld.

Lige nu ser det ud til, at Sánchez i løbet af nogle dage, når forhandlingerne med Junts og Puigdemont endeligt afsluttes, vil kunne blive indsat som præsident i Spanien.

Vil borgerkrigen bryde ud igen?

Som situationen er lige nu, bliver det ikke kun let gang på jorden for Sanchez, hvis han bliver genindsat som præsident.

De meget vrede borgerlige ledere Alberto Feijóo fra PP og Santiago Abascal for Vox har indkaldt til massedemonstrationer i hele landet imod amnestien til de dømte politikere, og domstolene begynder også at røre på sig.

en frisk meningsmåling viste ikke tilbagegang for regeringen på trods af amnestien

Nogle konservative dommere har truet med an anklage Puigdegmont for forbrydelser i forbindelse med fængslingen af separatisterne fra Catalonien.

Heldigvis har Pedro Sánchez stor opbakning fra baglandet, da 87 procent af de 63 procent af deltagende partimedlemmer i løbet af sidste uge gav deres støtte til det nye regeringsgrundlag, og en frisk meningsmåling viste ikke tilbagegang for regeringen på trods af amnestien.

Både PSOE og de europæiske socialister vil bryde ud i jubel på kongressen, hvis Pedro Sánchez kan byde de delegerede velkommen som Spaniens nye præsident.

Det vil være et vigtigt skub til den socialistiske fælles europæiske valgkamp til Europa-Parlamentet i 2024, som netop skal indledes i Malaga.