Annonce

Helle Thorning formand for FN-panel og støttepartier rasler med sablen

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Onsdag strandede de månedlange forhandlinger om et indgreb over for den amerikanske kapitalfond Blackstone og andre ejendomsspekulanters intensive udnyttelse af reglerne om renovering af lejeboliger, den såkaldte 5.2-bestemmelse. Eller rettere: Forhandlingerne flyttede fra Boligministeriet til de radikale og blå blok, der tilsammen udgør et alternativt flertal.

Læs mere om den sag her og her.

Onsdag er også dagen før dagen, hvor S-regeringen vil præsentere sit udspil til en ny udligningsreform. Regeringen har dog allerede løftet noget af sløret for principperne bag udspillet: Der bliver mere til udkantskommuner som Kalundborg - og mindre til hovedrige storbykommuner som Gentofte.

Den sag kan du læse mere om her.

Dermed velkommen til dagens aktuelt.

 

Helle Thorning Schmidt formand for FN’s Panel om skatteunddragelse og skattely

Efter anmodning fra formanden for FN’s Generalforsamling og formanden for FN’s Økonomiske og Sociale Råd har tidligere statsminister, Helle Thorning Schmidt, sagt ja til at blive én af to formænd for et nyetableret højniveau-panel om ”Financial Accountability, Transparency & Integrity for Achieving the 2030 Agenda”.

Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

FN’s højniveau-panel vil med Helle Thorning Schmidt som medformand sætte fokus på de massive globale udfordringer med skatteunddragelse, skattely og korruption. Panelet skal arbejde intensivt over det kommende år - og allerede til sommer komme med de første anbefalinger til løsninger.

FN anmodede så sent som i september 2019 Danmark om at påtage sig en ledende rolle i forhold til at fremme global omstilling af energisektoren til bæredygtig energi frem mod Klimatopmødet i New York.

Udenrigsminister Jeppe Kofod siger:

”Jeg er meget stolt over, at FN rækker ud efter dansk lederskab, når der skal findes løsninger på store globale problemstillinger som den grønne omstilling og kampen mod skatteunddragelse og skattely. Vi skal gribe aktivt ind overfor den korrupte globale økonomiske elite, der profiterer på international skattefusk, korruption og skattely. Det skal bekæmpes. Det er hjerteblod for mig som udenrigsminister. Kampen mod skatteunddragelse og skattely er nemlig også en kamp for at få finansieret FN’s 17 verdensmål og sikret en mere retfærdig og bæredygtig globalisering. Det er der brug for. Jeg er glad for, at Helle Thorning Schmidt har påtaget sig den spændende formandsrolle. Det står hun rigtig godt rustet til. Og jeg vil se frem til at følge arbejdet.”

Minister for udviklingssamarbejde, Rasmus Prehn, siger:

”Opgøret med global grådighed, svig og ansvarsløshed er afgørende for at sikre finansiering til verdensmålene. Og for at komme den enorme globale ulighed til livs. Jeg er glad for, at Helle Thorning Schmidt har sagt ja til denne udfordring og vil være med til at give Danmark en stærk rolle på et centralt område for opnåelsen af FN’s verdensmål.”

FN’s højniveau-panel nedsættes for at mobilisere finansiering af FN’s Verdensmål. Verdens lande har forpligtet sig til nå målene inden 2030. Det forudsætter meget store investeringer. Investeringer i alt fra skoler, veje, jobskabelse til grøn energi. Mange lande kæmper med lave skatteindtægter som følge af skatteunddragelse, indtægter der finder vej til skattely og korruption. En indsats heroverfor kan give store og meget tiltrængte ressourcer til at finansiere Verdensmålene.

 

Minister vil ikke sænke elev-loft trods trængsel i klasselokaler

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) går ikke ind for at sænke klassekvotienten, selv om de mange elever i skoleklasserne bekymrer ministeren.

Det siger hun onsdag under et samråd i Børne- og Undervisningsudvalget.

“Jeg bliver per definition bekymret, når jeg hører, at klassekvotienten stiger. Men ligger der i det, at jeg synes, at vi skal lægge klassekvotienten lavere, end den er i dag? Nej, det er jeg ikke særlig stor tilhænger af,” siger hun.

Ministeren mener, at det vil fjerne fleksibiliteten på den enkelte skole.

“Vi har i fællesskab i Folketinget besluttet, at kommuner ud fra lokale prioriteringer og ønsker kan træffe beslutninger om klassestørrelser på skolerne på baggrund af den situation, man har helt lokalt,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

I folkeskolen er antallet af børn, der går i klasser med 25 elever eller flere, steget med 54 procent siden 2009.

Det viste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet i november. Opgørelsen viser også, at næsten 20.000 går i en klasse med mindst 28 elever. For ti år siden var det kun godt halvdelen.

I dag må der højst være 28 elever i en klasse, når skoleåret starter. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen tillade op til 30 elever i en klasse.

Læs mere her.

 

Støttepartier: DR-besparelse skal rulles tilbage

Regeringens tre støttepartier - de radikale, SF og Enhedslisten - truer med ikke at gå med i en medieaftale med regeringen, hvis de bebudede DR-besparelser på 255 millioner gennemføres.

”Den første sparerunde på DR er gennemført. Som minimum skal vi stoppe den anden runde,” siger Enhedslistens medieordfører, Søren Søndergaard, til netmediet Altinget.

Samme melding kommer fra De Radikales medieordfører, Jens Rohde, der understreger, at alle regeringens støttepartier står "fuldstændig last og brast" i det her spørgsmål.

”Hvis ministeren ikke vil annullere DR-besparelserne, så må hun lave sit forlig med Venstre og DF. Det medvirker vi simpelthen ikke til,” siger han, mens man i SF forklarer, at spørgsmålet er af højeste prioritet.    

”Jeg har svært ved at se os selv i en aftale, medmindre anden sparerunde bliver rullet tilbage. Det er det absolut vigtigste for os," siger Jacob Mark (SF).

Læs mere her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet