FN’s kvotesystem skal være en afgørende del af fremtidens asylsystem. Sådan lyder det fra socialdemokratiets udlændingeordfører Mattias Tesfaye, som dermed følger op på de toner, der blev slået an på den socialdemokratiske kongres i september måned, da et nyt principprogram blev vedtaget.

Det kommer efter en uge, hvor der endnu engang har været debat om kvoteflygtninge. Onsdag vedtog et flertal i Folketinget bestående af regeringen og Socialdemokratiet, at det fremover skal være op til integrationsministeren at fastsætte, hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal tage imod. Lovændringen er flere steder blevet udlagt som en udlændingepolitisk stramning, men det er forkert at se det sådan, mener den socialdemokratiske ordfører:

”Jeg har godt set, at flere medier har skrevet, at loven handler om at sige nej til kvoteflygtninge. Det synes jeg faktisk er en skam. Det handler ikke om at vedtage en ’strammerlov’ eller en ’slapperlov’, det handler om at give regeringen bemyndigelse til at skrue op og ned for antallet af kvoteflygtninge ud fra en række forskellige parametre. Det er klart, at hvis Inger Støjberg bare bruger det her til at sige ’0-0-0’ de næste mange år, så er det ikke den retning, vi vil i Socialdemokratiet”, fortæller Mattias Tesfaye.

Finanslov regner med 500 kvoteflygtninge
Parametrene handler blandt andet om, hvor mange der har søgt spontant asyl ved den danske grænse, og hvor mange, der har fået familiesammenføringer. Antallet af kvoteflygtninge skal derfor kunne reguleres op og ned i takt med, hvor mange der får opholdstilladelse i Danmark af andre veje. På sigt ønsker Socialdemokratiet, at langt flere får asyl gennem kvoteprogrammet og at færre får asyl ved at søge ved den danske grænse.

”Jo mere man graver sig ned i det, jo tydeligere bliver det, at kvotesystemet er en meget vigtig del af fremtidens asylsystem, hvor man ikke længere søger spontan asyl ved grænsen. Vi skal have en reguleret migration – ikke en anarkistisk migration som den, vi har i dag.”

Lovændringen kommer i kølvandet på to år, hvor Danmark ikke har taget imod kvoteflygtninge. Siden 1989 har Danmark ellers årligt modtaget cirka 500 kvoteflygtninge. Med kvoteordningen får flygtninge uden for Danmark mulighed for at blive genbosat i Danmark, typisk efter aftale mellem Danmark og FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).

Med kvoteordningen, eller ’genbosættelsesprogrammet’, som det også hedder, blev godt 160.000 flygtninge sidste år ifølge UNHCR genbosat i et af de 37 lande, som i 2016 tog imod flygtninge fra ordningen. Ifølge Mattias Tesfaye er ordningen ”meget velfungerende” og langt bedre end det nuværende system, hvor langt hovedparten får asyl efter at have betalt kyniske menneskesmuglere og taget en livsfarlig tur over Middelhavet. Da Socialdemokratiet i september vedtog et nyt princcipprogram, var det da også med det klare budskab, at ordningen skal styrkes: "Vi så helst, at flygtninge blev fordelt efter solidariske og retfærdige principper via FN’s kvoteflygtningesystem.”, hedder det i programmet.

Finansloven budgetterer med, at Danmark skal tage imod 500 kvoteflygtninge i 2018, og det er ifølge Mattias Tesfaye også Socialdemokratiets udgangspunkt. Det er dog op til Inger Støjberg til sommer at bestemme, hvorvidt Danmark rent faktisk skal tage imod kvoteflygtninge, og i givet fald hvor mange.

Færre spontane asylansøgere – flere kvoteflygtninge
Den socialdemokratiske ordfører ser onsdagens lovændring som et led i en større omlægning af den måde, asylstemmet fungerer på. I fremtiden skal langt færre eller slet ikke søge spontant asyl ved den danske grænse. I stedet skal flere kunne få asyl gennem kvoteflygtningesystemet og genbosættes uden for FN’s flygtningelejre. Netop derfor er det afgørende, at det bliver muligt at fastsætte en mere fleksibel kvote for, hvor mange flygtninge, der kan komme til Danmark:

”Det skal være muligt for en dansk statsminister at indgå aftale med lande i Mellemøsten og Nordafrika, for eksempel Tyrkiet, Marokko eller Algeriet, som begrænser, hvor mange der kommer til Europa og søger om asyl. Hvis det så er en del af den aftale, at vi skal genbosætte flere flygtninge, til gengæld for at få færre spontane asylansøgere, så skal en regering selvfølgelig kunne sig ja til det”.

