Vil du have 10.000 kroner til at videreuddanne dig som faglært?

En pose penge fra trepartsaftalen sidste år giver et rygstød til at flere kan få et uddannelsesløft. Men efteruddannelse skal gøres endnu mere smidigt
Hvis der er én ting, som vi efterhånden her til lands kan blive enige om på tværs af partier og organisationer, så er det, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse. Hvis vi skal trække flere til uddannelserne, så skal der sættes ind både før, under og efter erhvervsuddannelsen. En del af det handler om, at flere erhvervsuddannede skal tage en videregående uddannelse efterfølgende.

Tusindvis af ufaglærte og faglærte i beskæftigelse får nu mulighed for at tage uddannelsesmoduler på akademi- eller diplomuddannelser med 10.000 kr. i ryggen

I efteråret blev der i Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse aftalt en ny omstillingsfond, der støtter op om det formål. Tusindvis af ufaglærte og faglærte i beskæftigelse får nu mulighed for at tage uddannelsesmoduler på akademi- eller diplomuddannelser med 10.000 kr. i ryggen til betaling af deltagelsesgebyr, og de kan på den måde påbegynde en videregående uddannelse. For eksempel kan en klejnsmed bruge fonden til at tage en akademiuddannelse i ”innovation, produkt og produktion”.

Rygstød til livslang opkvalificering

Omstillingsfonden bliver således et godt rygstød til den livslange opkvalificering, som er vigtig og nødvendig for vores medlemmer. Jeg mener, at vi skal give ufaglærte og faglærte de allerbedste muligheder for at tage voksen-, efter- og videreuddannelse.

Det skal understøttes af et sammenhængende uddannelsessystem, hvor der ikke opstilles unødvendige barrierer. En forhåbentlig velfungerende omstillingsfond vil bidrage til at gøre det videregående uddannelsessystem mere tilgængeligt for ufaglærte og faglærte, og den vil bidrage til at fjerne den økonomiske barriere, som deltagerbetalingen kan være. Det er alt i alt en positiv udvikling.

Jeg mener, at vi skal give ufaglærte og faglærte de allerbedste muligheder for at tage voksen-, efter- og videreuddannelse

Åbner for nye diskussioner om uddannelse

Men der er mange andre elementer i det videregående uddannelsessystem, som er værd at diskutere med afsæt i trepartsaftalen. For eksempel hvordan spiller deltidsuddannelsessystemet sammen med fuldtidssystemet? Hvordan sørger vi for, at der er en smidig og gennemskuelig adgang for erhvervsuddannede til det videregående system? Hvordan motiverer vi vores medlemmer til at tage videregående efteruddannelse? Den diskussion ser vi i Dansk Metal frem til at tage i den arbejdsgruppe for voksen- og efteruddannelse, som også er nedsat i forlængelse af trepartsaftalen.

I det hele taget er det positivt, at parterne er inviteret med til at diskutere de videregående uddannelser. Et område, hvor vi ikke har en plads om bordet på samme naturlige måde, som når det drejer sig om erhvervsuddannelser. Den diskussion skal vi gå åbent og konstruktivt ind i.

Hvordan sørger vi for, at der er en smidig og gennemskuelig adgang for erhvervsuddannede til det videregående system? Hvordan motiverer vi vores medlemmer til at tage videregående efteruddannelse?

At vi så også kan benytte lejligheden til at følge, om de mange penge, der er afsat til omstillingsfonden – 227,5 mio. kr. frem til og med 2021 – bruges på en ordentlig måde, er kun godt.

Kasper Palm er forbundssekretær i Dansk Metal med ansvar for uddannelsesområdet. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning

Forbundssekretær i Dansk Metal


Kommentarer fra Facebook