Når man på eksempelvis Facebook kun diskuterer politik med meningsfæller og folk der ligner en selv, og bevidst eller ubevidst undgår anderledes tænkende, kaldes det et ekkokammer.

I ekkokamrene ser man ikke og forholder sig ikke til, at andre mennesker tænker anderledes.

Den virtuelle omgangskreds bliver et ekkokammer og erstatter virkeligheden, der eksisterer på den anden side af boblen. Og dem man ikke ser, bliver ofte genstand for menneskeracens evne til at dæmonisere. Vi frygter dem, vi ikke kender.

Disse ekkokamre er langsomt ved at overtage den politiske kultur i Danmark. Vi risikerer, at det samarbejdende folkestyre vil blive afløst af et konfrontationsparlament.
Fordømmelsens tidsalder

Der er mange eksempler på forskellige ekkokamre. I naturfredningsbevægelserne ser man med nærmest militant afsky på dem, der vil bygge boliger, hvor der før har groet lidt ukrudt.

Veganere får depressioner over, at andre mennesker ikke spiser ligesom dem.

De fremmedfjendske, der er opslugt af indvandringens problemer, ser alle dem, som ikke ser alle muslimer som potentielle terrorister, som usle landsforrædere og medskyldige.

Selvom vi lever i en tid, hvor flere har det bedre, end nogensinde før i historien, så er vreden og fordømmelsen af hinanden i stærk vækst.

Den offentlige samtale er i stigende grad hadsk, opildnet af ekkokamrenes små profeter.
Små partier gambler med folkestyret

Den radikaliserede offentlige debat sniger sig langt ind i vores demokrati og vores parlament.

Små partier står stejlere og hårdere mod hinanden. Liberal Alliance, De Radikale, Alternativet og med stor sandsynligvis også Nye Borgerlige, er i varierende grad klar til at gamble med det samarbejdende folkestyre.

De truer med ultimative krav, erklærer sig villige til at vælte enhver regering og saboterer det normale flertalsarbejde

De truer med ultimative krav, erklærer sig villige til at vælte enhver regering og saboterer det normale flertalsarbejde for at påtvinge det store flertal endog meget små mindretals overbevisninger.
Alt-eller-intet-strategier vinder frem

Der er tale om en parlamentarisk terrorisme, hvor politikere spænder et politisk-eksistentielt selvmordsbælte om maven; og kræver at det overvældende flertal retter ind efter mindretallets ultimative krav.

Det er en parlamentarisk terrorisme, hvor politikere spænder et politisk-eksistentielt selvmordsbælte om maven

Liberal Alliance testede det borgerlige Danmarks bæreevne til det yderste for at presse en skattepolitik igennem til fordel for samfundets rigeste – en politik som kun 4-5 procent af landets befolkning deler. Og Nye Borgerliges Pernille Vermund lover at radikalisere dansk politik, skulle hun blive valgt, med en parlamentarisk strategi, der er udgjort af en cocktail af kamikaze-tænkning, hardcore udlændingepolitik og Mogens Glistrup.

Morten Østergaard vil umuliggøre regeringen af landet, hvis han ikke får stoppet en udlændingepolitik, som et overvældende flertal i både folketing og befolkning ellers bakker op om. Uffe Elbæk vil gøre det samme, på både dette område og andre, hvis hans udmeldinger skal stå til troende.

Indtil videre holder kun De Konservative, SF og Enhedslisten fast i en samarbejdsstrategi, men også de er underlagt et massivt pres for at kaste sig ud i et destruktivt ræs mod den parlamentariske bund.

Alt-eller-intet-strategier vinder frem og kamikazepiloternes demokratiske radikalisering vil dominere mediebilledet.
Italienske tilstande på vej

På den korte bane sørger Liberal Alliance og Pernille Vermund for at destabilisere det borgerlige Danmark, og Alternativet og De Radikale forsøger efter bedste evne at forhindre en socialdemokratisk-ledet regering. Ingen af disse femprocentspartier kan få deres vilje, det er de for små til.

Men det mest interessante, og nyskabende er de små partiers manglende respekt eller direkte hånlighed overfor de andre partier og dermed også for de mennesker, som de partier repræsenterer.

Spørgsmålet er i de her dage, hvad der vil se mest kaotisk ud: kaospiloterne i rød eller blå stue?

Der er ingen respekt eller forståelse for dem uden for ekkokammeret. Spørgsmålet er i de her dage, hvad der vil se mest kaotisk ud: kaospiloterne i rød eller blå stue?

Ingen langsigtede planer eller politik vil kunne realiseres, et mere og mere frustreret vælgerkorps vil glide rundt mellem evige opgørs- og protestpartier. Den manglende respekt kan bane vejen for at smide vores stabile folkestyre på historiens losseplads.

Italienske tilstande vil blive den nye virkelighed i dansk politik.
Hold nu fast i det, der har skabt et yndigt land

Nogen bør måske huske på, at det danske velfærdssamfund blev bygget op af stabile politiske konstellationer og brede forlig på tværs af Folketinget.

Selvom Socialdemokratiet nok stod i spidsen for meget af udviklingen, så var både radikale, højre- og venstrefløjen med.

Når det samarbejdende folkestyre kollapser, kollapser evnen til solid politisk styring

Når det samarbejdende folkestyre kollapser, kollapser evnen til solid politisk styring, der har skabt et land, der kan så meget mere end lande, hvor den politiske kultur er en konstant og uforsonlig parlamentarisk borgerkrig.

Jeg har et lønligt, men forfængeligt håb om, at Vermund, Elbæk, Samuelsen og Østergaard vil holde fast i det, der har skabt et yndigt land. Og man kunne håbe, at de i praksis var lidt mindre vrede, end de har opildnet deres vælgere til at være.

Og man kunne håbe, at de ville droppe den parlamentariske terrorisme.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør for Netavisen Pio.