Løkke er ekskæresten fra Helvede

Det er svært at se hvad Lars Løkke vil opnå. Ud over at sælge bøger og få det sidste ord.
Foto: Colourbox
Man må give Lars Løkke Rasmussen, at han ikke har mistet evnen til at iscenesætte sig selv. Få bøger har som nyudkomne “Om de fleste og det meste” været hypet i samme grad og man kan forundres over mediernes vilje til igen-igen, at gøre sig selv til statister i Løkkes spil.

Således kunne adskillige landsdækkende medier søndag aften lokke med “eksklusive” interviews, hvorefter Lars Løkke turnerede rundt med de samme indstuderede “talking points”. Han er ikke optaget af fortiden, men kerer sig alene om fremtiden. Det budskab blev vist leveret de første hundrede gange.

Så er det bare underligt at manden har skrevet en bog, der primært handler om at få ordet i en række interne Venstre-konflikter, der i dag mest af alt har historisk interesse.

Afviser Ellemanns strategi

Der hvor Løkke har mest at byde på er i kritikken af efterfølgeren Jakob Ellemann-Jensens afvisning af samarbejde med De Radikale.

En kritik der kommer på efterbevilling, eftersom manuskriptet til bogen forlængst var afleveret, da Venstre holdt sommergruppemøde og den spirende V-R romance blev slået til jorden.

Lars Løkkes analyse er ikke dum. Han så tidligere end mange andre, at udlændingekortet er blevet spillet så mange gange, at det reelt har mistet sin værdi. Samtidig opfangede han den lede mange vælgere følte ved blokpolitikken og den hysteriske retorik.

Kongen af blokpolitik

Mens Venstre i store annoncer advarede om at De Radikale ville placere kriminelle asylansøgere i netop dit lokalområde, så gik Løkke ud og inviterede sig selv i regering med både Socialdemokratiet og De Radikale. Det resulterede i overraskende 10 ekstra V-mandater ved valget.

Effektivt, men også skamløst, for ved at foreslå en regering over midten smed Lars Løkke ikke alene resten af blå blok under bussen. Han frasagde sig også det meste af sin egen politiske arv. Ingen har nemlig udnyttet blokpolitikken mere fermt end Løkke.

Finanslove og skelsættende beslutninger som kommunalreformen og afskaffelsen af efterlønnen blev i årtier presset igennem helst med smallest muligt flertal.

Løkke var kongen af blokpolitik indtil han genopfandt sig selv som midtbane-spiller.

Zenia Stampe eller Støjberg?

En regering over midten lyder tillokkende i et konsensus-land som Danmark, men sandheden er at den aldrig vil komme til at fungere. Skulle Zenia Stampe eller Inger Støjberg være integrationsminister? Vil Løkke loyalt støtte en socialdemokratisk statsminister?

Selvfølgeligt ville han ikke det. Venstre ville gå efter at presse Mette Frederiksen ud i de samme uholdbare positioner som Helle Thorning-Schmidt, for derved at ødelægge hendes folkelige popularitet i endnu en storm af anklager om løftebrud.

Hensigten ville være at udløse et kaos og en handlingslammelse, der overgik selv de mest farceagtige episoder af VLAK-regeringens tumultariske liv.

SF’eren Karsten Hønge blev omtalt som “Vikaren fra Helvede”, da han var med til at udløse SF’s exit fra regeringen i 2013. Løkke kunne passende få tilnavnet “Eks-formanden fra Helvede”. Eller eks-kæresten. Han er cirka lige så konstruktiv, som en forsmået elsker der skal bedømme efterfølgeren.

Har forenet Venstre - imod sig

Med sin blotte tilstedeværelse i Venstres folketingsgruppe er Løkke en daglig påmindelse om Ellemann-Jensens uformåen som formand og leder af blå blok. Tvinges Ellemann-Jensen til at tage konsekvensen af Løkkes illoyalitet og ekskludere ham, så vil det yderligere destabilisere Venstre. Lader han ham blive, fremstår han endnu en gang som en svag leder.

Det kan man godte sig over i rød blok, men på sigt er det ikke ønskværdigt. Det borgerlige Danmark har brug for et stort, stabilt og pragmatisk parti. SV-flertallet skal udnyttes til at sikre den ro om fremtiden, som Løkke ikke kunne garantere med VLAK-regeringen. Alt det har lange udsigter hvis Venstre geråder sig ud i endnu et internt opgør.

Det er således svært at se hvad Løkke ønsker at opnå med sin nye bog - udover at skabe maksimal opmærksomhed og få langet så mange eksemplarer som muligt hen over disken hos boghandlerne.

Flirteriet med at stifte et nyt parti fremstår mest af alt som et marketing-gimmick. Hvis hensigten var at overbevise som sine partifæller er missionen også mislykkedes. Som den liberale kommentator Jarl Cordua skrev på facebook, så har Løkke endeligt præsteret at forene Venstre - imod sig.

 


 

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Løkke er solospiller, ikke holdspiller. Kristian Jensen sagde det egentlig så præcist; - et parti vælger en formand, - det er og bør ikke være en (eks-)formand, som vælger et parti... Men Løkke føler sig større end Venstre, - og det er måske en anelse (u-)løkkeligt...

Men derfor tænker jeg alligevel, at en del af hans politiske analyse rammer plet; - Venstre bør ikke binde sig op på at skulle tækkes Nye Borgerlige og DF.

Annonce