Endnu et spansk valg uden en rigtig vinder

Spaniens parlamentsvalg giver ikke flertal til nogen blok, hvilket fortsat gør det svært at danne regering.
Vælgerne gav hverken de højre- eller de venstreorienterede partier i Spanien nok mandater til at kunne regere med et flertal. Søndagens valg i Spaniens var det andet i år og det fjerde siden 2015.

Selvom de spanske socialdemokrater igen blev det klart største parti, så har de ikke fået stemmer eller mandater nok til at danne regering alene.

Derfor er situationen præcis den samme som før valget.

Spanierne var ved stemmeurnerne tilbage i april måned, men siden da har det ikke kunne lade sig gøre for valgets vinder, socialdemokraten Pedro Sanchez, at danne en regering. Han har derfor kun regeret midlertidigt.

Socialdemokratisk skuffelse

Valgets største parti er socialdemokraterne i PSOE, der går tilbage med 0,7 procentpoint til 28 procent af stemmerne og ender med at tabe tre mandater, så de vil have 120 i medlemmer i det nye parlament.

En skuffelse for partiet, som tilbage i september måned havde meningsmålinger på langt over 30 procent.

Pedro Sanchez siger i en tale på valgaftenen, at hans mål er at danne en stabil og "progressiv" regering. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Han vil mandag begynde at ringe rundt til de andre partiledere - "undtagen dem, der prædiker had" - så landet kan komme ud af den politiske hårdknude, det har befundet sig i gennem mere end et halvt år.

 

Det konservative Partido Popular (PP) med den 38-årige partileder Pablo Blanco i spidsen, bliver næststørst med 88 mandater. Det er en fremgang på 22 i forhold til de 66 mandater, partiet havde hidtil. PP får 20,8 procent af stemmerne, hvilket er en fremgang på 4,1 procentpoint.

Der er dog stadig tale om det næstdårligste valgresultat i partiets 30-årige historie.

PP vandt især stemmer og mandater tilbage i en række regioner i partiets traditionelle højborge i det nordvestlige Spanien, mens PSOE’s sejr især blev sikret i det sydlige og vestlige Spanien i og omkring Andalusien og Extremadura (provinsen, der grænser op til Portugal).

Højrefløjspartier bytter stemmer

Det nye højreorienterede parti Vox – som er det af Sanchez omtalte parti der prædiker had - kommer til gengæld bedst ud af valget.

Partiet, der blev dannet for seks år siden, får en fremgang på knap 5 procentpoint af stemmerne (12,8 procent) veksles til 28 nye mandater, så partiet i det næste parlament vil have 52 mandater og være landets tredjestørste.

Vox har i valgkampen især slået på en strammere udlændingepolitik og en blank afvisning af catalansk selvstændighed. Flere kommentatorer peger især på det sidste, som den afgørende sag for partiets fremgang.

Og selv om de to højrefløjspartier gik markant frem, så er der ikke flyttet mange stemmer henover midten. Valget blev nemlig en katastrofe for det liberale parti, Ciudadnos, som gik hele 9 procentpoint tilbage og tabte 47 ud af partiets 57 mandater.

Ciudadanos blev stiftet som et liberalt midterparti, lidt i stil med Ny Alliance, men det seneste år er partiet trukket kraftigt mod højre. Partiets leder gennem 13 år, Albert Rivera, tog allerede mandag konsekvensen af søndagens vælgerlussingen og trak sig som formand.

Valget blev også en skuffelse for venstrefløjspartiet Unidas Podemos, som tabte 1,5 procentpoint af vælgerne og syv mandater.

De mange valg har også gjort flere vælgere apatiske. Således er der knap to millioner færre vælgere, der afgav deres stemme søndag, end der gjorde tilbage i april.

Hverken rødt eller blåt flertal

Valget betyder at de to venstrefløjspartier står til 155 mandater, mens de tre borgerlige partier PP, Vox og Ciudadanos tilsammen får 139 mandater.

Der skal 176 mandater til et flertal i parlamentet, der har 350 medlemmer.

Valget af en række små regionale partier fra blandt andet Catalonien, Baskerlandet, Galicien og De Kanariske Øer gør det i øvrigt ikke nemmere for nogle af de store partier at skaffe et flertal. Cirka 40 medlemmer af parlamentet er valgt for den slags partier og lister.

Trods tilbagegangen for de to venstrefløjspartier, er det dog fortsat de to, som nu forventes at indgå et eller andet samarbejde omkring en ny regering.

Skal bare ikke have flertal imod sig

Spanien var indtil for få år siden mere eller mindre et topartisystem, hvor socialdemokraterne i PSOE og de konservative i PP (eller dets forgængere) siden Franco fald i 1975, har skiftes til at have magten.

Derfor er der ikke den store tradition for hverken koalitions- eller mindretalsregeringer.

Ligesom i Danmark er der negativ parlamentarisme i Spanien, det betyder at det er nødvendigt at have et flertal for sig, så længe der ikke et flertal imod dig. Og det kan blive Pedro Sanchez’ redning.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook