Kan republikanerne vinde – selv med Trump?

USA: Trump er historisk upopulær, men indtil videre er det ikke gået synderligt ud over partiet.
Mens de danske lokalpolitikere først for alvor er ved at komme op i omdrejninger, så er valgkampen i to amerikanske stater og en lang række storbyer ved at være slut.

Tirsdag den 7. november skal vælgerne til stemmeurnerne, og de politiske analytikere (og andre) vil forsøge at tolke på, om præsident Donald Trump er et anker, der trækker hele det republikanske parti med ned, eller om vælgerne kan adskille præsidenten, og det parti han skulle forestille at repræsentere.

For selv om Trump er nærmest historisk upopulær, så er det alligevel lykkedes republikanerne at vinde en lille hånd suppleringsvalg i 2017. Demokraterne er ved flere lejligheder kommet tæt på, men de republikanske kandidater har alligevel trukket det længste strå.

Eksempelvis som ved suppleringsvalget i Georgia, hvor demokraten Jon Ossoff, trods et historisk stort kampagnebudget, stadigvæk tabte til en Trump-støttet republikansk kandidat.

Er der en skjult Trump-reserve?
Og trods en række af skandaler, der nærmest går så langt øjet rækker, og som har martret præsidenten siden dag et i Det Hvide Hus, er der fortsat knap 4 ud af 10 vælgere, der stadig synes, at præsidenten gør det godt. Det er ikke gode tal, men når man ser på omfanget af skandaler, der har været, så er det stadigvæk overraskende pænt.

Et af de helt store spørgsmål i den her sammenhæng er, hvorvidt meningsmålingsinstitutterne stadigvæk undervurderer, dels hvor mange Trump-vælgere, der er derude, dels hvor mange republikanske kernevælgere, der nok er trætte af Trump, men som stadigvæk aldrig kunne få sig selv til at stemme demokratisk.

Valgene på tirsdag giver formentlig et fingerpeg, blandt andet af hvor motiverede de demokratiske vælgere, der har en tendens til at blive hjemme på sofaen, når der ikke er præsidentvalg, er til at få ned og stemme.

Valg i sumpen
Mest spænding er der om udfaldet af guvernørvalget i Virginia, hvor meningsmålingerne har haft ret store udsving og vist klare føringer til både den demokratiske kandidat, viceguvernør Ralph Northam og den republikanske modstander, lobbyisten Ed Gillespie, der har en fortid, blandt andet formand for det republikanske parti tilbage i Bushtiden.

Ed Gillespie vandt primærvalget over partifællen Corey Stewart, der en periode var formand for Donald Trumps valgkamp i Virginia og Gillespie er således ikke en Trump-kandidat.  Hvilket han heller ikke har undladt at gøre opmærksom på i valgkampen, hvor han har forsøgt at holde Trump ude i strakt arm.

Men Gillespie har også måtte erkende, at Trumps budskaber fortsat har opbakning blandt de konservative vælgere og samtidig med, at han har forsøgt at nedtone sin tilknytning til præsidenten, har han valgt at forsøge at tale til Trump-vælgere, blandt andet ved at fokusere på emner som indvandring og kriminalitet.

Donald Trump har ikke selv været ude på kampagne sammen med Gillespie, men Det Hvide Hus sendte i stedet vicepræsident Mike Pence.

Den seneste meningsmåling fra Roanoke College, der blev offentliggjort fredag den 3., viste uafgjort 47-47 mellem de to kandidater.

I Virginia har Demokraterne vundet tre ud af de seneste fire guvernørvalg og ved præsidentvalget sidste år gik staten også til demokraternes kandidat Hillary Clinton, som også fik hjælp af vicepræsidentkandidaten Tim Kaine, som er senator og tidligere guvernør i staten.

Christie kaster skygge
Valget i New Jersey ligner en stensikker demokratisk sejr til tidligere ambassadør i Tyskland, Phil Murphy, men det er næppe en sejr, der kan tilskrives Trump, men mere som den nuværende guvernør Chris Christies ”fortjeneste”.

