Guide til ghetto-Danmark

Fem ting, du - måske - ikke ved om Danmarks nye ghetto-områder
Foto: Beboerbladet/BL
Sundparken, Horsens
Danmark har lige fået en ny ghettoliste. Otte nye områder er kommet til sådan at Danmark nu rummer i alt 29 ghettoområder.

De otte nye ghettoområder er: Lundtoftegade, Aldersrogade og Hørgården i København, Charlotteager i Høje Taastrup, Nørjsomhed/Sydvej i Helsingør, Korsløkkepakken Øst i Odense, Resedavej/Nørrevang II i Silkeborg og Ellekonebakken i Viborg.

Ad de 29 ghettoområder er de 15 såkaldte hårde ghettoområder: Mjølnerparken (Kbh.), Tingbjerg/Utterslevhuse (Kbh.), Tåstrupgård (Høje-Taastrup), Gadehavegård (Høje-Taastrup), Agervang (Holbæk), Ringparken (Slagelse), Motalavej (Korsør), Vollsmose (Odense), Stengårdsvej (Esbjerg), Sundparken (Horsens), Munkebo (Kolding), Skovvejen/Skovparken (Kolding), Finlandsparken (Vejle), Bispehaven (Aarhus) og Gellerup/Toveshøj (Aarhus).

Her er fem ting, som du - måske - ikke vidste om ghetto-Danmark.

1) Sådan havner et boligkvarter på ghetto-listen:

Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

  1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
  2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
  3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
  4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

2) De hårde ghettområder

Boligområder, der har været på ghettolisten i fem år, karakteriseres som et hårdt ghettoområde.

De hårde ghettoområder skal senest den 1. juni 2019 aflevere en udviklingsplan, der skal vise, hvordan de vil nå kravet om at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent.

3) Lindholm er også et ghettoområde

Lindholm er på alles læber. Men her taler vi om øen Lindholm, som er udset til at huse udviste kriminelle udlændinge fra Udrejse Center Kærshovedgård ved den midtjyske by, Ikast.

Øen Lindholm ligger i Stege Bugt syd for Sjælland.

Men der er også et ghettoområde, der hedder Lindholm. Og det ligger i Guldborgsund Kommune på Lolland-Falster, mens øen Lindholm ligger mellem det sydlige sjælland og Møn.

4) Tingbjerg bygger 1.000 ejerboliger

Tingbjerg/Utteslevhuse ligger i den københavnske bydel Husum. Det er Danmarks andet største ghettoområde med hele 6.526 beboere pr. 1. januar. På 1. pladsen ligger Vollsmose i Odense med 7.763 beboere.

Blandt de 15 hårde ghettområder har Tingbjerg faktisk en pænt høj beskæftigelsesgrad. 72,4 procent af beboerne er således i beskæftigelse.

Som hårdt ghettoområde skal Tingbjerg/utterslevhuse senest i år 2030 have bragt andelen af almene boliger ned på 40 procent af den samlede boligmasse. Det kunne have betydet, at der skulle rives en del almene lejligheder ned i området. Men der er netop vedtaget en udviklingsplan for området, der betyder, at der over de kommende år bygges 1.000 nye ejerboliger i området, som forventes at tilføre bydelen omkring 3000 nye beboere.

Det betyder, at Tingbjerg inden for det næste årti forvandles til et blandet boligområde med ejer- og lejerboliger. Det betyder også, at det antal af almene boliger, der skal rives ned falder dramatisk. Sandsynligheden taler for, at Tingbjerg på grund af områdets dramatiske forvandling helt ryger af ghettolisten.

Fra hårdt ghettområde til in-sted, hvor hipstere, den kreative klasse og globalister vil flokkes om at bo

Det er ikke usandsynligt, at Tingbjergs forvandling bliver total: Fra hårdt ghettområde til in-sted, hvor hipstere, den kreative klasse og globalister vil flokkes om at bo.

5) Tillægaftale for små ghettoer

Aftalepartierne bag ghettoaftalen - regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF - har lavet en tillægsaftale til aftalen om højst 40 procent almene boliger i hårde ghettoområder år 2030, der giver øget adgang til dispensation fra 40 procents-reglen for nogle af de mindre ghettoområder. Tillægsaftalen gælder for hårde ghettoområder med under 2100 beboere, hvor kriminaliteten er begrænset.

Det drejer sig blandt andet om Finlandsparken i Vejle, Munkebo i Kolding, Sundparken i Horsens og Agervang i Holbæk.

I disse områder er der mulighed for at bevare en større andel af boligerne - eller måske helt undgå nedrivninger. Præcis hvor meget, der kan dispenseres, er op til boligministeren. I princippet kan ministeren beslutte, at der slet ikke skal nedrives boliger.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce