Guide: Det stemmer vi om 3. december

Danskerne skal den 3. december stemme om at omdanne det nuværende retsforbehold til en såkaldt tilvalgsordning. Netavisen Pio har her forsøgt at samle de væsentligste spørgsmål op og give svar.
Den 3. december skal danskerne stemme om at omdanne forbeholdet over for deltagelse i EU-samarbejdet om retlige og indre anliggender til en såkaldt tilvalgsordning. Traditionen tro flyver beskyldningerne mellem ja-partier og nej-partier gennem luften, og det vil de fortsætte med de næste knap to måneder.

Denne gang er det dog ikke kun de mulige konsekvenser ved et ja eller et nej der er uenige om, men også selve grundlaget for den folkeafstemning, der er udskrevet. Netavisen Pio har her forsøgt at samle de væsentligste spørgsmål op og give svar.

Hvad er retsforbeholdet?
Danmark har siden 1993 haft forbehold over for dele af EU’s samarbejde inden for ’retlige og indre anliggender’, som det hedder. Retsforbeholdet var et af de fire forbehold, der blev indført efter Danmark stemte nej til Maastrichttraktaten i 1992.

Med Lissabontraktaten fra 2009 blev der åbnet op for, at Danmark kan vælge at omdanne retsforbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning. Det er den mulighed, et flertal i det danske Folketing nu ønsker at gøre brug af. Det vil imidlertid kræve en folkeafstemning, da retsforbeholdet blev indskrevet i Edinburghtraktaten, som danskerne stemte ja til i 1993.

Hvorfor er det lige nu, at vi skal stemme om retsforbeholdet?
Retsforbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i de dele af EU’s retspolitiske samarbejde, der er såkaldt overstatsligt, men kun de dele, der er mellemstatsligt.

Mellemstatsligt samarbejde betyder, at alle lande skal være enige, før der kan vedtages ny lovgivning. Overstatsligt samarbejde betyder derimod, at der kan vedtages ny lovgivning, hvis et flertal i både EU’s Ministerråd og Europa-Parlamentet stemmer for.

Det har i mange år ikke haft den store praktiske betydning, fordi langt det meste retslige samararbejde har været mellemstatsligt. Men med Lissabontraktaten fra 2009 er langt mere retsligt samarbejde blevet gjort overstatsligt, og Danmark står derfor uden for stadig mere af EU-samarbejdet.

Det gælder eksempelvis politisamarbejdet, Europol, som formentlig går fra at være mellemstatsligt til at blive overstatsligt i foråret 2016. Dermed risikerer Danmark at ryge ud af samarbejdet, og det har gjort det højaktuelt med en folkeafstemning. Man kan også sige, at hvis status quo skal bevares, er det nødvendigt at ændre på forbeholdet.

Og hvad går den tilvalgsordning så ud på?
Helt overordnet kan man sige, at Danmark går fra slet ikke at kunne deltage i EU’s retssamarbejde, til selv at kunne vælge, hvilke dele vi ønsker at deltage i. Det konkrete udformning af tilvalgsordningen fremgår af den aftale, som et bredt flertal af folketingets partier vedtog i foråret. Det er så sat sige den aftale, vi stemmer om den 3. december.

Den indebærer for det første, at Danmark tilslutter sig 22 eksisterende EU-retsakter (forordninger og direktiver), som vi indtil nu har stået udenfor. Det drejer sig blandt andet om bekæmpelse af menneskehandel, seksuel misbrug af børn, cyberkriminalitet og falskmøntneri. Desuden har partierne besluttet, at Danmark skal deltage i den kommende EU-forordning om Europol, så Danmark fortsat kan være en del af EU’s fælles politisamarbejde.

Aftalen indebærer for det andet, at Folketinget fremover i hvert enkelt tilfælde tager stilling til, hvorvidt Danmark skal tilslutte sig en ny EU-retsakt eller ej.

Hvad er det så for dele, vi ikke skal vær med i?
Partierne gør det i aftalen klart, at”Danmark ikke skal være en del af den lovgivning på asyl- og indvandringsområdet, som vi i dag står uden for”. Det betyder eksempelvis, at Danmark ikke kan tvinges til at deltage i en EU-fordeling af flygtninge, heller ikke selvom et flertal i EU beslutter at flygtninge skal fordeles, sådan som det skete for nylig.

Det er dog ikke kun inden for asyl- og indvandringsområdet, at forligspartierne vil holde Danmark udenfor. De ønsker nemlig heller ikke at Danmark tilslutter sig en række retsakter inden for det strafferetlige område, fordi partierne ikke mener, at tilslutning vil være til gavn for Danmark.