Chris Christie har, siden en sag med lukningen af en bro, været forfulgt af dårlige meningsmålinger og den republikanske kandidat, viceguvernør Kim Guadagno, har - selv i de for hende, bedste meningsmålinger - været bagud med 15 procent. Hun har på intet tidspunkt haft mulighed for at distancere sig selv fra forgængeren, der har en approval rating under 20.

New Jersey har længe været svært territorium for republikanerne. Hillary Clinton vandt staten med 14 procent.

Kim Guadagno, der er tidligere sherif, har i valgkampen forsøgt at tale til det samme vælgersegment som Trump, blandt andet ved at slå på, at demokraterne har sagt, at han overvejer at gøre New Jersey til en ”sanctuary state”, altså en stat, hvor man modarbejder USA's officielle udlændingepolitik.

Som modtræk har Phil Murphy kaldt Guadagno ”racist” og ”svigefuld”, ligesom han har fået en lang række prominente demokrater, blandt andet Joe Biden og Bill Clinton, til at tage afstand fra hende.

Phil Murphy havde, før han blev ambassadør, en lang karriere i investeringsbanken Goldman Sachs, og han er ifølge tyske Der Spiegel god for ”flere hundrede millioner” dollars. Chris Christies forgænger på posten, demokraten Jon Corzine, havde i øvrigt også en fortid som chef for selv samme Goldman Sachs.

Phil Murphy er i øvrigt en ivrig fodbold-entusiast, som ejer en lille del af det professionelle kvinde-fodboldhold Sky Blue FC, der tidligere har haft den danske landsholdsangriber Nadia Nadim på lønningslisten.

Se på delstatsparlamenterne!
De to guvernørvalg giver måske ikke den helt store indikation om, hvor skidt det står til med det republikanske partis brand som følge af Trump. Men der er også valg til delstatsparlamenterne og her vil det i højere grad være partierne og ikke de enkelte kandidater der er på valg.

Republikanerne har i de senere år haft stor succes med at vinde valg på lokalt plan og i Virginia House of Delegates sidder partiet på et solidt flertal med 66 ud af 100 pladser. Demokraterne skal vinde 17 mandater for at få flertal, som man ikke har haft siden år 2000.

I New Jersey, der har et to-kammer system, har Demokraterne i øjeblikket flertal i begge kamre, på 24-16 i senatet og 52-28 i ”General Assembly”, men også her ser man en mulighed for at udvide flertallet som følge af både Chris Christie og Trumps manglende popularitet.

Republikanerne har i øjeblikket flertal i 32 ud af de 50 delstater, mens demokraterne alene sidder på magten i 12. Og at genvinde kontrollen over de såkaldte ”state houses” er en erklæret prioritet for demokraterne, fordi det er herfra, man rekrutterer politikere til at stille op til blandt andet kongressen. Det er blandt andet denne fødekæde, som republikanerne har været gode til at udnytte, ligesom at det er delstaterne, der tegner de kort over valgkredse, som mange gange afgør, hvem der bliver valgt.

Lokalpolitik kan være sort/hvidt
Der er også valg til borgmesterposter i en snes amerikanske storbyer, blandt andet New York City, Boston, Seattle og Cleveland. De amerikanske storbyer er traditionelt demokratisk kerneland og valgene er derfor oftest valg mellem forskellige fløje i partiet eller forskellige etniske grupperinger, som i praksis bliver afgjort i primærvalgene.

Mest interesse er der omkring valget i Atlanta, Georgia som i mange år har været styret af sorte borgmestre, men på grund af befolkningsudviklingen, så er der en mulighed for at Atlantas borgmester kan blive en hvid kvinde.

Republikanerne har kun enkelte byer, hvor de reelt har en chance for at vinde, deriblandt Charlotte i North Carolina, hvor demokraterne fravalgte den siddende borgmester, Jennifer Roberts, til fordel for en sort kvinde, Vi Lyles. Den eneste meningsmåling spåede dødt løb mellem Lyles og hendes republikanske modkandidat, der er en hvid mand.

 

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook