Annonce

Derfor må Søren Espersen gerne sige neger

DF-formand Thulesen Dahl vil på ingen måde have noget klinket i neger-sagen og trækker på smilebåndet. Det skyldes Søren Espersens status i partiet: Han er nemlig én af de fem, som stort set bestemmer hele DF’s politik på de væsentligste områder.
Hvad må et medlem af Dansk Folkeparti kalde en mørk mand? I hvert fald ikke neger.

Det slog den magtfulde partisekretær Poul Lindholm fast, da viceborgmester på Bornholm Torben Rønne-Nielsen brugte n-ordet i 2013. Det kostede en skideballe af Guds nåde fra partitoppen, som tvang viceborgmesteren til at gå offentlig bodsgang, men i 2016 er det pludselig blevet comme il faut at kalde en mørk mand for en neger.

Det gjorde næstformand i partiet Søren Espersen nemlig i denne uge, og selvom det har afstedkommet voldsomme debatter i medierne og den politiske verden med fygende kritik til følge, har DF-toppen på ingen måde interesse i at kalde Espersen til orden.

Tværtimod. Formand Kristian Thulesen Dahl har i stedet valgt at trække på smilebåndet af Espersens negeri og blot kaldt næstformanden for en ”fortræffelig mand og en fortræffelig politiker”.

Medlem ville komme på skafottet for "neger"
Når Thulesen Dahl på ingen måde skal have noget klinket her, skyldes det Søren Espersens status i partiet. Han er én af de fem, som stort set bestemmer hele DF's politik på de væsentligste områder (udover formanden selv, Peter Skaarup, Morten Messerschmidt og pressechef Søren Søndergaard). Og hvis én i fembanden skal revses offentligt, vil der pludselig være slået sprækker i den partiledelse på Christiansborg, der aldrig nogensinde har vist intern uenighed af større slags.

Det forhold har Dansk Folkeparti på ingen måde lyst til at sætte over styr. Espersen valgte selv at gå ud og beklage, hvis han havde stødt nogen med sin kommentar, men han har ganske behændigt ikke valgt at beklage brugen af ordet ”neger” eller lovet aldrig at gøre det igen.

Havde det været et menigt medlem af partiet, som havde sagt ”neger” i det offentlige rum, var vedkommende fluks røget på skafottet til offentlig spanking af ledelsen. Søren Espersen kunne omvendt have sagt det endnu mere nedsættende ord ”nigger” uden at have modtaget den mindste form for kritik (selvom han med altovervejende sandsynlighed aldrig kunne finde på at gøre det).

Sagen her viser, hvorfor Dansk Folkeparti er så effektiv en politisk maskine. Der er ingen, altså som i ingen, sprækker i ledelsen udadtil. Al uenighed klares internt modsat i alle andre partier, hvor medlemmerne af ledelsen adskillige gange har revset hinanden for åben skærm.

Minister fik ingen støtte
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) fortrød i 2014 bittert, at han havde kaldt en mørk mand for en neger. Men det har ikke just givet ham anledning til at gå i rette med Søren Espersen i denne sag. Selvom han selv har erkendt, at ordet neger opfattes nedsættende. Men da han stegte i medierne under sagen, kom ingen af partifællerne ham særlig meget til undsætning, selvom han faktisk er minister, meget tro Løkke-støtte og dermed én af de vigtigste politikere i sit parti.

Så negersagen har atter leveret et bevis på, hvorfor vælgerne trygt kan stemme på Dansk Folkeparti. Her ved de, hvad de får, her er aldrig større uenighed eller slinger i valsen. Derfor er de i stand til at tage standpunkter, som andre partier på ingen måde vil have lyst til. Fordi de kan gøre det med sikkerhed uden risiko for rabalder i toppen.
Søren Strandman-Møller er politisk kommentator og kommunikationsrådgiver. Som journalist har Søren Strandman-Møller arbejdet for flere medier på Christiansborg. Søren Strandman-Møller har ingen politiske partier som kunder.
Analysen er bragt i samarbejde med Fagbladet 3F og er alene udtryk for skribentens egen holdning.


Flere artikler om emnet