☰
☰
Annonce
Forsvarsforhandlinger udskudt, flere sagde farvel til folkekirken i 2022 og tøven fra S og V
Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Partierne bag det nationale kompromis om forsvaret må væbne sig med en smule tålmodighed. De kommende forsvarsforhandlinger er nemlig blevet udskudt til senere på foråret på grund af rigsrevisionens kritik af forsvarets økonomistyring.
Den danske folkekirke er for alle danskere, men ikke alle danskere gider folkekirken. I 2022 steg antallet af udmeldelser nemlig med 42 procent i forhold til året før.
Til sidst er der ikke helt enighed på Christiansborg om præcis, hvordan 300 millioner kroner til udsatte børnefamilier skal fordeles i næste uge.
Velkommen til Netavisen Pios daglige nyhedsoverblik ’Aktuelt’.
God læselyst!
Forsvarsforhandlinger udskudt
Fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, har meddelt at forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig udskydes til senere på foråret.
Det skriver Jyllands-Posten.
Udskydelsen sker på grund af rigsrevisionens nylige kritik af økonomistyringen i forsvaret.
”Som fungerende forsvarsminister har jeg brug for at få både et klart overblik omkring forsvarets samlede økonomi og være i stand til at svare på den kritik, som rigsrevisorerne og statsrevisorerne har rejst af forsvarets økonomistyring. Det betyder, at vi kommer et godt stykke hen på foråret, inden vi indkalder til forsvarsforhandlinger, siger Troels Lund Poulsen til avisen.
Flere sagde farvel til folkekirken i 2022
12.751.
Så mange danskere meldte sig i 2022 ud af folkekirken, ifølge tal fra Danmarks Statistik.
Det skriver DR.
Det er en stigning på 42 procent i forhold til 2021. Dog er 72 procent af danskerne stadig medlem af folkekirken.
S og V tøver om hjælp til udsatte børnefamilier
En pulje på 300 millioner kroner til udsatte børnefamilier skal fordeles i næste uge. Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne vil ikke have, at pengene skal gå til ”arbejdsløse indvandrerfamilier”.
Men der lyder andre toner fra regeringspartiet Moderaterne. Partiet erklærer sig klar til at give pengene til dem, som måtte have det største behov, uanset om der måtte være en overvægt af familier med anden etnisk baggrund end dansk.
Det skriver DR.
Helt så klare i mælet er de to andre regeringspartier Venstre og Socialdemokratiet ikke.
”Vores mål er at sikre, at vi hjælper dér, hvor behovet er størst. Vi skal selvfølgelig gøre det under hensyntagen til, at vi i alle familier bevarer et stærkt incitament til at arbejde, fordi vi har behov for, at alle bidrager i arbejdsstyrken, siger Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen til DR.
Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.
Kommentarer
Hvis forsvaret ikke kan redegøre for hvad pengene (var 4.000.000.000 kr.?) bruges til, så er der en /flere ansatte der skal finde et arbejde uden for forsvaret = de skal fyres omgående!
"Vi skal selvfølgelig gøre det under hensyntagen til, at vi i alle familier bevarer et stærkt incitament til at arbejde...", lyder det fra Mette Frederiksen!
Hvis man tror, at folk på nedsat integrations ydelse, efter en periode med inflation på 10% ikke skulle mene, at det ikke kan betale sig at arbejde, må man da, efter at køerne hos de gratis maduddelingsteder vokser, godt nok arbejde med hovedet begravet i et regneark godt afskærmet fra virkeligheden.
Den gode nyhed er så, at man kunne øge udbuddet af arbejdskraft ganske betydeligt, ved at tilskynde til, at mindstelønnen blev sat op.
Dels ville alle kontanthjælpsmodtagere så, syge, uarbejdsdygtige eller andre, der er tilovers nu hvor beskæftigelsen er tårnhøj, så bare lige gå ud og finde et job, og dels ville de ringeste virksomheder med lav værditilvækst gå nedenom og hjem, og derved frisætte arbejdskraft til mere kvalitetsbetonet og effektivt arbejde, f.eks. inden for den grønne omstilling.
Det er sådan Danmark i fortiden blev et rigt samfund, hvor rigdommen også i et vist omfang flød nedad til alle samfundslag. Men i bestræbelserne på at logre for Venstre, synes Mette Frederiksen helt at have glemt den floromvundne danske model, hvor vi som et af verdens rigeste lande både har formået at fordele rigdommen og bevare en stærk international konkurrenceevne, fordi vi gennem et ansvarligt lønpres i et velorganiseret arbejdsmarked har opnået, at virksomhederne gennem omstilling har levet med et incitament til at øge produktiviteten.