Flertal vil stoppe diskriminering af ældre jobansøgere

"De kommer ikke til samtalerne, fordi deres ansøgninger bliver jo ikke læst,” lyder det fra headhunter, som vil forhindre frasortering af ansøgningerne
Foto: Colourbox
Det er noget, som Bo Sandberg stadig oftere oplever. Seniorkonsulenten, der driver firmaet S1 Mangement, som tilbyder headhunting, karriererådgivning og erhvervsnetvæk, oplever, at mange arbejdsgivere på forhånd fravælger ældre jobansøgere. Ikke efter at have læst deres ansøgninger og cv. Men fordi ansøgere til en stilling i mange tilfælde skal oplyse alder, køn og nationalitet for overhovedet at kunne sende en ansøgning digitalt, hvilket gør, at de ældre ansøgere på forhånd kan blive frasorteret i databaserne.

Deres ansøgninger bliver jo ikke læst

 

”Jeg har meget ofte siddet med seniorer, som har søgt, jeg ved ikke hvor mange stillinger,” siger Bo Sandberg til Netavisen Pio. ”Og når jeg kigger deres ansøgninger og cv igennem, så vil jeg som headhunter gerne tale med dem. Men de kommer ikke til samtalerne, fordi deres ansøgninger bliver jo ikke læst.”

Af den grund har Bo Sandberg nu stillet et såkaldt borgerforslag, der vil forbyde registrering af alder, køn og nationalitet ved jobsøgning via databaser, og som får støtte fra et flertal i Folketinget.

På samme måde som etnisk baggrund, seksuel og religiøs observans, er der nemlig ingen faglighed eller særlige kvalifikationer og kompetencer knyttet til alder, køn og nationalitet, lyder det.

Forsøgsordning i staten

Ifølge formanden for Folketingets beskæftigelsesudvalg, Bjarne Laustsen (S), er registreringen blot en af flere forhindringer for, at folk kan arbejde lige så længe, de vil. Bjarne Laustsen nævner blandet andet også de formelle aldersgrænser i forsvaret og politiet.

”Hvis der findes barrierer, begrænsninger og forhindringer som gør, at folk ikke kan fortsætte med at arbejde, så bør de afskaffes i al lovgivning,” siger formanden for beskæftigelsesudvalget til Netavisen Pio. ”I den her diskussion om at vi lever længere, er det vigtigt, at folk selv får lov at træffe et valg og ikke har en eller anden ordning som siger: Aha, nu siger din dåbsattest, at du er blevet for gammel til at kunne fortsætte på arbejdsmarkedet.”  

Borgerforslaget får også støtte fra regeringens støttepartier, SF, De Radikale og Enhedslisten.

”Vi støtter, at alder, køn og nationalitet ikke oplyses,” siger SF’s beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, til Netavisen Pio, mens De Radikales beskæftigelsesordfører, Samira Nawa, kalder borgerforslaget ”meget interessant”.

”Jeg har selv overvejet om, vi eventuelt politisk burde iværksætte en forsøgsordning – for eksempel kun i staten - hvor der af jobansøgninger ikke må fremgå køn, alder og nationalitet,” siger Samira Nawa til Netavisen Pio.  

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Jette Gottlieb, mener også, at offentlige myndigheder bør starte med at gå forrest.

Man kan bestemt opnå noget

 

”Det er klart, at du jo ikke kan lyve om din alder, hvis du har et cv med 40 års forløb,” siger Jette Gottlieb til Netavisen Pio. ”Men under alle omstændigheder er det en god idé at anonymisere ansøgere i databaserne. Man kan bestemt opnå noget. Vi har jo masser af eksempler med folk, som har sendt ansøgninger med forskellige navne, og hvor de kun bliver kaldt til samtale, hvis de har et danskklingende navn. Det er svært at pålægge private virksomheder, hvordan de vil lave ansøgninger eller opslag. Men man kan sagtens starte med et forsøg i det offentlige. Det vil være okay.”

