Annonce

LA-profil vil have skattelettelser til nye bryster

Laura Lindahl (LA) er kommet i modvind efter, at hun i Facebook-opslag opfordrer til skattelettelser for at flere kan få råd til silikonebryster efter amning
Liberal Alliances børne- og familieordfører Laura Lindahl er kommet i heftig modvind efter et opslag på Facebook, hvor hun opfordrer til skattelettelser, da ”alle skal ha' råd til nye silikone-babser”.

I opslaget reflekterer hun over, at de radikales Zenia Stampe, ifølge Laura Lindahl, ofte ammer under valgdebatterne. Det syn har tilsyneladende fået LA-profilen til at overveje at investere i et par silikonebryster, når hun har ”ammet to børn”.

 

placeholder


Opslag vækker vrede

Opslaget har affødt stribevis af negative reaktioner i kommentarfeltet på Facebook. Flere mener, at opslaget er udtryk for en dårlig prioritering.

Imens vi knokler hårdt i sundhedsvæsnet, så er din bekymring skattelettelser til dine synkende patter?

”Imens vi knokler hårdt i sundhedsvæsnet, så er din bekymring skattelettelser til dine synkende patter? Virkelig fed prioritering, skal nok sige det videre på min afdeling,” lyder det fra Haifa Awad.

Flere af kommentarerne er af grovere og mindre konstruktiv karakter, mens andre nøjes med at udpege fejl i Lindahls argumentation.

”Kære Laura Lindahl. Det er nu ikke amning, der kan få bryster til at hænge. Det er graviditeten. Hilsen en uddannet ammevejleder,” skriver Cecilie Vestergaard Wennerlin, der i samme kommentar kalder opslaget et ”lavt indspark i valgkampen”, som hun mener ”burde føres mange niveauer højere end det ”.

Opslaget er i skrivende stund blevet delt næsten 500 gange og mere end 1000 har kommenteret det.

Fortryder intet

Laura Lindahl fortryder dog ikke selv opslaget.

Man skal lade være med hele tiden at sige, at man ikke må sige noget som helst.

”Der skal være plads til lidt sjov i sådan en lang valgkamp” siger hun til Ekstra Bladet, hvor hun også uddyber:

”Man skal lade være med hele tiden at sige, at man ikke må sige noget som helst. Man kan sige, at ja, kvindekroppen ændrer sig. Det er der nogen, der har det super godt med. Og så er der nogen, der synes, at det er lidt nederen, at der ikke er nogle bryster tilbage”.

Laura Lindahls opslag om silikonebryster kommer blot få dage efter, at det kom frem, at Liberal Alliances Joachim B. Olsen reklamerer for sit kandidatur på verdens største pornohjemmeside, Pornhub. ”Når du er færdig med at gokke, så stem på Jokke” lyder budskabet i annoncen.

Laura Lindahl har tirsdag eftermiddag beklaget Facebook-opslag:

"Jeg er ked af det, hvis nogen tænker, at Liberal Alliances skattepolitik kun er et spørgsmål om råd til silikonebryster" lyder det fra LA-politikeren i nyt opslag.

placeholder

 

Opdateret kl. 15.15 med Laura Lindahls beklagelse.

Frederik Ingemann er student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Formynderpolitikerne vil bestemme over dit og mit liv. De vil bestemme tøj, hovedbeklædning, hvad vi spiser, hvordan vi skal hilse på hinanden m.v.

Og nu vil de fanden gale mig også bestemme, hvad vi bruger vore skattelettelser til.

Skulle vi ikke tilbageerobrer vort liv?