Krifa utilfreds med corona-trepartsaftaler

“Trepartsaftalen mellem regeringen, FH og DA om arbejdsfordeling er “aftalt bag lukkede døre i en snæver kreds”, mener Krifas formand
Formanden for Kristelig Fagbevægelse - Krifa-, Søren Fibirger Olesen, bryder sig ikke om at flere corona-tiltag er blevet til gennem trepartsaftaler, som er forhandlet hjem over kort tid.

“Men jeg må indrømme, at det i stigende grad bekymrer mig, hvor meget der bliver aftalt bag lukkede døre i en snæver kreds, som gør en stor del af de danske lønmodtagere og folkevalgte politikere til statister i det demokratiske system,” skriver Krifa-formanden i et debatindlæg i Altinget og fortsætter:

Set fra min stol kan det være svært at se, hvem der regerer det her land og styrer os igennem coronakrisen

“Set fra min stol kan det være svært at se, hvem der regerer det her land og styrer os igennem coronakrisen: Arbejdsmarkedets parter eller de folkevalgte politikere? Det bør jo være Folketinget, for dem kan vi stille til regnskab ved næste valg.”

Krifa-formanden nævner som konkret eksempel, at aftalen om arbejdsfordeling blev skabt gennem en såkaldt trepartsaftale, hvor regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening fik forhandlede en aftale på plads.

Søren Fibiger Olesen mener, at de tre parter er “blevet enige om bag lukkede døre”:

“Aftalen er hastet gennem Folketinget - fem bekendtgørelser med en høringsfrist på 24 timer. For mig at se svarer det lidt til at sende en invitation dagen før festen – en såkaldt nonvite. Man vil i virkeligheden helst ikke have input, og man har heller ikke rigtig tid til at forholde sig til dem,” lyder det fra Krifa-formanden.

FH: Kræver indgående kendskab til arbejdsmarkedet

Næstformand i Fagbevægelseshovedorganisation, Ejner K. Holst, afviser, at aftalen om eksempelvis arbejdsfordeling blev lavet i nattens mulm og mørke:

Så tager vi, arbejdsmarkedets parter, et ansvar - sammen med regeringen

“Der er ingen over og ved siden af Folketinget. Det ved vi, men her under coronakrisen står vi i en helt speciel situation. Så tager vi, arbejdsmarkedets parter, et ansvar - sammen med regeringen. Aftalen om arbejdsfordeling var i øvrigt meget svær og kompliceret at få landet. Og lige præcis derfor er aftalen lavet af folk, der har indgående kendskab til arbejdsmarkedet,” siger Ejner K. Holst til Netavisen Pio.

Du mener, der er tale om tuderi fra Krifas side?

Jeg konstaterer, at Krifa ikke er en overenskomstbærende organisation

“Jeg konstaterer, at Krifa ikke er en overenskomstbærende organisation - med alt hvad det indebærer af vedligeholdelse af overenskomster og meget andet. Krifa har selv valgt at være en forretning. Derfor bør Krifa ikke blive overrasket over ikke at blive inviteret med, når der skal laves komplicerede arbejdsmarkedsaftaler - tilmed i en krisesituation og under et vist tidspres. Det er faktisk ret lige til: Den danske model bygger på de parter, der tager ansvar,” siger Ejner K. Holst.

Krifa om DA og FH: Fremstår som helte

Uddrag af Krifa-formand Søren Fibirger Olesen debat-indlæg i Altinget:

“Vi har i flere måneder vidst, at hjælpepakken ville udløbe, så der ville have været god tid til at inddrage flere parter og undgå flere fyringer end højst nødvendigt. Der kunne sagtens have været forhandlet en politisk aftale, som alle faglige organisationer kunne kommentere på.

Der bliver ikke tænkt på de flere hundrede tusinde danske lønmodtagere, som ikke repræsenteres i trepartslokalet. Det vigtigste for regeringen, FH og DA er at vise, hvor godt den danske model virker, og hvordan de fremstår som helte gang på gang. Og samtidig kan de eventuelt skælde os andre ud for ikke at bidrage i lokalet, selv om de låser døren.

Trepartsaftaler er gode, når de involverer overenskomstsystemet, men her er tale om, at regeringen udskifter den offentlige debat med en lukket drøftelse med de parter, de selv har lyst til at tale med.”

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Ejner K Holst skulle måske fortælle at FH modarbejder at Krifa kan beholde deres overenskomster!

FH er en mafia lignende organisation som modarbejder de danske arbejdere og skatteydere!

JPH. Ølse for og ølse bag, pølsen har dog den samme smag.. Ordet MAFIA bruger du i flæng, men det er næppe gangbar for en organisation som arbejder for medlemmerne, og IKKE for egen vindings skyld som, Læs: KRIFA, og de andre " gule ".

For medlemmerne;-)
Det er jo netop på grund af skuffelse over deres evner og politiske ståsted at flere og flere vælger FH forbundne fra!

FHs tankegang har opbakning fra 8-10 procent af vælgerne, og har derfor placeret sig på den yderste venstrefløj, hvor meget få er i arbejde!

Krifa er en forsamling sf nasserøve, der igennem årtier har nasset på den etablerede fagbevægelse. Selvfølgelig skal de ikke sidde med ved boret når der træffes beslutninger der vedrører den arbejdende befolkning. Det er sagen simpelthen for alvorlig til. Fibirger Olesen må blive hjemme i “forretningen” og passe sine “kunder”, der forøvrigt ikke får noget som helst for deres medlemsbidrag.

Nej FH kan ikke lide modstand!
Det bliver mere og mere tydeligt at der bør komme et opgør med den politiske fagbevægelse!

Kan ikke være mere enig

Annonce