Autogenereret afslag

Det er ulovligt at forskelsbehandle på baggrund af alder på det danske arbejdsmarked. En arbejdsgiver må derfor ikke lægge vægt på alder, når der skal ansættes medarbejdere.

Men Bo Sandberg henviser i begrundelsen for borgerforslaget til, at datasystemerne netop er skabt med det formål, at virksomhedernes rekrutteringsansvarlige, nemt og hurtigt kan lave en segmentering (søgning i systemet) og fravælge de aldersgrupper, det køn og de nationaliteter, som man ikke ønsker.

I praksis laver man en søgning på for eksempel mand + 30-45 år + dansk. Hvorefter alle andre får et autogenereret afslag på deres ansøgning.

Så er vi mere tilbøjelig til at se bort fra alderen

 

 

”Hvis det var en skriftlig ansøgning, så var man jo nødt til i det mindste at læse den, før man frasorterede en ansøger på grund af vedkommendes alder,” siger Bo Sandberg. ”Vi skal selvfølgelig ikke tilbage til at sende ansøgninger med brev. Men de skal være så anonyme som overhovedet muligt. For så er jeg nødt til at åbne dit cv og ansøgning – og læse dem. Og så er vi mennesker skabt sådan, at når vi først har læst om, hvor dygtig en ansøger er, og at vedkommende kan alle de påkrævede ting, så er vi mere tilbøjelig til at se bort fra alderen.”

Stopper ved 55

Djøf offentliggjorde i maj 2020 undersøgelsen “Danskerne stopper med at skifte job, når de fylder 55 år” baseret på data fra Danmarks Statistik.

En af konklusionerne i undersøgelsen var, at kun 13 procent af alle nyansatte lønmodtagere var over 55 år i 2019, mens det gjaldt 20 procent i aldersgruppen 35 til 54 år og over 40 procent af den yngste gruppe af lønmodtagere under 35 år.

Der er fare for, at den ældste gruppe i arbejdsstyrken kommer til at gro fast

 

”Uanset om det skyldes, at medarbejderne over 55 år ikke søger nye jobs, eller at arbejdsgiverne ikke vil ansætte dem, er det en udfordring, at mobiliteten i gruppen er så lav,” hedder det i rapporten. ”For det betyder, at der er fare for, at den ældste gruppe i arbejdsstyrken kommer til at gro fast.”

Undersøgelsen viste også, at det er det de ældste medarbejdere, der har sværest ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet, hvis de mister jobbet.

Senest har Morten Ballisager, ejer og direktør i den anerkendte rekrutterings- og analysevirksomhed Ballisager, bekræftet, at alder er noget, arbejdsgiverne går op i, når de beder hans virksomhed finde den rette kandidat til jobbet.

"Jeg lavede en rundspørge blandt mine egne rekrutteringskonsulenter. Det er i 50 procent af tilfældene, hvor kunden har en alderspræference," lød det tidligere på ugen fra Morten Ballisager.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Jeg er 61 år og på kontanthjælp og det er ikke lykkes mig at finde et arbejde med det resultat at jeg pga 225 timers reglen bliver trukket 1000 kr hver månde
Og med henvisning til overstånde artikel burde dem der er over 55 år ikke rammes af den uretfærdige 225 timers regel og jeg vil tro at de fleste på denne 225 timers regel er over 55 år og de vil gerne arbejde

Så stop denne regel da den garanteret rammer flest ælder der bare er uheldig at blive fyret sent i livet
og det ville ikke gøre noget hvis det blev med tilbage virkende kraft
For så kunne man købe noget nyt tøj og sko ,for det er lang tid siden sidst og det tøj man har er slidt ned
Og en vinterjakke ville også gøre en forskel og nyt sengetøj
Ja de 1000 kr var lige dem der gjord at man ikke bare blev fattiger og kom bagud med et værdig liv

Annonce