Annonce

Løkkes tøjsag: Svarene blafrer fortsat i vinden

Der er fortsat uklarhed om det tøj, som Lars Løkke har fået af Venstre forud for sidste valg. Det helt store spørgsmål er: Hvor meget af tøjet for de 152.000 kroner har Løkke selv betalt for? Svaret er nemlig afgørende for, hvad Løkke skal betale skat af.
I denne valgperiode har Venstres formand Lars Løkke Rasmussens bilagssager og lignende historier fyldt en hel del. Men på trods af stor mediedækning af sagerne mangler der stadig svar på en række centrale spørgsmål.

Ekstra Bladet skrev i maj 2014, at Venstre har ekviperet Lars Løkke med tøj og sko til en værdi af 152.000 kroner forud for valgkampen i 2011.

Skatteadvokat: Foræret tøj er skattepligtigt
Lars Løkke sagde i første omgang, at ”tøjet skal ikke indberettes til skat”. Det var Torben Bagge, skatteadvokat og partner i advokatfirmaet Tommy V. Kristiansen, dog ikke enig i. Han slog efterfølgende fast:

Tilbage står, at Løkke ikke vil fremlægge dokumentation for hvor meget af tøjet, han selv har betalt for, og hvornår han har gjort det.

”Tøj er grundlæggende en personlig udgift, medmindre der er tale om kitler eller lignende. Selv hvis han ikke kun har brugt det privat, men også i forbindelse med kongresser og lignende, så har han allerede dér en problemstilling med skat.”

Herefter sagde Lars Løkke, at han selv har betalt for det tøj, han har brugt:

”I det omfang jeg har ladet det tøj glide ind i mit eget garderobeskab, og det er blevet en del af min egen påklædning, så har jeg selv båret omkostningen.”

Venstres partisekretær forsøgte også at berolige baglandet med, at en sponsor har betalt for noget af tøjet. Efter Ekstra Bladets afsløringer kom partiet da også pludselig i tanker om et sponsorat på 70.000 kroner fra Kopenhagen Fur, som partiet ikke havde oplyst i deres regnskab tilbage i 2012. Rygterne vil vide, at sponsoratet fra Kopenhagen Fur netop gik til at betale for Lars Løkkes tøj, men dette afviste direktøren for Kopenhagen Fur.

Hvor meget tøj har Løkke fået af Venstre, og hvor meget har han selv betalt for?
Tilbage står, at Lars Løkke ikke vil fremlægge dokumentation for hvor meget af tøjet, han selv har betalt for, og hvornår han har gjort det.

Alt sammen er det relevante oplysninger for SKAT. Man kunne eksempelvis forestille sig, at Lars Løkke først betalte for tøjet, da Ekstra Bladet bragte sine afslørende artikler. I så fald ville han faktisk have været skattepligtig af tøjet i den mellemliggende periode

Det var ellers et krav fra folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V) at Løkke skulle fremlægge dokumentation for, hvor meget tøj ud af de 152.000 kroners beklædning, som Løkke selv har betalt for, og hvorvidt han har betalt skat af det tøj, som han fik foræret af partiet.

Alt sammen er det relevante oplysninger for SKAT. Man kunne eksempelvis forestille sig, at Lars Løkke først betalte for tøjet, da Ekstra Bladet bragte sine afslørende artikler. I så fald ville han faktisk have været skattepligtig af tøjet i den mellemliggende periode, fordi man skal betale skat af goder, eksempelvis tøj, som man får fra sin arbejdsgiver.

Det er også uklart, om Løkke har fået mere tøj end for de 152.000 kroner. I et brev til Venstres medlemmer skrev Løkke selv, at Venstre ekviperede ham fra 2009 til 2011, men kvitteringerne på de 152.000 er alle fra 2010 og 2011. Det er altså uvist, hvad Venstre ekviperede Lars Løkke med i 2009. Et oplagt bud er de ti 'statsmandshabitter', som han købte i 2009, da han blev statsminister. Der er altså fortsat mange spørgsmål om Løkkes tøj, og svarene blafrer i vinden.

Public affairs- og pressekonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Tidligere student på Netavisen Pio


Flere artikler om emnet