Annonce

Folketinget bør melde Vanopslagh til politiet: “Alt andet er kammerateri”

Advokat Michael Bjørn Hansen kritiserer Folketingets ledelse for at holde hånden over LA-leder i boligsag, og at der er tale om ”urimelig forskelsbehandling”.
Foto: Liberal Alliance
Alex Vanopslagh (LA), formand
Folketingets ledelse, Præsidiet - med Søren Gade (V) i spidsen - bør bede politiet efterforske formanden for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, for muligt bedrageri.

Det mener den mangeårige skatte- og strafferetsekspert, advokat Michael Bjørn Hansen.

Baggrunden er Alex Vanopslaghs boligsag, hvor Vanopslagh har tilbagebetalt omkring 72.000 kroner til Folketinget.

Det har han på baggrund af, at Struer Kommune for nylig har afgjort, at Vanopslagh ikke har haft belæg for at have folkeregisteradresse i Struer Kommune i 29 måneder tilbage i 2020 - 2022.

På grund af Struer-adressen fik Vanopslagh efter ansøgning tilbage i sommeren 2020 tildelt en gratis medlemsbolig af Folketinget - med tilhørende skattefrit tillæg for dobbelt husførelse.

“Urimelig forskelsbehandling”

Folketingets Præsidium har krævet de 29 måneders tillæg tilbagebetalt i lyset af afgørelsen i Struer Kommune. Vanopslagh oplyser, at han har tilbagebetalt beløbet, og dermed mener Præsidiet, at sagen er ude af verden. Men det er advokat Michael Bjørn Hansen ikke enig i:

Jeg har mange klienter, der bliver mistænkt for socialt bedrageri

“Jeg har mange klienter, der bliver mistænkt for socialt bedrageri. Hvis beløbet, sagen drejer sig om, udgør mere end 21.000 kroner, så er praksis i kommuner, hos Udbetaling Danmark og andre offentlige instanser, at sagen meldes til politiet. Her taler vi om, at Vanopslagh har modtaget op mod 75.000 kroner, som han ikke har haft ret til. Men han bliver ikke meldt til politiet,” siger Michael Bjørn Hansen til Netavisen Pio.

Advokaten mener, at Folketingets Præsidium gør sig skyldig i forskelsbehandling:

“Der er tale om en helt urimelig forskelsbehandling, når den enlige mor automatisk meldes til politiet for mistanke om socialt bedrageri for over 21.000 kroner, mens en Vanopslagh slipper med en tilbagebetaling. Lighed for loven må betyde, at Folketingets Præsidium melder Vanopslagh til politiet. Alt andet er kammerateri,” mener Michael Bjørn Hansen.

“Forskelsbehandlingen er med til at skabe politikerlede. Der er noget “Vi folketingsmedlemmer holder sammen” over den praksis, som Folketingets Præsidium udøver her. Den ene dag slipper en politiker fra Liberal Alliance for videre tiltale, den anden dag slipper et folketingsmedlem fra Alternativet, den tredje dag slipper en socialdemokrat for politianmeldelse. Der er ikke lighed for loven. Og det kan vi ikke være bekendt,” mener Michael Bjørn Hansen.

Der er ikke lighed for loven. Og det kan vi ikke være bekendt

Også en række andre juridiske eksperter mener, at Folketingets ledelse bør melde Vanopslagh til politiet.

Vanopslagh: Sagen er afsluttet

På opfordring fra Alternativet og Enhedslisten ser Folketingets Præsidium nu på sagen endnu engang. Det sker på et møde 29. marts. Indtil da ønsker Folketingets formand, Søren Gade, ikke at udtale sig yderligere.

Alex Vanopslagh mener, at sagen er afsluttet i og med, at han har tilbagebetalt det beløb, som Folketinget har bedt ham tilbagebetale.

Vanopslagh opsagde medlemsboligen i indre København, da dagbladet Information september sidste år satte spot på sagen. Samtidig opsagde han lejemålet i Struer.

Vanopslagh flyttede i stedet ind hos kæresten, der bor til leje i en attraktiv lejelejlighed i Nyhavn i Indre By i København. En lejelejlighed, som Liberal Alliance har skaffet til hende.

Vanopslagh har tidligere over for Netavisen Pio kategorisk afvist, at setup’et med en lille, billig lejelejlighed i Struer var rent proforma for at score en eftertragtet - og ganske gratis - medlemsbolig centralt i København.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Man får jo den kætterske tanke, at grunden til at Vanopslagh ikke meldes til politiet er, at mange andre folketingsmedlemmer frygter, at de i så fald også skal meldes til politiet, og det kan vi jo ikke have.

Nemli' ja

Jeg er, desværre, bange for at du har ret

præcis

Den dag Folketinget placeres i Herning er mange problemstillinger løst!

Især ville folketinget spare mange penge!

Hvis togtransport blev til arbejdstid, kunne folketingsmedlemmerne aflønnes som dygtige håndværkere med 4-dags uge!

Om regeringskontorerne skal placeres i Aarhus, Silkeborg eller Horsens må blive en politisk beslutning efter indstilling fra Ejendomsstyrelsen!

Jyske folketingsmedlemmer og ministre har i årtier været udsat for “urimelig forskelsbehandling”

Hvis status quo kræves jyderne på banen!

“Alt andet er kammerateri!”

Jamen, kammerateri er da de røde. Hos de blå hedder det ridderlighed.

Hvis en borger der har "snydt" de offentlige kasser for over
21000 kroner, pr. automatik skal meldes til politiet,
så er det ikke sikkert, at lederen af et af de største partier,
kender til disse regler.
Især når han ikke kender til de reglerne der gælder, for at få
udbetalt for dobbelt husførelse. Hvis nogen spørger ham tilråds,
siger han sikkert blot, TIK TOK Dynamolygte.

Jeg undrer mig over at Netavisen Pio undlader at fortælle at Lea Wermelin sidste år blev afsløret i en lignende boligsag. Hun blev ikke retsforfulgt. Og Tanjs Larsson blev afsløret i noget lignende i 2021. Hun blev ikke retsforfulgt. Simon Kollerup gjorde næsten nøjagtigt det samme i 2015. Han blev ikke retsforfulgt. De havde det tilfælles at de alle er socialdemokrater.

Alex derimod. Han skal retsforfølges...fordi.

Alex skal selvfølgelig retsforfølges han er jo ikke socialdemokrat, sådan fungerer socialdemokratiet.

Nu tror jeg ikke nogen af de 2 blokke, har så meget at lade hinanden høre.
Det handler ikke om hvem der overtræder loven.
Uanset om det er blå eller røde politikere, skal de selvfølgelig overholde landets love, og ikke begå bedrageri.
Lad os nu få en forfatningsdomstol.

Annonce