Velfærdssamfundet og den sociale sektor har problemer, både fordi indsatser er utilstrækkelige, og fordi højhastighedssamfundet skaber nye sociale risici, som den gamle socialpolitik ikke havde fokus på.

I dag er der større problemer med psykisk mistrivsel og ensomhed. Der er usikkerhed og udfordringer, som ikke kun omfatter de traditionelt socialt udsatte men også dele af middelklassen.

Staten kommer på en række områder til kort, men et hovedbudskab i Mads Roke Clausens bog om det civile potentiale er, at der er et stort velfærdspotentiale i et øget samarbejde med civilsamfundet om varetagelse af vigtige opgaver i velfærdssamfundet.

Skal dette potentiale realiseres skal nogle vilkår opfyldes. Det handler i høj grad om ledelse og finansiering, men også om nye samarbejdsformer og et ændret velfærdsmix.

Roke Clausen analyserer de mange forskellige typer af civilsamfundsorganisationer, og de forskellige typer af det han kalder velfærdsværn, med forskellige forudsætninger og behov.

Vi har ifølge Clausen brug for et mere balanceret velfærdsmix

Han skriver om tre velfærdsværn.

Det første er de 80.000 frivillige foreninger i Danmark, som samler to tredjedele af alle frivillige. De er ikke skabt for at fremme velfærd, men deres velfærdsbidrag er alligevel enormt, selv om det ikke fremgår af bruttonationalproduktet.

Det andet værn er organisationer, som indgår i partnerskaber mellem offentlige og ikke offentlige aktører, og som har et direkte fokus på sociale problemer.

Det tredje værn er de specialiserede indsatser på social- og sundhedsområdet, hvor kommunernes indsats dominerer men det civile potentiale supplerer.

Vi har ifølge Clausen brug for et mere balanceret velfærdsmix. Det kræver ledelse, samarbejde og finansiering.

Den politiske indsigt på området er beskeden, og derfor er opgaven svær.

Det forudsætter en politisk forståelse for kompleksiteten og også forskelle i krav og støtte til forskellige organisationstyper.

Den politiske indsigt på området er beskeden, og derfor er opgaven svær. Forhåbentlig kan bogen ændre på det.

Roke Clausen har generelt skrevet en venlig bog med bud på dialog og samarbejde.

Men et af de steder, hvor han bliver politisk skarp, er i kapitlet om finansiering, hvor han dels harcelerer over en socialminister, der troede, at de frivillige ikke kostede noget, netop fordi de var frivillige, og hvor han noterer, at man politisk behandler frivilligområdet som intet andet politikområde.

Mads Roke Clausen har gode forudsætninger for at komme med konstruktiv kritik

Som eksempel nævner han, at politikerne nedlagde satspuljen uden at have en anden finansieringsform klar, selv om puljen stod for 9 procent af de landsdækkende frivillige sociale organisationers indtægter. Problemer om kontinuerlig sikker finansiering er stadig uløste.

Mads Roke Clausen har gode forudsætninger for at komme med konstruktiv kritik. Han har en ph.d. i social finansiering, og han har været direktør i Mødrehjælpen og formand for Frivilligrådet.

I bogen trækker han på egne erfaringer og egen forskning, og han inddrager spændende civilsamfundserfaringer fra blandt andet Storbritannien, Finland og Grækenland.

Det er en bog, der bør blive læst måske især i de lidt større civilsamfundsorganisationer men i høj grad også af politikere.

Både dem på Christiansborg og de kommunale politikere, der har meget stor indflydelse på civilsamfundenes lokale vilkår.

Det er en vigtig bog, men jeg har også nogle kritikpunkter. Mads Roke Clausen er overraskende tilbageholdende med at komme med egentlig politisk kritik, selv om politiske beslutninger på godt og ondt har meget stor betydning for omfanget af sociale problemer.

To eksempler

1. Når bogen beskriver civilsamfundets indsats med at afhjælpe eller supplere utilstrækkelige offentlige indsatser, virker det som om, alle egentlig vil det bedste, men indsigt eller ressourcer slår blot ikke til.

Men politiske beslutninger kan også øge sociale problemer. Skiftende regeringer har i årevis udhulet økonomiske overførselsindkomster for de dårligst stillede, og der er dermed skabt mere fattigdom og udsathed.

Jeg ved fra mit eget arbejde, hvordan utallige især enlige forældre med fysiske og psykiske diagnoser lever et ret håbløst liv. Har børnene også diagnoser, og det får de meget ofte, bliver problemerne uoverstigelige, og det ender i elendighed.

Det er ikke en problemstilling, der er omtalt, og det er overraskende og lidt skuffende, også fordi bogen i sin undertitel taler om ”Velfærdsstatens omsorgssvigt”.

2. I et meget spændende kapitel gennemgår Mads Roke Clausen den britiske udvikling på området med indførelse af markedsmæssige styringsinstrumenter i den offentlige sektor og nye økonomiske krav til monitorering af civilsamfundsorganisationer.

Det er en lang og trist historie, også om sammenbrud i visionen om ”The Big Society”, og det er utrolig interessant læsning.

Med det nævnes ikke med et eneste ord, at nogle af de samme tendenser har præget den danske udvikling, hvor civilsamfundsorganisationer i højere grad end før er gjort til kontraktafhængige underleverandører til det offentlige og på det offentliges vilkår.

Det er ikke gået så galt som i Storbritannien, men civilsamfundets uafhængighed er reduceret, og det offentliges vilje til at lytte til de frivillige organisationers erfaringer ligeså.

Der skal arbejdes hårdt

Den manglende politiske debat er som nævnt påfaldende. For det er et stort område i samfundet, bogen handler om.

Ifølge den seneste undersøgelse havde alene de landsdækkende frivillige sociale organisationer næsten 16.000 lønnede ansatte og 81.000 frivillige.

De havde samlede indtægter på omkring 3,5 milliarder kroner, men de værdier, de tilfører samfundet, er langt større.

Mange faktorer og manglende indsigt kan svække indsatsen

Politikere tager ofte denne indsats som en selvfølge. Mads Roke Clausens bog viser, at det er den ikke. Der skal arbejdes hårdt for at sikre fortsat udvikling, og herunder finansiering og tilgang af frivillige.

Mange faktorer og manglende indsigt kan svække indsatsen. Med det rigtige fokus, ordentlig ledelse og kontinuerlig støtte kan værdien af den frivillige indsats til gengæld blive endnu større.

Og livet bedre for mennesker, der nyder godt af indsatsen.

 

Mads Roke Clausen: ‘Det civile potentiale. Frivillighed som svar på velfærdsstatens omsorgssvigt’. 206 sider. 230 kroner.  Gads Forlag.