Annonce

Fik valgkamp-bidrag fra Dansk Industri - gæt hvor hun nu arbejder

Den tidligere radikale leder fik stor donation op til valget af Dansk Industri, hvor hun fem en halv måned senere fik leder-job
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard
Lars Sandahl, direktør, Dansk Industri, præsenterer på et pressemøde seneste politiker-ansættelse i form af Sofie Carsten Nielsen, tidl. radikal leder
Den tidligere radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, fik op til folketingsvalget 1. november sidste år et valgkamp-bidrag på over 22.200 kroner fra Dansk Industri.

Dagen efter valget meddelte Sofie Carsten Nielsen, at hun gik af som partileder:

Stemmetallene viser meget tydeligt, at der ikke er tillid til mig

"Mandatet er for svagt. Stemmetallene viser meget tydeligt, at der ikke er tillid til mig. Og uanset om jeg bliver valgt ind eller ej, så er mandatet for svagt," sagde hun først på eftermiddagen dagen efter valget.

Længere ud på eftermiddagen viste det sig, at Sofie Carsten Nielsen rent faktisk var genvalgt til Folketinget, men med et markant lavere personligt stemmetal end ved valget i 2019.

I 2019 fik Sofie Carsten Nielsen 8.995 personlige stemmer. Ved valget 1. november sidste år blev det derimod kun til 2.467 personlige stemmer. Ud over at Sofie Carsten Nielsen personligt fik et dårligt valg, fik også Det Radikale Venstre et rigtig skidt valg. Partiet gik fra 16 mandater til kun syv mandater.

EU Bio Project Director

Fem en halv måned senere - 17. april - indkalder Dansk Industri til pressemøde. Her fortæller både DI’s administrerende direktør, Lars Sandahl, og Sofie Carsten Nielsen selv, at hun forlader dansk politik til fordel for et lederjob hos arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri.

Det fremgik af pressemødet, at Sofie Carsten Nielsen fra 1. maj kunne kalde sig EU Bio Project Director i Dansk Industri.

Sandahl oplyste på pressemødet, at det var Dansk Industri, der havde rakt ud efter den tidligere radikale leder - og ikke omvendt.

På pressemødet fortalte Sofie Carsten Nielsen, at dansk politik nok skulle klare sig uden hende:

er utrolig glad for at komme til at arbejde med grønne løsninger på europæisk plan

"Jeg gik af som politisk leder i november, og har siden da brugt tiden til at tænke mig om. Og er utrolig glad for at komme til at arbejde med grønne løsninger på europæisk plan. Jeg glæder mig helt utroligt meget til at komme i gang. Det er meningsfyldt for mig, og dansk politik skal nok klare sig."

Ud over valgkamp-bidraget fra Dansk Industri, der altså nu også er Sofie Carsten Nielsens arbejdsgiver, fik den tidligere radikale leder også valgkamp-bidrag på over 22.200 kroner fra FK Distribution og Tekniq Arbejdsgiverne.

Det fremgår af Det Radikale Venstre i Region Hovedstadens indberetning til Region Hovedstaden, som Netavisen Pio har gennemgået - sammen med andre partiers indberetninger til Region Hovedstaden og landets øvrige regioner.

Også DI-støtte til Lidegaard

Dansk Industri gav også op til valget 1. november valgkamp-bidrag til De Radikales nuværende leder, Martin Lidegaard, der er opstillet i Rudersdal-kredsen.

Dansk Industri ydede tillige støtte til en af De Radikales valgkredse i Region Midtjylland. I stedet for at anføre navnet på kredsen, har den radikale indberetter, Per A. Christensen, fejlagtigt blot skrevet “Kredsorganisationen”.

Ved valget 1. november fik De Radikale valgt Katrine Robsøe i Østjyllands Storkreds. Det er pt. uvist om DI-støttebeløbet på over 22.200 kroner gik til hende.

Traditionelt giver Dansk Industri også et større tilskud til Det Radikale Venstre centralt. De centrale partiregnskaber ventes først offentliggjort næste år.

Valgkamp-bidrag på over 22.200 kroner (2022-grænsen) fra virksomheder, organisationer og indsamlingsklubber skal efter partistøtteloven offentliggøres. Ifølge reglerne skal behøver man ikke oplyse størrelsen på støttebeløbet. I år skal støtte-beløb på over 22.800 kroner oplyses.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"... dansk politik nok skulle klare sig uden hende"

ja vi er helst helt fri!

Hvad ser DI dog i hende???????????????????
.

De Radikale er jo arbejdsgivernes venner på borgen. Og DA og DI glemmer ikke deres venner.

Sådan er det jo!

Hvor er det dejligt, at vi ikke har korruption i Danmark, og ikke kan købe os til politisk indflydelse.
Vore Folkeringsmedlemmer er heldigvis helt fri for erhvervsmæssig økonomisk pres.
Dejligt at vi er repræsenterede af disse hæderlige og uafhængige mennesker.

Hans - vel talt : )

Og ikke mindst. Hvor må vi passe på, at ingen vil kunne angribe private, eller deres organisationers rimelig ret til, at købe sig positiv særbehandling fra udvalgte og villige politikere. Og at tisvarende, at ingen får mulighed for at anfægte udvalgte politikere eller deres partiers ret til, politisk at tilgodese deres økonomiske sponsorer, gennem deres politiske arbejde. Stor tak til de naive og rygklappende tumper, der år efter år placerer Danmark i klasse 1, når det gælder korruptionsbekæmpelse og de vandtætte skodder mellem private interesser og politisk indblanding. De må jo være både blind og døve, men vi vil jo ikke undvære dem. Derfor hejser vi vores kære smukke Danebrog til deres ære.

Det er hende vel undt, og vi slap for hende i dansk politik, altså en win win situation.

Så er der en logisk forklaring på hvorfor R kæmper for arbejdsmarkedsreformer til at øge arbejdsudbuddet. DR'S medlemmer skal have lavtlønnet arbejdskraft. Noget for noget

DI's medlemmer

EU Bio Project Director? Seriøst, det stinker af belønning for tro tjeneste.

Kunne det på nogen måde lyde mere som en badebillet med en fin engelsksproget titel?

En tidligere statsminister - i perioden 2001-?? - sagde så rammende:
"Quid pro quo" - "Noget for noget"