Regeringen har i dag præsenteret sit kommissorium for anden runde af trepartsforhandlingerne. For en måned siden blev den første runde af trepartsforhandlinger afsluttet. Emnet var integration af flygtninge på arbejdsmarkedet, hvilket blandt andet resulterede i oprettelsen af en 2-årig integrationsgrunduddannelse (IGU).

Anden runde af forhandlinger skal handle om, hvordan der sikres nok kvalificeret arbejdskraft til fremtiden. Ifølge regeringen er der allerede i dag tegn på at der mangler arbejdskraft inden for visse brancher, og ”i takt med at økonomien forbedres, vil der gradvist være større risiko for, at virksomhederne ikke kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft.”, som det hedder i det kommissorium, der i dag blev offentliggjort.

For at sikre tilstrækkeligt med kvalificerede arbejdskraft i fremtiden, vil regeringen derfor sætte ind på tre områder: De arbejdsløse skal søge flere jobs, flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse, og endelig skal der satses på en ”målrettet og fokuseret voksen- og efteruddannelsesindsats”.

Stramme rådighedsregler for de arbejdsløse
Når det kommer til de arbejdsløse, ønsker regeringen at stramme rådighedsreglerne, så ”ledige er parate til at tage de job, der er, ved at være både fagligt og geografisk mobile.”. Derudover skal det undersøges, hvordan jobcentre og a-kasser kan blive bedre til at matche de arbejdsløses kompetencer med virksomhedernes behov.

Flere praktiskpladser på virksomhederne
Regeringen vil også bruge trepartsforhandlingerne til at opfylde erhvervsskolereformens mål om, at mindst 30 procent af en ungdomsårgang i 2025 vælger en erhvervsuddannelse. I den forbindelse er det ifølge regeringen ”helt centralt, at der stilles et tilstrækkeligt antal virksomhedspraktikpladser til rådighed”.

Det fremgår af kommissoriet, at ”Regeringen og arbejdsmarkedets parter skal derfor drøfte, om der kan tilvejebringes en praktikpladsgaranti, så elever, der påbegynder en relevant erhvervsuddannelse, i høj grad har sikkerhed for at kunne gennemføre deres praktiktid i en virksomhed, hvis de opfylder uddannelsens krav.”

Det fremgår dog ikke mere konkret, hvordan en sådan garanti skal udformes, eller hvad en ”relevant erhvervsuddannelse” er for noget. Regeringen lægger også op til at diskutere finansieringssystemet, så virksomhederne har et ”mærkbart økonomisk incitament til at tage deres del af ansvaret”, som det hedder. Det kunne tyde på, at virksomheder, der ikke tager elever, skal betale et større bidrag til de virksomheder, der gør.

Målrettet voksen- og efteruddannelse
Endelig skal det skal der ses på voksens- og efteruddannelserne, så de i højere grad understøtter behovet for kvalificeret arbejdskraft.

Regeringen vil drøfte ”rammerne for et analysearbejde om, hvordan der inden for de eksisterende økonomiske rammer kan skabes et udbud af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der er mere fokuseret, målrettet virksomhedernes efterspørgsel og fleksibelt, så det fortsat og løbende understøtter en produktiv og velkvalificeret arbejdsstyrke, og sikrer det størst mulige afkast af de offentlige og private investeringer i voksen- og efteruddannelse.”

Aftale skal øge arbejdsudbuddet
Forhandlingerne skal resultere i det, regeringen kalder et ”fælles, forpligtende slutdokument”, og aftalen skal være på plads inden der tages hul på overenskomstforhandlingerne for 2017.

Derudover er det vigtigt at noterer sig, at regeringen skriver, at ”En trepartsaftale skal holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer og skal give et positivt bidrag til den samlede beskæftigelse”, hvilket skal ske ”på baggrund af Finansministeriets regneprincipper.”.

Det er velkendt, at Finansministeriets regneprincipper vurderes øget beskæftigelse som øget arbejdsudbud, og at det primært er økonomiske incitamenter som bidrager til at løfte arbejdsudbuddet, mens effekten af uddannelse typisk vurderes neuralt eller i nogen tilfælde direkte negativt for beskæftigelsen.

Følgende parter deltager i forhandlingerne
Lønmodtagere: LO (7 repræsentanter), FTF (2 repræsentanter), AC (1 repræsentant).

Arbejdsgivere: DA (6 repræsentanter), KL (2 repræsentanter), Danske Regioner (1 repræsentant), Lederne (1 repræsentant) og FA (1 repræsentant).

Regeringen: Ministeren for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby og beskæftigelsesminister Jørgen Neergaard Larsen, som også er forhandlingsleder.