Da det kom til stykket, var der ingen tvivl om resultatet: Med 57,1 procent af stemmerne i Enhedslistens vejledende urafstemning om at blive partiets spidskandidat ved det kommende kommunalvalg i København undgår Line Barfod ikke bare endnu en afstemningsrunde (spidskandidaten skal have over 50 procent af stemmerne).

En enig bestyrelse for lokalafdelingen i København, herunder flere, som ikke stemte på Line Barfod, indstiller hende som Enhedslistens spidskandidat til generalforsamlingen den 6. februar, hvor partiet formelt vælger, hvem der skal stå i spidsen ved kommunalvalget til november. Her ventes ingen af de andre fem kandidater fra urafstemningen at stille op, og herunder nummer to i urafstemningen, gruppeformanden i Borgerrepræsentationen Karina Vestergaard Madsen, som fik 14,3 procent af stemmerne, har allerede ønsket Line Barfod tillykke.

Så selv om Line Barfod skriver på Facebook, at ”indtil da (generalforsamlingen, red.) er intet endelig”, så er det nu det. Endeligt.

Modreaktion fra baglandet

Hvilket ellers ikke var givet på forhånd.

Nok er den 56-årige Line Barfod uden sammenligning den mest kendte af de seks kandidater og beskrives - trods alderen - som Enhedslistens grand old lady.

Men ved den forrige urafstemning i 2017 slog teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen overraskende Karina Vestergårds Madsens forgænger på posten som gruppeformand, Rikke Lauritzen. Hvilket skete på trods af, at blandt andre Enhedslistens daværende politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, på forhånd havde erklæret sin støtte til Rikke Lauritzen (Ninna Hedeager Olsen genopstiller ikke).  

Ikke nogen anbefaling i Liste Ø

Ofte er det nemlig ikke nogen anbefaling i Liste Ø, at de ledende kammerater anbefaler en.

Tværtimod.

Det kan føre til en modreaktion fra baglandet, som ikke skal have "noget proppet ned i halsen", og i 2017 havde ikke engang Ninna Hedeager Olsen på forhånd troet på sin chance.

Spørgsmålet er bare, om Line Barfod også er "stor" nok til at kunne udfordre Socialdemokratiets monopol på overborgmesterposten i hovedstaden?

Fik kærligheden at føle

Line Barfod, som er advokat i firmaet Foldschack & Forchhammer, var fra 2001 og til 11 Enhedslistens retsordfører og blev i den egenskab kåret af sine kollegaer i Folketinget som den mest respekterede politiker.

Men som mange politikere kan skrive under på, betyder det at være respekteret af sine kollegaer ikke nødvendigvis, at vælgerne også belønner dem for det. SF’s Steen Gade og Venstres Birthe Rønn Hornbech blev henholdsvis nummer to og tre i den samme afstemning.

Det var Line Barfod, som i 00’erne ofte tonede frem på tv-skærmen, når Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussens skiftende regeringer fik Enhedslistens kærlighed, eller mangel på samme, at føle.

Men da Enhedslistens eksistens var truet forud for folketingsvalget i 2007, og partiet skulle vælge en repræsentant til den afgørende partilederdebat i TV2, var det ikke Line Barfod - eller for den sags skyld de to andre rutinerede folketingsmedlemmer Per Clausen og Frank Aaen - som fik opgaven. Det var den da 23-årige RUC-studerende Johanne Schmidt-Nielsen (af samme grund havde mange i Enhedslisten længe håbet, at Red Barnets generalsekretær kunne overtales til at gøre politisk comeback i hovedstaden).

Døren på klem

I den seneste meningsmåling fra november står Enhedslisten til at ville få 22,2 procent af stemmerne i København, hvis der var kommunalvalg i morgen, og Socialdemokratiet til 23,8. En meningsmåling, som blev lavet, efter at Frank Jensen trak sig som overborgmester, og inden det stod klart, at formanden for Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen afløste ham som Socialdemokratiets spidskandidat.

Men forud for kommunalvalget i 2013 var Enhedslisten endda en overgang større end Socialdemokratiet i meningsmålingerne, hvilket for første gang fik den daværende teknik- og miljøborgmester Morten Kabell til at holde døren på klem for muligheden. Altså at Liste Ø ville lægge billet ind på overborgmesterposten.

Da stemmerne blev talt op på valgaftenen den 19. november, havde Liste A dog fået 27,8 procent af stemmerne og Liste Ø kun 19,5.

Hvilket igen gjorde sig gældende fire år senere.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, erklærede, at partiet gik efter overborgmesterposten i København – uden at sige hvornår – blot for på valgaftenen at konstatere, at det i hvert fald ikke blev denne gang.

Socialdemokratiet fik 27,6 procent og Enhedslisten 18,4. Tredjeflest stemmer fik Alternativet. Alternativisterne fik 10,5 procent.

Voldtægtssagen

Den seneste valgperiode har været en skuffelse for mange i Enhedslisten, der ikke føler, at partiet har fået nok ud af Ninna Hedeager Olsens periode som borgmester for den magtfulde, men udskældte Teknik- og Miljøforvaltning med ikke færre end 2.050 medarbejdere og et bruttobudget på knap tre milliarder kroner.

Ikke mindst voldtægtssagen i 2019 i Ninna Hedeager Olsens hjem - og hendes efterfølgende sygemelding - har overskygget valgperioden, ligesom mange partimedlemmer har haft svært ved at forstå den såkaldte spildevandssag.

Teknik- og miljøborgmesteren holdt sig længe til forvaltningens vurdering af, at ingenting kunne være anderledes, efter at der en gang var blevet givet tilladelse til, at forsyningsselskaberne Hofor og Novafos kunne udlede spildevand i Øresund.

Franks farvel

Denne gang får Alternativets nedsmeltning, og ikke mindst Frank Jensens farvel, endnu engang Enhedslisten til at tro på chancen for, at partiet – med Line Barfod i spidsen – kan blive større end Socialdemokratiet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) står for en udflytning af statslige arbejdspladser til provinsen, en stram udlændingepolitik og en tidlig pension til bryggeriarbejderen fra Fjelstrup i Sønderjylland, Arne Juhl. Alt det, som mange moderne storbyvælgere ikke står for.

Socialdemokratiet kan regne med støtte fra blå blok

 

Hvis Liste Ø bliver større end Liste A, resulterer det dog ikke nødvendigvis i, at partiet får overborgmesterposten i København. Langt fra. Socialdemokratiet kan regne med støtte fra blå blok i kampen om overborgmesterposten, hvis det skulle komme dertil, at alternativet ellers er en borgmester fra Enhedslisten.

Af samme årsag nøjes Line Barfod med at sige, at Enhedslisten ikke er “bange" for indflydelse og altså at gå efter overborgmesterposten, men at det må komme an på valgresultatet.

Den endelige strategi bliver fastlagt tættere på kommunalvalget. Den foreløbige lyder, at socialdemokraterne må forklare, hvorfor de ikke vil pege på en overborgmester fra et venstrefløjsparti, hvis Enhedslisten i givet fald bliver det største parti i København. Når nu venstrefløjspartierne historisk altid har peget på det største parti, nemlig Socialdemokratiet.