Indfrier valgløfte: Danmark beder FN om særligt sårbare kvoteflygtninge

Der er ikke sat tal på antallet, men det bliver i størrelsesordenen 20 - 40
Efter tre år med et fuldt stop for modtagelse af kvoteflygtninge har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) nu meddelt FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, at Danmark igen vil modtage kvoteflygtninge.

I år bliver der alene tale om ”en mindre gruppe af særligt behandlingskrævende kvoteflygtninge.”

Det bekræfter udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye over for dagbladet Politiken.

Tesfaye understreger, at udvælgelsen og modtagelsen af dem involverer en række praktiske skridt, som myndighederne nu vil gå i gang med:

”Det er derfor for tidligt at sige noget om, hvornår de første kvoteflygtninge kan modtages, ligesom det præcise antal for 2019 endnu ikke er fastlagt.”

Men gennem årene – indtil kvotestoppet – har antallet af særligt behandlingskrævende FN-kvoteflygtninge, som Danmark har modtaget, ligget på 20 – 40 stykker. Af samme grund betegnes den særlige gruppe FN-kvoteflygtninge som twenty or more-gruppen.

I tråd med S-meldinger under valgkampen

Beslutningen er i tråd med meldinger Mattias Tesfaye fremsatte under valgkampen – blandt andet i et interview med Politiken - og det forståelsespapir, som Socialdemokratiet forhandlede på plads med de radikale, SF og Enhedslisten op til dannelsen af den socialdemokratiske mindretalsregering 27. juni.

I aftalen mellem partierne i rød blok står, at det er ”en ny regerings vurdering, at modtagelsen af kvoteflygtninge med særligt fokus på kvinder og børn kan genoptages i 2020.” Og også at regeringen allerede i 2019 vil ”modtage den mindre gruppe særligt behandlingskrævende kvoteflygtninge.”

Udlændinge- og Integrationsministeriet har også orienteret UNHCR om, at Danmark fra 2020 igen kan modtage kvoteflygtninge.

Ministeriet har ikke nævnt noget antal over for UNCHR, men op til kvoteflygtningestoppet lå antallet på omkring 500 årligt.

Således var den danske FN-flygtningekvote på 580 i 2015, 344 i 2014, 515 i 2013 og 468 i 2012.

Det fremgår af 'Tal og fakta på udlændingeområdet', som Udlændinge- og Integrationsministeriet udgiver en gang om året.

Glæde hos UNHCR

UNHCR modtager de danske meldinger med begejstring.

”Med det stigende antal flygtninge, som har et presserende behov for at blive genbosat, er disse solidariske tiltag vigtigere end nogensinde,” udtaler Carolina Bach, talsperson for UNHCR i Nordeuropa, til Politiken. Hun fortsætter:

Vi glæder os også over Danmarks beslutning om at modtage flygtninge, der har behov for særlig medicinsk behandling

”Vi glæder os også over Danmarks beslutning om at modtage flygtninge, der har behov for særlig medicinsk behandling og er klar til at arbejde sammen med ministeriet og diskutere yderligere detaljer om identifikation, udvælgelse og overførsel af flygtninge med særlige helbredsproblemer, som kunne genbosættes i Danmark for at modtage nødvendig behandling. En virkelig livreddende foranstaltning.”

Dansk Folkeparti: Løftebrud

Meldingerne fra regeringen modtages derimod meget negativt hos Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup:

”Vi betragter det her som et løftebrud, i forhold til det Socialdemokratiet sagde i valgkampen, at de vil bevare den stramme udlændingepolitik,” siger han til Politiken.

Vi betragter det her som et løftebrud, i forhold til det Socialdemokratiet sagde i valgkampen

Politiken nævner over for Peter Skaarup, at der næppe kan være tale om et løftebrud, når Tesfaye nu gør præcis dét, som han under valgkampen annoncerede at en S-regering ville gøre, hvis Socialdemokratiet kom til magten. Men Skaarup fastholder, at der er tale om et løftebrud:

”Jo, for det er jo sådan med udlændingepolitik, at der er nødt til at være en linje i det, man gør. Og hvis man begynder at give los på den stramme udlændingepolitik, som man gik til valg på, jamen så er det, at man får en dominoeffekt, hvor der bliver lempet på forskellige områder,” siger han.

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) åbnede under valgkampen også op for, at Danmark meget snart igen skulle modtage FN-kvoteflygtninge:

“Om det er i 2019 eller 2020, det ved jeg ikke. Men det er meget nært forestående,” lød det fra Lars Løkke, der som begrundelse henviste til det lave antal asylansøgere, der kommer til Danmark.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Det er rigtig fint, også at vi starter med en mindre flok, for så at indgå med andre lande i FN fra næste år, når man har mere styr på det. At DF siger løftebrud, fortæller kun en af grundene til de mistede 21 mandater, folk gider ikke høre det ord, så snart DF ikke får deres vilje på området. Jo mere Pia K, MM, og Støjberg skriger løftebrud, jo mere mister de i vælgeropbakning. Symbolske stramninger var blevet for meget, vælgerne fik nok. Stramt men med fornuft.

Og i forts. Det er så latterligt at kalde alle partier i rød stue for socialister, inkl. de radikale. Messerschmidt har gak i låget på den retorik. Socialister er SF og Ø, mens S er socialdemokrater, et midterpartimed hjertet til venstre, og radikalt er et socialt liberalistisk parti.