Annonce

Han anmeldte Vanopslagh: “For dårligt at politiet ikke efterforsker sagen af egen drift”

Folketingets Præsidium lukkede sagen efter at LA-lederen havde tilbagebetalt cirka 77.000 kroner i uretmæssigt modtaget boligtillæg, men nu efterforsker politiet alligevel sagen.
Foto: LA
Alex Vanopslagh, formand for Liberal Alliance
Politiet efterforsker nu, om formanden for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, har begået noget ulovligt i forbindelse med sin boligsag.

Det skriver dagbladet Information.

Liberal Alliance oplyser over for avisen, at Vanopslagh - indtil nu - ikke er blevet afhørt af politiet. Derimod har politiet afhørt en af Informations journalister om sagen, oplyser avisen.

Netavisen Pio har spurgt Alex Vanopslagh, om han har fået besked fra politiet om, at han vil blive afhørt, men det spørgsmål svarer partiformanden ikke på.

“Det krænker min retsfølelse”

Politiets efterforskning af Vanopslagh sker på baggrund af en anmeldelse fra en borger i København, Poul Simonsen, der gennem et langt liv har været politisk aktiv på venstrefløjen.

Han finder det utilfredsstillende, at politiet først foretager sig noget på baggrund af hans anmeldelse:

Det er ikke betryggende

“Det er for dårligt, at politiet ikke efterforsker sagen af egen drift. Det er ikke betryggende, at der først sker noget på baggrund af min anmeldelse. Hvis jeg ikke havde anmeldt sagen til politiet, var sagen åbenbart ikke blevet efterforsket. Det krænker min retsfølelse,” siger Poul Simonsen til Netavisen Pio.

For Poul Simonsen er det afgørende, at der er lighed for loven. Ifølge Poul Simonsen skal der nemlig ikke meget til før politiet efterforsker socialt bedrageri begået af helt almindelige borgere:

“Derfor krænker det mig, at Vanopslaghs sag ikke er blevet efterforsket.”

Folketinget lukkede sagen

Poul Simonsen anmeldte sagen til politiet tilbage i marts, hvor Folketingets Præsidium valgte at lukke Vanopslagh-sagen - mens advokater og eksperter udtalte, at det var udtryk for kammerateri, når Folketinget blot lukkede sagen ned.

Sagen blev lukket med henvisning til, at Alex Vanopslagh har tilbagebetalt omkring 77.000 kroner i boligtillæg for dobbelt husførelse.

Penge, som Vanopslagh ikke har vist sig at være berettiget til, fordi han ikke opfyldte bestemmelserne om bopælspligt i Struer Kommune gennem 29 måneder i perioden 2020-2022.

Det har Struer Kommune afgjort på baggrund af især Vanopslaghs egne oplysninger om, at han kun har opholdt sig skønsmæssigt 60-80 dage i Struer-lejligheden om året. Og det er ikke tilstrækkeligt til, at Vanopslagh har opfyldt sin bopælspligt i Struer-lejligheden.

Vanopslagh opsagde i september 2022 både lejligheden i Struer og medlemsboligen i indre København.

der kraftigt antydede at Struer-lejligheden var ren proforma

Det skete umiddelbart efter omtale i Information, der kraftigt antydede at Struer-lejligheden var ren proforma.

Over for Netavisen Pio har Vanopslagh tidligere afvist, at Struer-lejligheden var rent proforma. Han erkender derimod, at han ikke har overholdt reglerne, men det skyldes alene manglende kendskab til reglerne om bopælspligt og regelsættet bag tildeling af medlemsboliger.

“Det er alene mit ansvar,” understregede Alex Vanopslagh op til valget sidste år over for Netavisen Pio og tilføjede:

“Jeg har da helt sikkert været for sjusket.”

