Annonce

FH iværksætter advokatundersøgelse af Risgaards adfærd

Lizette Risgaard undskylder sin adfærd og fortsætter som formand mens undersøgelsen pågår, men HK har indkaldt til ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde
Foto: Jesper Ludvigsen
Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation
Fagbevægelsens Hovedbestyrelses (FH) forretningsudvalg har på et krisemøde fredag morgen om formand Lizette Risgaards upassende adfærd over for en række mandlige ansatte besluttet, at der skal iværksættes en uvildig advokatundersøgelse af sagen. Og at sagen skal undersøges hurtigt.

Det oplyser næstformand i FH, Morten Skov Christiansen, der også er stedfortrædende formand, på et kort pressemøde fredag formiddag.

Ingen medlemmer af Forretningsudvalget havde, oplyste Morten Skov Christiansen under pressemødet, på krisemødet krævet Lizette Risgaards afgang.

Mens undersøgelsen pågår fortsætter Lizette Risgaard som formand

Mens undersøgelsen pågår fortsætter Lizette Risgaard som formand. Lizette Risgaard erkender i et opslag på Facebook "upassende adfærd", og hun undskylder over for dem, hun med sin upassende adfærd har krænket.

HK-afdeling: Selvfølgelig kan Lizette ikke fortsætte

Men sagen slutter tilsyneladende ikke her. I hvert fald har HK, Danmarks næststørste forbund, indkaldt til ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde fredag eftermiddag.

Meget tyder på, at HK ikke er enige i den rimeligt bløde landing på sagen, som er blevet besluttet af FH's forretningsudvalg.

Formanden for HK Handel Hovedstaden, Sofie Berg Axelsen, skriver således på Twitter, at Risgaard ikke bør fortsætte som FH-formand:

Nultolerance gælder også i egne rækker

"Selvfølgelig kan man ikke være formand for FH med de sager. Nultolerance gælder også i egne rækker. Godt at ungdommen (igen) siger fra - ærgerligt at det er nødvendigt," skriver hun med henvisning til, at FH Ungdom kræver Lizette Risgaards afgang på baggrund af sagen.

Axelsen fortsætter i en debattråd på Twitter:

"Og i øvrigt crazy at man møder ind på arbejde imens ens adfærd granskes af advokater - i en tilståelsessag."

placeholder

 

Netavisen Pio erfarer, at hun langt fra står alene med den holdning i HK Hovedstaden.

Det tilsyneladende oprør i HK er særligt opsigtsvækkende, fordi Lizette Risgaards faglige bagland netop er HK.

FH oplyser, at Lizette Risgaard holder sine 1. maj-taler mandag som planlagt. Risgaard er blandt andet hovedtaler ved Fagbevægelsens Hovedorganisations 1. maj-arrangement i Fælledparken i København.

Lizette: "Det er jeg bare så ked af"

I et interview med TV 2 fredag understreger Lizette Risgaard, at hun undskylder over for de personer, der mener sig krænkede af hende:

"Jeg tager stilling ud fra de her personer - og det er altid den krænkede person, som har ret til at definere, hvornår man går over stregen - og her har de tilkendegivet, at de klart mener, at jeg er gået over stregen," siger hun og tilføjer:

"Det undskylder jeg for. Det er en upassende opførsel fra mig. Og jeg er ked af, at de tilkendegiver, at det er fordi, jeg er en meget magtfuld person, at de ikke tør at sige fra. Prøv at høre: Det er jeg bare så ked af. Og jeg kommer ikke til at have sådan en upassende opførsel mere."

Opdateres

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

I Danmark havde vi oprindeligt offentlig påtalekompetance i straffesager, men straffesager og domme er yt. Nu skal folks skæbner afgøres af enkelte privatpersoners udsagn på Twitter og i bladene. Det er meget sjovere end den gamle verdensorden med kedelige tunge bevisbyrder, hvor folk var beskyttet indtil deres skyld var bevist for en uvildig domstol.

Det var "sjovt" at ovennævnte kommentar lige skulle komme fra dig, dig som vil sende alle muslimer ud af Danmark uden rettergang.

Kære Bent Menck Andersen
1) Jeg har aldrig nogensinde sagt, at alle muslimer skal udvises. Der lyver du vist.
2) Udvisning af udlændinge forudsætter ikke nødvendigvis rettergang. Udlændingestyrelsen udviser dagligt udlændinge, bl.a. i Kastrup lufthavn, hvis de lander uden visum.
3) Når man læser op til 1. årsprøven på jurastudiet, så har man bl.a. faget strafferet, hvor man lærer, at vi i Danmark har et normaliseringsprincip om, at den eneste straf vi har, er frihedsberøvelse. Udvisning er imidlertid en foranstaltning, ikke en straf.
4) Udlændinge har ikke krav på at være i Danmark, ligesom at du og jeg ikke har krav på at være i Saudi-Arabien. Det er ikke en straf, at en udlænding ikke er i Danmark.

Ukære Peter Jensen
Du har tidligere skrevet at alle muslimer fra ikke vestlige lande, der ikke kunne forsørge sig selv eller havde begået kriminalitet, skulle sendes ud af landet. Men her er problemet jo at flere af dem har Dansk statsborgerskab som de ikke kan blive frataget uden en lovændring med efterfølgende retskendelse som det lige er sket for en IS- kvinde med to børn, som opholder sig i en syrisk flygtningelejr, her har højesteret givet kvinden medhold i at hun ikke kan fratages sit danske statsborgerskab, selv om hun også et andet statsborgerskab. Derfor har hun ret til at vende tilbage til Danmark uanset hendes usympatiske gerninger sammen med hendes mand i det såkaldte Kalifat.