Halløj på Slotsholmen: Statsminister for enhver pris

Qvortrup og Trier Mogensen tager os med ind bag de lukkede døre i regeringskontorerne. Det vi ser, minder om en genindspilning af ”Halløj på Badehotellet”.
Foto: People's press
Næst efter grundloven er finansloven den vigtigste lov. Uden en finanslov kan der ikke udbetales overførselsindkomster, lønninger til de offentligt ansatte eller indkræves skatter. Og hvis ikke en regering kan få flertal for sin finanslov, må den gå af.

Men i december 2017 var regeringen i den helt usædvanlige situation, at den ikke havde flertal for sin finanslov, fordi ét af regeringspartierne ikke kunne stemme for. Det var Liberal Alliance der trak tæppet væk under den regering, den selv var en del af, efter flere måneders forsøg på at finde en løsning.

To sekunder fra krav om Løkkes afgang

Den dårlige stemning var så massiv, at Liberal Alliance overvejede at gøre det til en betingelse for at stemme ja til finansloven, at Lars Løkke gik af og overlod Statsministeriet til Kristian Jensen. Først 19. december blev regeringen enig med sig selv om at stemme for finansloven. Ikke på grund af en vellykket mægling fra Lars Løkke men fordi, Liberal Alliance ikke turde tage folketingsvalget.

Et vidtforgrenet kildenetværk afdækker de historier, vi normalt ikke hører

Et vidtforgrenet kildenetværk afdækker de historier, vi normalt ikke hører.

Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen hører til de allermest garvede politiske kommentatorer i kongeriget. Man kan mene om dem hvad man vil, og især Henrik Qvortrup er en kontroversiel skikkelse i medielandskabet efter Se & Hør-afsløringerne. Men de har fingeren på den politiske puls og et vidtforgrenet netværk på Slotsholmen.

Netværket har de brugt til at interviewe mere end 50 kilder, der har været tilstede under de mange dramatiske episoder i Lars Løkke regeringer siden 2015. Sammen med en grundig brug af skriftlige kilder giver det os et indblik i livet i regeringskontorerne, vi normalt ikke får.

Sag på sag på sag for Løkke

Bogen er en kronologisk gennemgang af situationerne fra folketingsvalget 2015 til nu. Lidt over tre år; mere er det ikke. Ikke desto mindre indeholder bogen utallige eksempler på situationer, der sender regeringen i tovene.

Der er sagen om Eva Kjer Hansen, der må gå af som minister, fordi hun har fiflet med tallene for da der skulle laves en landbrugspakke. Men som Lars Løkke over flere dage forsøger at redde ved at true og presse de konservatives uprøvede formand Søren Pape Poulsen.

Der er sagen om Carl Holst, der må gå som minister efter at være gået amok i ødselhed

Den normale praksis er, at en minister gå af, så snart det kan konstateres at der ikke længere er opbakning til hende i Folketinget, men Lars Løkke prøver at redde Eva Kjer Hansen ved at true med at udskrive valg, hvis de konservative gør alvor af mistillidsdagsordenen.

Der er sagen om Carl Holst, der må gå som minister efter at være gået amok i ødselhed som regionsformand. Sagen om Esben Lunde Larsen, der må trække sig som fiskeriminister fordi kvotekongerne har haft det alt for godt i forhold til, hvad Folketinget havde besluttet. Og så selvfølgelig de aktuelle sager om ministre som Søren Pind, Brian Mikkelsen og (igen) Esben Lunde Larsen, der stopper i utide fordi de har mistet lysten til Lars Løkkes projekt.

Statsminister for enhver pris

Men de lidt for hyppige ministerudskiftninger er ikke Lars Løkkes største hovedpine. Det er de gentagne problemer som stammer fra det simple faktum, at Lars Løkke er statsminister uden at have et flertal for sin politik.

