Annonce

Kommentator: Risgaard-sagen ligger som en sort skygge over kommende formandsvalg

Tidligere FH-formand mener ikke at have gjort noget forkert i krænkelsessager. Men hun skal ikke regne med hjælp fra gamle fagforeningsvenner, vurderer mangeårig kender af fagbevægelsen, Nicolai Kampmann.
Foto: FH/Philip Davali
Lizette Risgaard, forhenværende formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
Lizette Risgaard har taget bladet fra munden.

Til Finans fortæller den forhenværende formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), at hun ikke mener, hun har handlet forkert i de sager, hvor en række unge mænd fra fagbevægelsen fortæller, at de har oplevet uønsket berøring fra Lizette Risgaards side af.

Lizette Risgaard har ellers tidligere fortalt, at hun mente, hun havde begået fejl.

Det var anklagerne om upassende opførsel og krænkelser, som gjorde, at Lizette Risgaard 30.april måtte trække sig som FH-formand.

7. september skal der vælges ny formand, og Lizettes Risgaard-sagen ligger ifølge Nicolai Kampmann, medlem af Region Hovedstaden for Socialdemokratiet og kommunikationsrådgiver hos mediebureauet Willmore, som en skygge over valget.

Nicolai Kampmann har et indgående kendskab til fagbevægelsen og er forhenværende chefredaktør for arbejdsmarkedsmediet A4 Medier.  

“Formandsvalget er jo udstedt, fordi der var en krænkelsessag, ellers ville der ikke have været noget valg. Kandidaterne bliver nødt til at forholde sig til sagen - også overfor medlemmerne - fordi den ligger som en sort skygge over valget, der skal være den 7. september,” vurderer Kampmann over for Netavisen Pio.

“Jeg tror, det bliver op til den person, der bliver valgt som formand at knæsætte en kultur om det her, som du vil blive målt og vejet på.” 

“Det, som vil være ulykkeligt for fagbevægelsen, vil være, hvis det frem mod den 7. september vil handle mere om krænkelser og hvem, der sagde og gjorde hvad, end hvad den kommende formand ønsker at arbejde med.”

Vil undgå diskussion 

Med Lizette Risgaards seneste udmelding har hun understreget, at hun ikke vil lægge sig fladt ned og anerkende kritikken af hende.

Under forløbet i foråret mente en række ledende kræfter i fagbevægelsen - blandt andet formand for Dansk Metal, Claus Jensen, og formand for FOA, Mona Striib - at Lizette Riisgaards afgang var et uskønt forløb, fordi flere forbund i FH trak støtten til hende uden at afvente en advokatundersøgelse, som er færdig den 3. august 2023.

Men Lizette Risgaard skal dog ikke forvente at få hjælp fra sine gamle venner i fagbevægelsen, som mener, der blev handlet overilet i forløbet op til, hun meldte sin afgang, lyder det fra Nicolai Kampmann.

Jeg tror, at fagbevægelsen - også lederne - for alt i verden ønsker sig at komme videre 

“Jeg tror, at fagbevægelsen - også lederne - for alt i verden ønsker sig at komme videre og få valgt en ny formand. Derfor tror jeg ikke, der er så mange, som vil gå ind i en diskussion om forløbet, hvis de kan undgå det, fordi det er svært at se, hvordan det kan gavne fagbevægelsen,” siger han.

Håber på oprejsning 

Adspurgt om, hvorfor Lizette Risgaard vælger at gå offentligt ud i medierne og forsvare sig selv nu, svarer Nicolai Kampmann: 

“Først og fremmest er det, fordi hun føler, at den måde, hun stoppede som formand for FH på, var skæv. Hun følte, at medlemmer af FH’s forretningsudvalg brød en aftale om at afvente med at konkludere til advokatundersøgelsen var færdig.”

Ifølge Nicolai Kampmann handler det om, at Lizette Risgaard håber på at kunne ændre det billede af hende, som sagen har efterladt.

“Hun vil gerne have oprejsning, fordi det var en rigtig kedelig måde at komme ud ad døren fra en bevægelse, hun har været en del af hele sit liv.”

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er da en uskik, hvis vi nu skal til at vente på fakta, før vi straffer. Ren tidsspilde.
Hvis vi skulle komme til at straffe en uskyldig, kan man jo altid klare sagen ved at sige undskyld nogle år senere.

Det jeg indrømmede i april var ikke mig. Det var en fjernstyret robot.

En journalist taler med en anden journalist, som kalder sig kommentator. Og det kan vi så bruge til hvad? Absolut intet. Nicolai Kampmann har en mening. Det har han da lov til at have. Men den er da helt ligegyldig for andre end ham selv. Han er ikke mere ekspert, end min afdøde bedstemor.

Er det ikke et problem, så skal fagforeningerne nok sørge for at det bliver det.