"Lys i Mørke" er en serie på DR i seks afsnit, der handler om den lille landsby Mørke på Djursland. De har netop fået 4,5 mio. kr. til et skabe liv og forandring.

Serien er af David Holt Olsen og blev i Berlinske Tidende udpeget som en art folkekomedie over sammenstødet imellem konsulent Danmark og det traditionelle Danmark. Han ser serien som et mikroperspektiv på 00'ernes hede drøm om den søvnige bys forvandling til vibrerende, kreativ kulturby med 'street art', 'street fishing', 'urban gardens' og 'skateparks'.

Det perspektiv er naturligvis til stede. Og seriens komiske højdepunkt, er da en smart konsulenttype fra Aarhus spørger et ældre ægtepar:

»Mener I, at Mørke er en mand eller en kvinde?«

»Øhhh….« (dyb stilhed)

Men jeg mener, at der er flere og dybere lag i serien.
Partimedlemmer er det lim der holder samfundet sammen

To gennemgående personer er Grethe og Jakob. Tilflytteren Jakob, der er medlem af Alternativet og arbejder på det trendy Sydhavnen i Aarhus som bæredygtighedskonsulent, står i spidsen for projektet. Grethe er kredsformand i Dansk Folkeparti på Djursland og danner privat par med folketingsmedlemmet Kim Christiansen.

Billedtekst: Hovedpersonerne Jakob fra Alternativet og Grethe fra Dansk Folkeparti i DR-dokumentaren 'Lys i Mørke'.

Hovedpersonerne viser sig begge at have, helt centrale egenskaber, der hjælper projektet undervejs. Jakob bliver ved med at presse på for udvikling og forandring. Han har kontakterne til at få en kæmpe trætrold til byen (god ide) og får ideen til at bygge et lystårn med laserkanoner på hjørnegrunden ved togstationen (en knap så god ide).

Grethe bruger sin energi på at holde kontakten med de ældre der har boet i Mørke i mange år

Grethe bruger sin energi på at holde kontakten med de ældre, der har boet i Mørke i mange år. Hun kæmper for, at forandringen sker i en form og et tempo, hvor alle kan være med. I 4. og 5. afsnit ser man hvor hårdt og frustrerende det kan være, at skabe et sammenhold på tværs af mange forskellige slags mennesker, men hun står som bindeled imellem det nye og det gamle.

I afsnit fem kommer Kristian Thulesen Dahl på besøg og holder foredrag for de lokale DF'ere, hvor han kommer med en politisk overlægger: "kampen for det nære". Men han bruger også tiden på at drikke en kop kaffe med Grethe, og støtte hende i sliddet.
De udskældte partisoldater går forrest

Mange har i årenes løb kritiseret og hånet Tordenskjolds soldater, de få der har turet engagere sig som medlem af de gamle dinosaurlignende politiske partier. Men når det kommer til spørgsmålet om hvem der ville sætte sig i spidsen for udviklingen, så ender det alligevel med, at det er partimedlemmerne der påtager sig ansvaret.

Det viser perfekt, hvor vigtig en drivkraft partimedlemmer er i samfundet.

Det viser så perfekt, hvor vigtig en drivkraft partimedlemmer er i samfundet. Det er dem der vil noget med det. Det er dem; der kender de smarte arkitekter fra Aarhus; der kan hive penge hjem fra kommuner og fonde og dem; der kan samle kræfter og kompetencer på tværs af samfundet. Det er også dem der medierer, når der opstår konflikter, og det er dem der (forsøger) at forme frustrationer om til løsninger som man kan være fælles om.
Demokratiet ligger i samarbejdet på tværs

En central pointe i serien er også, at konflikterne falder bort, når man er villig til at række ud efter hinanden. I starten var Jakob og projektgruppen, måske lidt smart i en fart. I hvert fald glider DF'eren Grethe og hendes hold lidt ude af ”det gode selskab” og kommer på mystisk vis ikke med i en af arbejdsgrupperne. Men de får alligevel brug for hende, da der skulle fundraisers penge til de mange ideer. Det er da også hende, der forsøger at skabe dialog, da der laves en underskriftsindsamling imod lystårnet med laserkanoner.

Man kan ikke altid få kørt sin egen vilje igennem.

I seriens sidste afsnit opsummerer Grethe projektet, på en måde, der for mig, kunne beskrive indbegrebet af den demokratiske proces, som den burde være:

”Man skal lytte til hinanden. Man skal også langt hen af vejen acceptere, at der kan være andre meninger, og man kan ikke altid få ret. Man kan ikke altid få kørt sin egen vilje igennem. Men det er jo heller ikke det der handler om. Det det handler om, det er jo, at man kommer med nogle tilgange og nogle ideer. At man med fælles hjælp og arbejde, og med 'filen kanter af på hinanden', når et mål lige pludseligt. Der er selvfølgelig bump på vejen, men sådan er det jo i alle livets forhold.”

Det eneste jeg er forbandet over, er at der bliver færre og færre som Grethe og Jakob

Det eneste jeg er forbandet over, er at der bliver færre og færre som Grethe og Jakob. Vi er i dag nede på at kun 2 procent af danskerne er medlem af et politisk parti. Meget karakteristisk glimrer Danmarks to største og ubetinget vigtigste folkepartier – Venstre og Socialdemokratiet – da også med deres fravær i DR-serien. Det må vi få gjort noget ved.

Se DR-serien her.

Svend Dyrholm Pedersen er medlem af Socialdemokratiet i Vallensbæk.

Billede: DR pressebilleder, drbilleder.dr.dk/pressebilleder