Liberal Alliance og Dansk Folkeparti vil i bund og grund noget forskelligt. Liberal Alliance vil sænke skatterne for de rigeste; Dansk Folkeparti vil mindre have et paradigmeskift i integrationspolitikken og styrke velfærden for de ældre og har ingen planer om at stemme for topskattelettelser.

Ovenikøbet er den personlige kemi udpræget dårlig mellem Anders Samuelsen og Kristian Thulesen Dahl. De kan ikke udstå synet af hinanden, simpelthen.

Lars Løkke har nemlig en udpræget tendens til tro, at konflikter går væk, hvis man lader som ingenting

Det er ikke Lars Løkkes skyld, at der er uro i den borgerlige lejr. Men hvor Poul Schlüter var en mester i at få samarbejdet mellem de borgerlige partier til at fungere, gør Lars Løkke som regel situationen værre.

Lars Løkke har nemlig en udpræget tendens til tro, at konflikter går væk, hvis man lader som ingenting. Det gør de ofte bare ikke, når man er statsminister, og Løkke ender derfor i problemer igen, igen og igen. Hver eneste gang, han har skullet lave finanslov, har det været med lodder og trisser.

Til gengæld er Løkke blevet god til at sno sig ud af miseren; som regel i allersidste sekund. Øvelse gør mester, kan man sige. Eller også er det simpelthen dét, der er Lars Løkkes største politiske talent: En mesterlig evne til at sno sig ud af problemer, han selv har skabt.

True, trygle og twiste

Lars Løkkes repertoire er en blanding af at true, trygle og twiste. True med valg eller regeringsomdannelse, trygle om at finde fælles fodslag for det borgerlige Danmarks skyld. Tilsat en knivspids twist af sandheden. Som dengang i december 2017, hvor Løkke overdrev Liberal Alliances vilje til at stemme for finansloven, når han talte med Dansk Folkeparti. Og overdrev Dansk Folkepartis vilje til at lette stemme ja for skattelettelser, når han talte med Liberal Alliance.

Et dobbeltspil fra Løkke, som kun kunne fungere, hvis de to partier ikke mødte hinanden og derfor betød, at Kristian Thulesen Dahl blev sendt ud af døren og over i Spejlsalen for at vente, mens Løkke sweettalkede Liberal Alliance. Da Liberal Alliance var gået, kunne Thulesen Dahl komme tilbage. En klassisk Løkke, kan man mene.

Bogen dokumenterer til overflod, at Lars Løkke Rasmussens ord om, at han ikke vil være statsminister for enhver pris

Bogen dokumenterer til overflod, at Lars Løkke Rasmussens ord om, at han ikke vil være statsminister for enhver pris, ikke er andet end en tom besværgelse. Lars Løkke vil tværtimod netop være statsminister for enhver pris, og han går længere i forhold til at true, true, bønfalde og fordreje sandheden, end vi er vant til i dansk politik.

Mange fortællinger er udeladt

Det er bogens fortjeneste, at den genfortæller den enorme mængde af sager i Løkkes tre år som statsminister og evner at komme med nye oplysninger, vi ellers ikke kendte.

Men man må omvendt konstatere, at bogen ikke har større ambition end at genfortælle: Man møder ikke nye overvejelser om det borgerlige Danmark her i 2018, hvor højrefløjen i mange lande står i brand. Ingen nye analyser af, hvordan højrepopulismen – som vi også kender til hertillands – påvirker det politiske felt.

Og slet ingen overvejelser om, hvordan et alternativt borgerligt projekt kunne se ud.

Der er med andre ord mange fortællinger, der er udeladt af bogen. Det er en skam, men tilgives fordi bogen lykkes så godt med sin kernehistorie: Fortællingen om en statsminister, der hopper fra tue til tue. Fordi han vil være statsminister for enhver pris.

Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen: For enhver pris. Er udkommet på People’s Press i oktober 2018.

Anmelder og debatør på Netavisen Pio


Kommentarer fra Facebook

Annonce