På sigt skal der være færre, eller slet ingen asylansøgere, ved den danske grænse – til gengæld skal der så kunne komme flere gennem kvotesystemet: ”Vi ønsker at regulere migrationen, så vi i fremtiden bruger kvotesystemet som den primære adgang til at få ophold i Danmark”.

Uenighed om flygtninge med behandlingskrævende sygdomme
Det er som udgangspunkt de mest ’integrationsegnede’ flygtninge, der udvælges gennem kvoteordningen.Der findes dog en mindre gruppe med behandlingskrævende sygdomme – dem, der går under betegnelsen ’Twenty or more’. Denne gruppe har Danmark taget cirka 30 af om året. Og det bør det være muligt for Danmark at fortsætte med, uanset hvordan det i øvrigt ser ud med tilstrømning og integration:

”Her har vi faktisk haft en uenighed med regeringen. Vi har ment, at man skulle tage imod denne gruppe af flygtninge, uanset hvordan det går med integrationen. Det har vi ment både i 2016 og 2017, og mener også man skal tage imod dem i 2018.” fortæller Mattias Tesfaye.

Han afviser dog samtidig, at der skulle være behov for at indskrive særskilt i udlændingeloven, at Danmark skal tage imod et bestemt antal:

”Hele princippet er, at antallet fastsættes af ministeren. Så vi ønsker ikke, at der skal stå, at vi skal tage 28 særligt behandlingskrævende om året. Også her skal der være mulighed for at skrue op og ned. Vi har bare sagt, at havde der siddet en socialdemokratisk minister, så havde vi taget imod den her gruppe af flygtninge”, fortæller Tesfye.

Dansk Folkeparti og Enhedslisten enige om at være imod
Paradoksalt nok stemte både Dansk Folkeparti og venstrefløjen imod forslaget, endda med den samme begrundelse: De vil ikke lade integrationsministeren bestemme, hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal tage imod. Dog med forskelligt fortegn – venstrefløjen frygter det bliver for få, eller slet ingen, mens Dansk Folkeparti frygter, at der tages alt for mange, også flere end de 500, det tidligere har været praksis at tage imod.

”Dette forslag åbner for, at Danmark i enkelte år kan tage imod et stort antal flygtninge via internationale kvotesystemer. Lovforslaget åbner for, at den til enhver tid siddende minister kan tage et ukendt antal kvoteflygtninge i enkelte år, og det er efter vores opfattelse ganske uholdbart”, lød det fra Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen under den afsluttende behandling i Folketinget.

Ifølge Mattias Tesfaye handler konflikten om lovforslaget derfor ikke så meget om, hvorvidt man ønsker en strammere eller slappere flygtningepolitik, men i høj grad også om, hvem der skal fastlægge den konkrete politik – regeringen eller Folketinget. Derfor er det næppe tilfældigt, at regeringsbærende partier som Venstre og Socialdemokratiet stemmer for, mens Enhedslisten og Dansk Folkeparti er imod:

”Det handler jo grundlæggende om, hvorvidt man mener, at en regering skal have rum til at foretage fornuftige beslutninger, eller om man ønsker, at det hele skal tages nede i folketingssalen.”

Stadig stor integrationsudfordring i kommunerne
Men hvis Socialdemokratiet ønsker at styrke FN’s kvotesystem, hvorfor har partiet så støttet et stop for kvoteflygtninge i 2016 og 2017? 500 kvoteflygtninge er trods alt kun 5 flygtninge per kommune, og antallet af spontane asylansøgere i Danmark er jo faldet betydeligt det seneste år?

”Det er en meget lille del af billedet, hvis man kun kigger på antallet af kvoteflygtninge. De 500 kommer jo oveni de 10.000, der er kommet i år som asylansøgere og som familiesammenførte. Hver gang der kommer en ny flygtningefamilie til Danmark, så skal der ude i kommunerne findes bolig, læge, tandlæge, børnehave, skoleklasse og meget andet. Mange steder bliver opgaven løst, og den bliver løst rigtig godt. Men jeg hører også, når jeg taler med vores folk rundt om i kommunalbestyrelser, at der er en grænse”, fortæller han.

Netop for at tage hensyn til integrationsudfordringen ønskede Socialdemokratiet, at kvoten fremover skal fastsættes i samarbejde med Kommunernes Landsforening, der har føling med hvor meget kommunerne kan klare. Det forslag kunne dog ikke samle flertal i Folketinget.