Betyder et ja til tilvalgsordningen, at Danmark fremover ”sidder med ved bordet” når der forhandles nye love inden for retsområdet?
Det beslutter Folketinget fra gang til gang. Når EU-Kommissionen fremsætter ny lovgivning, har Danmark tre måneder til at beslutte, hvorvidt vi ønsker at deltage i beslutningsprocessen eller ej.

Hvis vi ønsker at deltage, så er vi både en del af Ministerrådets forhandlinger og afstemning om den nye retsakt. Danmark vil så selvfølgelig også være bundet af det resultat, der kommer ud af afstemningen.

Hvis Danmark ikke ønsker at deltage, så vil Danmark som i dag fortsat stå uden for døren, mens de andre lande forhandler og stemmer om den nye lovgivning. Når lovgivningen er vedtaget, kan vi så beslutte, om vi ønsker at tilslutte os eller ej.

Hvem anbefaler et ja ved afstemningen?
Det gør først og fremmest partierne bag aftalen om tilvalgsordningen, nemlig Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF, Konservative og Venstre. Alternativet er ikke en del af aftalen, men anbefaler alligevel et ja ved afstemningen. Det er altså kun Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, som er imod.

Udover de politiske partier bakker en lang række foreninger og interesseorganisationer også op bag tilvalgsordningen. Det gælder eksempelvis Politiforbundet og Red Barnet, som mener, at dansk tilslutning vil styrke kampen mod menneskehandel og misbrug af børn.

Fagbevægelsen støtter også en tilvalgsordning, blandt andet fordi fagbevægelsen mener, at det vil stille danske virksomheder bedre, når Danmark som en del af tilvalgsordningen kan tilslutte sig ti retsakter inden for handelsområdet.

Enhedslisten og Dansk Folkeparti siger, at Danmark godt kan blive i Europol, selvom vi fastholder retsforbeholdet?
Partierne mener, at Danmark vil kunne opnå en såkaldte parallelaftale om Europol. En parallelaftale er en aftale mellem Danmark og EU, som betyder, at Danmark deltager i samarbejdet på mellemstatsligt niveau. Og det kan vi godt gøre, uden at ophæve forbeholdet.

Det er dog tvivlsomt, om EU vil give Danmark en parallelaftale. En sådan aftale vil skulle godkendes af både EU’s Ministerråd og af Europa-Parlamentet. Og det er allerede sket to gange, at EU har sagt nej til at give Danmark en parallelaftale.

Danmark har ganske vist i dag fire parallelaftaler med EU inden for retsområdet, men EU har ved de lejligheder understreget, at aftalerne var af ”ekstraordinær og midlertidig karakter”. De er desuden alle indgået inden Lissabontraktaten trådte i kraft, og Lissabontraktaten strammede netop muligheden for parallelaftaler, fordi EU-landene ønsker at begrænse brugen af dem.

Selv hvis det skulle lykkes Danmark at opnå en parallelaftale, vil det være en lang proces, der kan være mange år undervejs.

Dansk Folkeparti mener ikke man kan stole på ja-partiernes garanti om ikke at tiltræde retsakter inden for asyl- og udlændingeområdet?
Det fremgår klart af aftalen, at der ikke kan tiltrædes retsakter som i første omgang er fravalgt i denne valgperiode. Såfremt et flertal i Folketinget på et senere tidspunkt måtte ønske at tiltræde flere af retsakterne, så kan det kun ske hvis alle aftalepartier er enige, eller hvis det annonceres forud for et folketingsvalg, så befolkningen kan vælge nogle andre politikere, hvis de er uenige i ønsket om at tiltræde retsakten. Hvis befolkningen giver sin opbakning kan reglerne selvfølgelig ændres – alt andet ville jo være absurd.

Hvorfor har Løkke så forleden givet en garanti om, at der skal holdes en folkeafstemning hvis Danmark skal tiltræde retsakter inden for asyl- og udlændingeområdet – en garanti der gælder til ”solen brænder ud”?
Der er ikke noget juridisk som kræver en ny folkeafstemning. Der er derfor tale om et politisk løfte, der skal forsøge at lægge debatten om asyl- og udlændingeområdet død. Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen har støttet tanken, og dermed må garantien hvert fald forventes at gælde de næste to valgperioder.

Hverken Løkke eller Frederiksen kan i sagens natur udstikke løfter, der binder længere end deres formandsperioder. Det vil dog formentlig være politisk selvmord for en kommende Venstreleder eller Socialdemokratisk leder at forsøge at undgå en folkeafstemning.

Hvornår brænder solen egentlig ud?
Det er svært at svare på helt præcist, men der vil formentlig gå omkring fem milliarder år. Allerede flere hundrede millioner år inden da vildt alt liv på jorden dog være blevet udslettet, fordi solen i sin dødskamp vil være svulmet op til en rød kæmpestjerne, der opsluger jorden. Så til den til er spørgsmålet om en folkeafstemning nok ikke så relevant.


Flere artikler om emnet

Annonce