Blev advaret af pressechef

Tidligere pressechef i Liberal Alliance, Anne Kirstine Cramon, har udtalt til dagbladet B.T., at hun i 2020 advarede Vanopslagh mod at flytte fra sin daværende lejelejlighed i Vanløse til medlemsboligen i indre København:

så er det nok i strid med de gældende regler

“Jeg kan jo godt regne ud, at når du flytter fra Vanløse til en folketingslejlighed i det indre København og også flytter din folkeregisteradresse hjem til dine forældre i Jylland, så er det nok i strid med de gældende regler,” forklarede Anne Kirstine Cramon om sin advarsel til Alex Vanopslagh i B.T.-podcasten “Slottet & Sumpen”.

Fra Vanløse, over Struer til Nyhavn

Forløbet i Alex Vanopslaghs spegede boligsag ser således ud:

  • I 2020 opsagde Vanopslagh sin lejelejlighed i Vanløse i Københavns Kommune.

  • Han flyttede folkeregisteradressen til sine forældre i det vestjyske. Senere på året lejede han en mindre, meget billig og meget beskeden lejelejlighed i Struer, og flyttede sin folkeregisteradresse hertil.

  • Samtidig med at Vanopslagh officielt flyttede til det vestjyske, søgte han om og fik stillet en gratis medlemsbolig i indre by i København til rådighed af Folketinget. Med lejligheden følger et årligt skattefrit tilskud fra Folketinget på dengang 32.000 kroner for dobbelt husførelse (Nu udgør det årlige skattefri tillæg  godt 35.000 kr) .

  • Information  gik ind i sagen i september sidste år, og afdækkede, at Vanopslagh ikke opholdt sig tilstrækkeligt mange dage i Struer til at have sin officielle adresse dér.

  • I konsekvens heraf opsagde Vanopslagh både sin lejelejlighed i Struer og sin medlemsbolig i København. I stedet rykkede han ind hos kæresten i hendes attraktive lejelejlighed i Nyhavn, som Liberal Alliance har skaffet hende.

  • Vanopslagh bad efterfølgende Folketingets administration undersøge, om han skulle tilbagebetale dele af eller hele det udbetalte boligtillæg, som han havde fået udbetalt i i alt to år og fem måneder.

  • Struer Kommune har afgjort, at Vanopslagh ikke har opholdt tilstrækkeligt i lejligheden i Struer i hele perioden - svarende til 29 måneder. På den baggrund har Folketinget bedt Vanopslagh tilbagebetale omkring 77.000 kroner.

  • Vanopslagh har overfor flere medier bekræftet, at han har tilbagebetalt det fulde beløb - svarende til de nævnte omkring 77.000 kroner til Folketinget.

  • Folketingets præsidium besluttede i marts at lukke sagen.  

  • I kølvandet på at Folketinget lukkede sagen udtalte en række advokater og juridiske eksperter, at boligsagen burde undersøges af politiet. Advokat Michael Bjørn Hansen udtalte tilNetavisen Pio, at det var kammerateri, hvis ikke Folketingets ledelse, Præsidiet, bad politiet se på sagen.

  • Op til valget 1. november afviste Alex Vanopslagh kategorisk over forNetavisen Pio, at Struer-setup’et var ren proforma.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Folkeregisteradresse hos forældrene i Struer .... den lader vi lige stå.

Han mangler også at betale husleje for den uretmæssigt opnåede fri lejlighed. Det tilbagebetalte er jo kun det skattefri vederlag for dobbelt husførelse.

Ind i 'æsken' med ham!

Jamen A holdet begår da ikke bedrageri. Vi tilegner bare let og bekvemt Jeres penge. Ha ha ha.

Godt det ikke er mig, som skal ødelægge min krop og sjæl med hårdt murer arbejde til jeg fylder 74 år. Jeg er sten rig og har personale til alt det ubekvemme. Og det er bare pisse fedt.

God fornøjelse til Jer.

750.000 danskere har ikke råd til ferie. Men det har Vanduslogski. For han har scoret 360.000 kr. skattefrit ved at bedrage statskassen. Helt uden skrupler som nærmest en selvfølge. For pengene ligger jo bedst i borgernes lommer.

360.000 kr. som kunne være brugt på Forsvaret til at forsvare vores fædre- og mødreland. I stedet lever Vanduslogski i sus og dus for pengene.

A holdet får skattesmæk. C holdet kastes i fængsel som uønskede elementer.