Han mener, at dem der bruger en forbedret seniorførtidspension-ordning, som et argument imod Socialdemokratiets forslag om en ret til tidligere pension for dem der har været længst tid på arbejdsmarkedet, ikke har forstået problemets omfang:
”Jeg har deltaget i en del møder om tilbagetrækning. Og det er utroligt, at så mange i Folketinget endnu ikke har forstået, at en forbedret seniorførtidspension aldrig bliver løsningen for de nedslidte,” skriver han i et indlæg i A4 Medier og henviser til tal, der viser, at det kun er 11 procent af seniorførtidspensionisterne, der kommer direkte fra et arbejde:
Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og de radikale forhandler i øjeblikket i Beskæftigelsesministeriet om at forbedre seniorførtidspensions-ordningen, men den kan slet ikke erstatte en ret til tidligere pension, lyder det fra Ole Wehlast.
For at komme i betragtning til seniorførtidspension skal man nemlig være så syg, at man ikke kan klare hverdagen for eksempel i fødevareindustrien.
”Så syge er alle mine medlemmer gudskelov ikke endnu, men de er nedslidte. Og pointen er jo netop, at de skal have mulighed for at trække sig tilbage, inden de bliver så syge, at kroppen siger stop.”
Og pointen er jo netop, at de skal have mulighed for at trække sig tilbage, inden de bliver så syge, at kroppen siger stop
I stedet for at skyde Socialdemokratiets forslag ned, opfordrer han i stedet politikerne til at komme med deres eget forslag til, hvordan man forbedrer vilkårene for dem der er mest nedslidte efter et langt arbejdsliv.
”Seniorførtidspension er ikke løsningen for de nedslidte. Og i stedet for at blive ved med at skyde forslag ned, så kom med jeres eget bud. Hvad vil I gøre for dem, som ikke er syge, men er nedslidte efter at have knoklet på arbejdsmarkedet i minimum 40 år og fortjener en værdig tilbagetrækning,” skriver Wehlast.
Tina Christensen, næstformand i 3F er helt på linje:
”Vi støtter bestemt forbedringer af ordningen med seniorførtidspension, der slet, slet ikke er kommet til at virke i det omfang, den var tiltænkt. Men en forbedret udgave af seniorførtidspensionen skal være et supplement – ikke en erstatning – for den rettighed til lidt tidligere folkepension for ældre lønmodtagere, som Socialdemokratiet har foreslået,” skriver Tina Christensen i en mail til Netavisen Pio. Hun fortsætter:
”En rettighed, der skal gælde for lønmodtagere, som har haft tidlig debut på arbejdsmarkedet og knoklet i mange år i fysisk hårdt belastende jobs, og som har brug for selv at kunne afgøre, at man vil trække stikket 2-3 år før den generelle folkepensionsalder. Uden at skulle gennem et langtrukket visitations-menageri med arbejdsprøvning, debat om restarbejdsevne osv.”
Tina Christensen understreger, at retten til en lidt tidligere folkepension for nedslidte ikke er noget luksustilbud:
Enhver, der har helbred og kræfter til at blive på arbejdsmarkedet, vil gøre det – både af sociale og økonomiske grunde
”I den offentlige debat skal man huske, at denne rettighed for udvalgte grupper til at gå på folkepension et par år tidligere, absolut ikke er noget luksustilbud. Enhver, der har helbred og kræfter til at blive på arbejdsmarkedet, vil gøre det – både af sociale og økonomiske grunde. At gå tidligt på folkepension betyder en markant nedgang i indtægt. Modsat får de stærke grupper på arbejdsmarkedet en markant økonomisk gulerod og pensionspræmie, når de udsætter deres overgang til folkepension i nogle år. Samtidig med, at de i den mellemliggende periode har en betydeligt højere indkomst pga. lønindtægten.”