I dag læser hun medicin, men var hun ikke født med dansk statsborgerskab, havde det ikke været tilfældet.

Radikale Venstre fremsatte et beslutningsforslag i slutningen af 2020 om at ligestille uddannelse med arbejde i beskæftigelseskravet, når udlændinge skal søge om permanent opholdstilladelse.

Et forslag, som Socialdemokratiet er imod.

Forslaget betyder, at borgere med anden etnisk baggrund uden permanent opholdstilladelse fortsat er tvunget til at arbejde ufaglært i 4 år fremfor at læse medicin eller tage en uddannelse.

Den midlertidige opholdstilladelse skaber utrygge rammer, da frygten for at blive sendt ud af landet er en konstant overhængende faktor.

Jeg tilslutter mig fuldstændig den retfærdige integrations- og udlændingepolitik, som bliver ført af Socialdemokratiet.

Erfaringen har vist, at alt for mange uintegrérbare indvandrere er blevet tildelt dansk statsborgerskab på ugunstige forhold.  

Problemets anliggende er, at den stramme udlændingepolitik også skyder forbi målet og rammer børn og unge, som er født og/eller opvokset i Danmark.

Børn og unge, som har drømme og som aldrig har begået kriminalitet, men tværtimod ønsker at bidrage til det store fællesskab.

Den stramme udlændingepolitik også skyder forbi målet og rammer børn og unge

Derfor er Socialdemokratiets rationale bag at fastholde status quo et udtryk for en firkantethed, som er blevet fast inventar i dansk udlændingepolitik.

Frygten for ramaskrig hos højrefløjen og store dele af befolkningen bliver vægtet højere end den reelle indflydelse, en enkelt lempelse vil gavne.

Medborgere, som agter at tage en uddannelse og bidrage, bør ikke straffes for deres gåpåmod, motivation og arbejdsiver.

De bør belønnes for at bidrage med, hvad de brænder for. Ellers vil den succesfulde stramning af udlændingepolitikken blot transformeres til en hæmsko for integrationen.

De bør belønnes for at bidrage med, hvad de brænder for

Uddannelse formindsker social ulighed

Ifølge en opgørelse fra Skatteministeriet bidrager en gennemsnitlig ufaglært skatteborger med omkring 9,3 millioner kroner til fælleskassen, mens faglærte, kort-mellemlang og langt videreuddannede borgere bidrager med mellem 12,4 til 20,5 millioner kroner.

Den socialdemokratiske integrations- og udlændingeordførers, Rasmus Stoklund (S), bortforklaring hænger ikke sammen med virkeligheden.

“Uddannelse er isoleret set en dyr udskrivning for skatteyderne - især hvis folk efterfølgende ikke kommer i arbejde. Ufaglært arbejde er et positivt bidrag til statskassen, og så er man selvfølgelig velkommen til at uddanne sig sideløbende/efterfølgende,” skrev han på Twitter.

Ved fortsat ikke at tælle uddannelse med i optjeningen til permanent opholdstilladelse risikerer politikerne på Christiansborg at fastholde borgere med anden etnisk baggrund i en ufaglært limbo.

En stor andel med anden etnisk baggrund kommer fra ressourcesvage hjem, hvor forældrene ikke har færdiggjort en uddannelse og bor i et socialt belastet område.

Ved at give deres børn muligheden for at tage en uddannelse giver vi dem de bedste forudsætninger for succes i samfundet og være rollemodeller for deres egne børn, når de engang får dem.

For mange nydanske kvinder er uddannelse en vej væk fra et liv fyldt med islamiske dogmer og manglende frihed

Desuden må vi ikke underkende, hvilken betydning uddannelse har for kvinder med anden etnisk baggrund. For mange nydanske kvinder er uddannelse en vej væk fra et liv fyldt med islamiske dogmer og manglende frihed grundet deres køn.

Den mulighed må vi ikke fratage dem.

El-Youssef og jeg har det til fælles, at vi begge kan læse og gøre, hvad vi vil med vores liv. Er det ikke på tide at gøre det samme gældende for alle andre?