Finanslovsaftalens vildskud

Den nye finanslovsaftale betyder, at dagpengene vokser mindre end lønnen frem mod 2023. Det vil koste en typisk LO-arbejder 30.000 kroner om året.
Med Finansloven for 2019  mellem DF og regeringen blev satsreguleringen af overførselsindkomsterne nedlagt, og dermed stopper tilgangen af nye midler til satspuljen. Men desværre fortsætter udhulingen af dagpengene, idet de sparede penge fra satspuljen i stedet for anvendes til en tvangsopsparing.

Socialdemokratiet, SF, Radikale og Alternativet har efterfølgende blindt tilsluttet sig aftalen og støtter dermed den fortsatte udhuling af dagpengene.

Det bliver sværere at betale regninger 

For en dagpengemodtager fra Metal eller 3F betyder det, at det i årene fremover bliver sværere at betale regningen, når man går ledig.

Aftalen skal således ses i lyset af, at dækningsgraden af dagpengene siden midten af 90’erne  for en typisk LO-arbejder er faldet fra 62,6 procent til 53,7 procent. Det svarer til en reduktion af købekraften for dagpenge opgjort i dagens løn- og prisniveau på 2.500 kroner om måneden eller 30.000 kroner om året.

Det svarer til en reduktion af købekraften for dagpenge opgjort i dagens løn- og prisniveau på 30.000 kroner om året

Den nedadgående udvikling i dækningsgraden tager til i styrke de kommende år. Den nye finanslovsaftale betyder nemlig i praksis, at dagpengene vokser ca. 1 procent-point mindre end lønstigningstakten årligt frem mod frem mod 2023 og 0,3 procent-point derefter.

Dækningsgraden for en typisk LO-arbejder være reduceret til godt 50 pct. i 2025. Det svarer til en yderligere reduktion af købekraften for dagpenge opgjort i dagens løn- og prisniveau på knap 1.300 kroner om måneden eller 15.000 kroner om året.

Det samlede fald i dækningsgraden svarer dermed til en forringelse af købekraften for dagpenge på næsten 3.800 kr. om måneden eller 45.000 kr. om året.

Det er en mildest talt uheldig udvikling, der sætter den danske model under pres og dermed også spiller hasard med vores alle sammens velfærd. Det nytter ikke at tale om mere velfærd, hvis den stærke danske model ikke er intakt.

Verden er misundelig på den model, som vi svækker

I Danmark har vi nemlig et arbejdsmarked, hvor erhvervslivet har let ved at hyre og fyre deres ansatte. Det giver fleksibilitet. Det betyder modsat så også, at når en lønmodtager bliver ledig, skal han eller hun have hjælp til at komme i arbejde. Denne model er afgørende for et lille, åbent samfund som det danske. Det er selve fundamentet for et stærkt arbejdsmarked – og en stærk og konkurrencedygtig arbejdsstyrke. Det er den model for flexicurity, som hele verden misunder os.

Det er efter vores mening en direkte trussel mod vores fællesskab

Det er derfor dybt uansvarligt, at dagpengene forringes og udhules og er blevet mindre værd i forhold til lønnen. Det er efter vores mening en direkte trussel mod vores fællesskab. Vi ser i andre lande, hvordan der er markant længere opsigelsesvarsler, og at arbejdsgiverne skal betale kontant, hvis de fyrer folk. Det giver et stift og ikke særligt omstillingsparat arbejdsmarked. En sådan model vil gå hårdt ud over vores konkurrenceevne.

Derfor vil vi stærkt anbefale:

  • At der på den korte bane sættes en stopper for udhulingen af dagpengene
  • At ydelsesniveauet sættes op

Det handler om at  sikrer trygheden på arbejdsmarkedet, når man rammes af ledighed. Det handler om den enkelte lønmodtager. Men det handler i lige så høj grad om, at vi skal have råd til vores velfærd – om hele Danmarks fremtid.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forbundsformand for 3F

Forbundsformand for Dansk Metal


Kommentarer fra Facebook

Annonce