2. Verdenskrig skønnes at have kostet mellem 55 og 70 millioner mennesker livet; hen imod to tredjedele af disse var civile, heriblandt de mange ofre for holocaust.

Krigen forårsagede kolossale materielle skader og ødelæggelser især i Europa og Fjernøsten; og den førte til opfindelsen af atombomben, som i 1945 blev anvendt mod de to japanske byer Hiroshima og Nagasaki.

Krigen var en katastrofe af et næsten apokalyptisk omfang med ufattelig megen død og lidelse. Den er derfor stadig i dag - snart 80 år efter afslutningen – genstand for stor interesse ikke bare fra historikere og forskere men også fra mange af os andre.

Vi ønsker at vide, hvad der skete, men også hvorfor det kunne ske: Hvorfor gik Tyskland ind i Polen? Hvorfor blev USA angrebet af Japan? 

Og så videre. Vi ønsker bedre at kunne begribe 2.Verdenskrig - opnå indsigt i årsagerne til Hitler og Nazitysklands motiver og handlinger, krigsforbrydelserne, jødeudryddelsen m.m.

Vi bliver nødt til at sætte os grundigt ind i det, fordi vi ikke vil have, at det sker igen.

Plads til at erkende sammenhænge?

Netop forholdet mellem krig og terror og de bagvedliggende grunde, diskuteres i denne tid - efter Hamas’ terrorangreb og Israels bombninger af Gaza.

Diskussionen løb helt af med opmærksomheden ved åbningen af den årlige bogmesse i Frankfurt forleden. I sin tale understregede den slovenske filosof Slavoj Žižek, at han betingelsesløst ”without any ifs and buts” - fordømmer Hamas angreb på israelere på grænsen til Gaza og støtter Israels ret til at forsvare sig selv og ødelægge truslen.

Derefter sagde han: ”Dog har jeg bemærket en underlig ting. I det øjeblik man nævner behovet for at analysere situationens komplekse baggrund, beskyldes man som regel for at støtte eller retfærdiggøre Hamas' terrorisme.”

Senere understregede han, at vi må analysere Hamas’ terror, ligesom vi har måttet analysere, hvordan Hitler blev mulig

Og det var præcist også hvad skete, idet hans tale blev afbrudt af råb fra salen. Žižek blev beskyldt for relativisering og for at sidestille Hamas’ terror med Israels handlinger, hvilket han dog prompte afviste.

Senere understregede han, at vi må analysere Hamas’ terror, ligesom vi har måttet analysere, hvordan Hitler blev mulig - ”but this doesn’t mean understanding”.

Dette eksempel fra en kulturinstitution, Frankfurter Buchmesse, afspejler selvfølgelig også den offentlige debat, hvor der ikke er megen plads til at erkende sammenhænge. Og i storpolitikken er problemet endnu mere udtalt.

FN’s generalsekretær: Angreb skete ikke i et vakuum

Oven på Hamas’ angreb kom FN's generalsekretær António Guterres i et skænderi med Israel, som beskyldte ham for at have retfærdiggjort angrebet. Guterres afviste beskyldningen og var ”chokeret” over den ”forkerte fremstilling” af sine udtalelser.

Han gjorde opmærksom på, at han netop havde sagt, at ”det palæstinensiske folks fortvivlelse ikke kan retfærdiggøre de forfærdelige angreb fra Hamas. Og at disse forfærdelige angreb ikke kan retfærdiggøre den kollektive afstraffelse af det palæstinensiske folk.”

Israel var rasende over, at Guterres også havde sagt, at det er ”vigtigt at erkende, at Hamas' angreb ikke skete i et vakuum. Det palæstinensiske folk har været udsat for 56 års kvælende besættelse." 

Ambassadøren krævede derfor generalsekretærens afgang og meddelte tillige, at FN-repræsentanter ikke ville få indrejsevisa til Israel

Guterres anklagede desuden Israel for klare overtrædelser af den humanitære folkeret i Gaza og insisteret på, at en våbenhvile var helt nødvendig.

Ifølge den israelske ambassadør Gilad Erdan var meningen med Guterres ord, at ”Israel er skyld i Hamas’ handlinger, eller i hvert fald viser det hans forståelse af 'baggrunden', der førte til massakren, som Hamas begik.” 

Ambassadøren krævede derfor generalsekretærens afgang og meddelte tillige, at FN-repræsentanter ikke ville få indrejsevisa til Israel.

”Det er på tide at give dem en lærestreg”, sagde ambassadøren.

Forskel på forståelse af og forståelse for

Eksemplet med 2. Verdenskrig fortæller os, at krige og andre katastrofer må få os til at forstå baggrunden for, hvordan det kunne ske.

Konsekvenserne for samfundet er ganske enkelt for store til, at vi kan lade det passere uden at analysere det til bunds. Alt andet vil være uansvarligt over for fremtiden og vores efterkommere.

På trods af en eksplicit fordømmelse af Hamas’ angreb, bliver Guterres forsøg på at se begivenhederne i et historisk perspektiv taget til indtægt for en retfærdiggørelse af Hamas’ gerninger

Men Slavoj Žižeks pointe på bogmessen i Frankfurt var, at en forståelse af terrorhandlingen ofte i dag bliver forvekslet med en forståelse for terrorhandlingen. Altså forsøget på at forstå en bestemt sammenhæng tages til indtægt for en accept af denne.

At dette ikke bare er en diskussion for retoriske feinschmeckere, men har betydning i den virkelige verden, viser skænderiet mellem Israel og FN’s generalsekretær.

På trods af en eksplicit fordømmelse af Hamas’ angreb, bliver Guterres forsøg på at se begivenhederne i et historisk perspektiv taget til indtægt for en retfærdiggørelse af Hamas’ gerninger.

Handling og sammenhæng

Som bekendt eksisterer begivenheder og handlinger ikke i et tomrum uafhængigt af tid og sted, men er indlejret i historiske og sociale sammenhænge.

De bygger oven på tidligere begivenheder og handlinger og udgør fundamentet for fremtidige; dvs. de danner forudsætningerne for de muligheder vi har som individer og samfund, og for de individuelle og kollektive valg vi træffer.

Dette gælder selvsagt i alle samfund og på tværs af disse.

Men derved forstår vi ikke hele omfanget og betydningen af det skete

Men selv om vi ved, at en krig eller katastrofe har en forhistorie og sker under bestemte omstændigheder, ser vi i den aktuelle offentlige debat ofte bort fra dette og vurderer i stedet den enkelte handling isoleret, som var dens værdi og eksistens uafhængig af andre faktorer og omstændigheder.

Vi ser med andre ord bort fra den sammenhæng, som handlingen indgår i; ser bort fra det der gik forud for handlingen og de samfundsmæssige forudsætninger, den bygger på.

Men derved forstår vi ikke hele omfanget og betydningen af det skete. Og slet ikke hvorfor det skete. Og så vil det sandsynligvis ske igen.