Annonce

Kaare Dybvad på inspirationstur til udskældt asylcenter i Stillehavet

Udlændinge- og integrationsministeren er på besøg down under i omdiskuteret asylcenter på Stillehavsøen Nauru. ”Det europæiske asylsystem er dysfunktionelt”
Foto: Indenrigs- og boligministeriet/Claus Bech
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S).
I Stillehavet cirka 4000 kilometer fra Australiens kyst ligger den lille ø Nauru. Øen er omkranset af et koralrev, har en frodig kyststrækning med kokos- og bananpalmer, og i midten af det hele ligger et udskældt australsk asylcenter.

Asylcenteret skal Kaare Dybvad Bek besøge i løbet af sit besøg i Australien fra den 4.-12. september.

Forholdene på asylcentret på Nauru er løbende blevet kritiseret for at have umenneskelige forhold af menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International

Formålet med besøget er ifølge en pressemeddelelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet at udveksle erfaringer på asyl- og integrationsområdet.

Blandt andet skal Udlændinge- og Integrationsministeren have indblik i Australiens håndtering af illegal migration og menneskesmugling.

Forholdene på asylcentret på Nauru er løbende blevet kritiseret for at have umenneskelige forhold af menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International.

Det er Kaare Dybvad Bek ifølge DR bekendt med: “Jeg er klar over den kritik, der har været, og jeg er selv blevet præsenteret for den af menneskerettighedsorganisationer.”

Dysfunktionelt asylsystem

Ifølge pressemeddelelsen fra Udlændinge- og Integrationsministeriet i går, glæder Udlændinge- og Integrationsministeren sig dog alligevel til besøget, der finder sted den 10. september.

Derfor glæder jeg mig til at blive klogere på, hvilke erfaringer Australien og Nauru har gjort sig, og hvilke udfordringer de har mødt i deres samarbejde.

”Det europæiske asylsystem er dysfunktionelt, og der er et stort behov for nye løsninger. Danmark og en lang række andre EU-lande er allerede godt i gang med arbejdet for at få skabt et bedre system, men vi skal også lære af erfaringer fra andre steder i verden.

Derfor glæder jeg mig til at blive klogere på, hvilke erfaringer Australien og Nauru har gjort sig, og hvilke udfordringer de har mødt i deres samarbejde.”

Regeringen har længe afsøgt mulighederne for at anlægge et asylcenter uden for EU. Senest i det østafrikanske land Rwanda, hvilket der dog blev sat en stopper for af den 

britiske Højesteret sidste år.

Her er pt. cirka 1000 mennesker tilbageholdt mens deres asylansøgning behandles.

Den Britiske Højesteret afviste, at Rwanda kunne anses som værende et sikkert tredjeland, hvorfor man ikke anså det for lovligt at sende migranter der til.

Det fik dog ikke Kaare Dybvad Bek til at opgive planen om et modtagecenter uden for EU. Til DR sagde han dengang: 

“Vi har et ekstremt højt asylpres i en række europæiske lande, og der er mere end nogensinde behov for at finde en holdbar løsning på den problematik.”

Nauru er verdens mindste republik og har knap 13.000 indbyggere. Australien har mod en hjælpende hånd med Naurus forsvarspolitik fået lov til at anlægge asylcenteret, der huser bådflygtninge, der illegalt forsøger at komme ind i Australien. Her er pt. cirka 1000 mennesker tilbageholdt mens deres asylansøgning behandles.


 

Flere artikler om emnet

Kommentarer

"Regeringen har længe afsøgt mulighederne for at anlægge et asylcenter uden for EU. Senest i det østafrikanske land Rwanda, hvilket der dog blev sat en stopper for af den britiske Højesteret sidste år"

Øh, hvad har den britiske Højesteret med os at gøre?

Kunne den hjemvendte kriger ikke komme med og få ophold der,hvordan er hendes dreng blevet dansker når han er født i syrien og aldrig har boet i landet han kan da være Somalisk statsborger da moderen havde dobbelt borgerskab hun kan vel ikke ord dansk da hun flyttede fra Danmark til England da hun var lille håber hun bliver fængslet når hun træder på dansk jord og drengen bliver tvangsfjernet ligesom de gør ved danske børn er det ikke også en brud på menneskerettigheder når de fjerner små børn fra deres forældre i stedet for at hjælpe dem så de måske kan få forældre evnen.

Kære Ulla Sørensen

De spørgsmål, du stiller, er besvaret i dommen, som er publiceret på Højesterets hjemmeside.

"As mor, B, blev født i Danmark den 19. august 1997. Ifølge CPR-registret blev
hun ved fødslen registreret med somalisk statsborgerskab. Hun erhvervede den
2. maj 2001 dansk statsborgerskab som biperson ved forældrenes erhvervelse af
dansk statsborgerskab."

Et flertal af vælgerne stemmer på partier i Folketinget, som mener, at somaliere skal tilbydes dansk indfødsret.

Det vil så betyde at DF aldrig har stemt for lovforslag hvor somaliere tilbydes dansk indfødsret - Det lyder meget usandsynligt når man tænker på at DF igennem årene har været et parlamentarisk støtteparti for skiftende borgerlige regeringer - Herunder løkkereringerne fra 2015 - 2019 - hvor partiet havde formandsposten for folketinget-