LO: Aftale sætter turbo på efteruddannelse

2,5 milliarder kroner skal sætte turbo på efteruddannelse. Men opgaven er ikke løst endnu, lyder det fra S.
Fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen indgik søndag en ny fireårig trepartsaftale om voksen- og efteruddannelse. Med aftalen bruges 2,5 milliarder kroner over de fire år på at gøre det mere attraktivt for både medarbejdere og virksomheder at gøre brug af efteruddannelsessystemet, og dermed opkvalificere især den ufaglærte og faglærte del af den danske arbejdsstyrke.

Aftalen skal dels sikre, at alle har forudsætningerne til at varetage et job på fremtidens arbejdsmarked, dels at virksomhederne kan få tilstrækkeligt med veluddannet arbejdskraft i fremtiden. Forhandlingerne har stået på i flere måneder, og uenigheden har blandt andet gået på, hvordan et styrket efteruddannelsessystem skal finansieres.

Tilfredshed i fagbevægelsen
LO-formand Lizette Risgaard glæder sig over aftalen: ”Med aftalen sætter vi turbo på lønmodtagernes muligheder for at efter- og videreuddanne sig. Især glæder det mig, at der er afsat 400 millioner kroner til ufaglærte og faglærte, der har brug for nye kompetencer eller for helt at skifte spor. (…) Alt i alt en rigtig god aftale for lønmodtagerne”, udtaler hun som reaktion på aftalen.

Også fra den øvrige fagbevægelse lyder tilfredse toner. Både 3F-formand Per Christensen kalder det en ”fornuftig trepartsaftale”, Dansk Metal kalder aftalen ”en styrkelse af fremtidens arbejdsmarked”, HK-formand Kim Simonsen taler om ”en rigtig god aftale” mens FOA-formand Dennis Kristensen kalder det ”godt resultat, men en hård fødsel”.

Hos Socialdemokratiet lægger man vægt på, at det er fagbevægelsen, ikke regeringen, som i denne omgang har sikret mere uddannelse.

”Vi har en regering, der vil trække Danmark skævt. I Folketinget er det Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der sikrer, at det ikke lykkes. Og i dag er det så arbejdsmarkedets parter, der sørger for, at regeringen leverer socialdemokratiske resultater. Det er vist ikke så skidt”, siger Socialdemokratiets Leif Lahn Jensen i en pressemeddelelse.

Leif Lahn Jensen mener derfor heller ikke, at aftalen har løft udfordringen med at opkvalificere arbejdsstyrken: ”Så samlet set står vi altså med en regering, der ikke er i nærheden af at have givet svaret på, hvordan vi skal løse den meget store opgave med at opkvalificere ufaglærte danskere i de kommende år. Den opgave er ikke løst”, siger Leif Lahn Jensen.

Flere penge til AMU-kurserne
En central del af forhandlingerne har handlet om at styrke AMU-kurserne, som har oplevet et stort fald i antallet af kursister de seneste år. Blandt andet kunne Fagbladet 3F i august fortælle, at hvor der tilbage i 2012 var 661.493 AMU-kursister, så var tallet i 2016 faldet til 456.254 kursister. Altså et fald på knap 200.000 eller mere end 30 procent på bare fire år.

Med søndagens aftale blev det besluttet, at afsætte 420 millioner kroner til at styrke kvaliteten i AMU-kurserne. Det bliver også mere økonomisk attraktivt at tage et AMU-kursus, fordi den såkaldte VEU-godtgørelse hæves fra 80 til 100 procent af den maksimale dagpengesats. Og kurserne bliver gjort mere fleksible, så de bedre kan tilpasses virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft.

Derudover afsættes der 400 millioner kroner til en ’omstillingsfond’, som er målrettet at ufaglærte og faglærte kan skifte spor undervejs i deres arbejdsliv, og der afsættes 100 til opsøgende arbejde, som skal sikre, at især mange ufaglærte uden basale læse- og skrivefærdigheder får den nødvendige efteruddannelse.

Systemet bliver også gjort mere enkelt, idet der fremover oprettes én fælles indgang, hvor man kan få vejledning, tilmelde sig kurser og søge om støtte.

Kvalitetspulje til erhvervsskoler forlænges
Som en del af aftalen indgår det også, at regeringen i forbindelse med finansloven for 2018 vil arbejde for at fastholde den såkaldte kvalitetspulje på 150 millioner kroner på erhvervsskoleområdet. Det vil dog ikke være nok til at kompensere for de massive nedskæringer, der er foretaget på erhvervsskolerne som konsekvens af regeringens omprioriteringsbidrag.

Uenigheden har især gået på, hvordan det nye system skal finansieres. På grund af det faldende antal kursister har virksomhederne har de seneste år betalt meget mere ind i VEU-godtgørelse, end der rent faktisk er blevet udbetalt. Det har betydet, at der er opbygget en opsparing på 3,2 milliarder kroner.

Arbejdsgiverne har krævet pengene tilbagebetalt til virksomhederne. I aftalen er besluttet, at 680 millioner kroner skal tilbage til virksomhederne, og at virksomhedernes bidrag fremover skal være aktivitetsafhængigt.

Søndagens trepartsaftale er den tredje, som er indgået siden folketingsvalget i 2015. I marts 2016 blev der indgået trepartsaftale om bedre integration af flygtninge på det danske arbejdsmarked, og i august 2016 blev der indgået en aftale om at oprette tusindvis af nye praktikpladser.

 


Kommentarer fra Facebook