Hvad er Europol i det hele taget?
Europol er en slags europæisk politienhed og ligger i Haag i Holland. De 900 ansatte i Europol hjælper de nationale politienheder med efterretninger om hård, grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme. Europol efterforsker ikke sagerne selv, og de kan eksempelvis ikke anholde eller afhøre mistænkte; det er overladt til de nationale politimyndigheder. Samtidig har Europol specialister ansat, som de nationale myndigheder kan trække på. Samlet bidrager Europol med information i 18.000 grænseoverskridende efterforskninger om året.

På hvilke områder kan man få hjælp af Europol?
Europols arbejdsområder ændrer sig alt efter, hvor der er behov for en særlig indsats. Europol vil typisk hjælpe særligt i forhold til opklaring af narko- eller menneskesmugling, valutaforfalskning eller terrorbekæmpelse.

Er der noget, Europol ikke beskæftiger sig med?
Ja. Som alle andre EU-institutioner bygger Europol på princippet om tildelte kompetencer. Det betyder, at Europol kun må beskæftige sig med de områder, de har fået tildelt kompetence indenfor. Europols kompetence er oplistet i bilaget til beslutningen om at oprette Europol og kan findes her. Europol må ikke beskæftige sig med andre områder end de nævnte – blandt andet er det forkert, at Europol kan opklare sager om børneporno, men det er muligt at beslutte, at de i fremtiden skal kunne det.

Der var noget med en Europol-database, politiet bruger?
Der bliver snakket meget om, at politiet skal have adgang til Europols database, som dansk politi brugte 18.000 gange sidste år. Når politikerne siger database, mener det Europol Information System, forkortet EIS. Systemet samler data om kriminelle på tværs af medlemslandene, så det bliver lettere at finde dem. Man kan for eksempel indsamle nummerplader, telefondata eller adresser fra kriminelle fra andre EU-medlemmer og bruge det til at opklare kriminalitet i Danmark. Databasen er særligt brugt i sager om røverier, narkosmugling og menneskesmugling.

Kan vi blive i Europol, hvis vi stemmer nej?
Ingen ved det, alle taler om det. Svaret er et rungende måske. Hvis Danmark stemmer nej, skal der enten være 5/6-flertal i Folketinget eller en ny folkeafstemning om Europol, hvis vi skal være sikker på at gå med. Alternativt skal Danmark prøve at få en parallelaftale med EU-Kommissionen om, at vi må komme med i Europol. Det kræver, at Kommissionen vurderer, at det er i EU’s interesse, at Danmark er med – og det er ikke sikkert, de vurderer det. Derefter skal der forhandles, og alle andre EU-lande skal enstemmigt acceptere aftalen med Danmark. Derefter skal den godkendes af EU-parlamentet. Så måske kan det lade sig gøre, måske ikke. Og sikkert er det, at forhandlingerne tager lang tid – erfaringsmæssigt 5-6 år. I mellemtiden står Danmark uden for Europol.

Hvad vil konsekvensen være, hvis vi ryger ud af Europol?
Det vil selvfølgelig ikke vende op og ned på verden, men det vil gøre det sværere for politiet at opklare røverier, smugling og at bekæmpe terror.

Så, øh, skal jeg stemme ja eller nej?
Det må du selvfølgelig selv om. Men nu ved du i hvert fald lidt mere om, hvad Europol er, og hvad vi skal stemme om den 3. december. Godt valg og husk at stemme!

Hvis du gerne vil dykke mere ned i, hvad Europol beskæftiger sig med, kan du læse mere på deres hjemmeside https://www.europol.europa.eu/.