Spanien får i dag en ny, socialdemokratisk regering. Efter næsten syv år på sidelinjen rykker de spanske socialdemokrater, PSOE, nemlig nu atter ind i regeringskontorerne i Madrid i EU's femtestørste land. Lederen af de spanske socialdemokrater, Pedro Sanchez, overtager posten som premierminister.

Den hidtidige premierminister, Mariano Rajoy fra det konservative Partido Popular, led fredag formiddag et nederlag ved en mistillidsafstemning i det spanske parlament, Cortes Generales. 180 ud af parlamentets 350 medlemmer støttede mistillidsdagsordenen, og dermed måtte Rajoy træde tilbage. Ifølge CNN er det første gang siden genindførelsen af demokratiet i Spanien i 1977, at en regering falder efter en mistillidsafstemning.
Fældet af korruptionsskandale

Baggrunden for afstemningen er en længerevarende korruptionsskandale i Partido Popular, som gennem flere år har kastet skygger over Rajoys regering. Sagerne vedrører ulovlig brug af kampagnefonde tilbage i 1990'erne og 2000'erne.

Flere fremtrædende folk i partiet er blevet dømt, blandt andet den tidligere hovedkasserer i partiet, Luis Barcenas, som i sidste uge blev idømt 33 års fængsel.

Det fik den socialdemokratiske leder, Pedro Sanchez, til at stille et mistillidsvotum til regeringen. Og allerede torsdag stod det klart, at Rajoy ville få et flertal i parlamentet imod sig, da det baskiske nationalistparti PNV, der hidtil har støttet Rajoys regering, meddelte at partiet ville stemme for mistillidsdagsordenen.
Forventer nyvalg

Forventning er ifølge CNN, at Pedro Sanchez inden for kort tid vil udskrive et nyvalg til det spanske parlament. Trods sejren i dagens afstemning, så står Sanchez over for en vanskelig parlamentarisk situation.

PSOE råder blot over 90 af parlamentets 350 pladser, så der skal samles opbakning fra yderligere 90 pladser i parlamentet. Det vil kræve opbakning fra det venstrepopulistiske Podemos og så enten det liberale midterparti Ciudadanos eller den håndfuld af mindre, nationalistiske og regionale partier, som har sæde det spanske parlament.

Trods sejren i dagens afstemning, så står Sanchez over for en vanskelig parlamentarisk situation.

Pedro Sanchez forsøgte også i kølvandet på parlamentsvalget i 2015 at danne regering, men måtte dengang opgive at komme til enighed med lederen af Podemos, Pablo Iglesias. Resultatet blev derfor et nyvalg, som førte til, at Mariano Rajoys konservative regering kunne fortsætte.

Sanchez overtager regeringsmagten på et tidspunkt, hvor Spanien står over for store udfordringer. Striden omkring Catalonien, der ønsker at rive sig løs fra Spanien, er stadig ikke løst. Her har PSOE indtil nu støttet den hårde kurs, Rajoy har ført over for de catalanske nationalister.

Derudover har den politiske ustabilitet i Italien igen skabt usikkerhed på den finansielle markeder, hvilket også kan ramme Spanien, der ligesom de øvrige sydeuropæiske lande blev hårdt ramt at finanskrisen.

Meningsmålingerne viser desuden, at det især er Ciudadanos, der står til fremgang, på bekostning af Partido Popular, mens PSOE ligger omkring valgresultatet.
Partiformand af to omgange

Den 46-årige Pedro Sanchez, der har en PhD  i økonomi, har stået i spidsen for de spanske socialdemokrater af to omgange. Første gang fra 2014 til 2016, hvor han blev væltet af partifællen Susana Diaz, efter nogle for partiet katastrofale lokalvalgsresultater i Baskerlandet og Galicien. Året efter kom han dog tilbage og vandt et tæt formandsvalg.

Pedro Sanchez er dog stadig et forholdsvis ubeskrevet blad i spansk politik. Sanchez har ingen ministererfaring. Han startede karrieren som menigt byrådsmedlem i hjembyen Madrid tilbage i 2003. I 2009 blev han indsuppleret i Cortes Generales, men mistede sin plads igen ved valget i 2011. Han blev dog igen indsuppleret igen i 2013 og året efter blev han valgt som partiformand.
Socialdemokrater betalte regning for finanskrisen

De spanske socialdemokrater sad senest på regeringsmagten fra 2004 til 2011 med José Luis Rodríguez Zapatero som premierminister. Ved valgene i 2004 og 2008 fik partiet henholdsvis 42,6 og 43,9 procent af stemmerne.

Finanskrisen blev imidlertid et hårdt slag for ikke kun de spanske statsfinanser, men også de spanske socialdemokrater. Zapatero blev kraftigt kritiseret for sin håndtering af både tiden op til krisen og de første år efter krisen.

De spanske statsfinanser så på overfladen fornuftige ud i årene op til krisen, men den pæne udvikling dækkede over en massiv boligboble. Da den bristede, blev spanske banker og spansk økonomi sendt til tælling. I 2013 blev der målt en arbejdsløshed på omkring 26 procent – og en ungdomsarbejdsløshed på næsten 60 procent.

I 2011 valgte Zapatero at trække sig, og ved det efterfølgende valg gik socialdemokraterne tilbage til blot 28,8 procent af stemmerne. Det banede vejen for den konservativ regering med Mariano Rajoy i spidsen.

Ved valgene i 2015 og 2016 tabte PSOE yderligere terræn og fik omkring 22 procent af stemmerne. Samtidig blev partiet hårdt presset af det nye, venstrepopulistiske parti Podemos, som anført af den karismatiske Pablo Iglesias, som blandt andet tordnede mod den økonomiske sparepolitik, som både Zapateros og Rajoys regeringer førte i kølvandet på krisen.