Det har været afventet med spænding, hvordan den franske præsident Emmanuel Macron ville placere sig selv og sit parti, En Marche!, i de europæiske partifamilier – og om han måske ville starte en helt ny gruppe i Europa-Parlamentet. Nu kan Politico.eu afsløre, at Macron går ind i den liberale og socialliberale ALDE-familie, hvor både de radikale og Venstre er medlemmer.

Hvordan Macron allierer sig på europæisk plan er vigtigt, fordi hans parti forventes nærmest alene at kunne afgøre, hvilken partigruppe der bliver størst i parlamentet. Det skyldes dels, at Frankrig som stort land får 74 ud af 705 pladser i Europa-Parlamentet, dels at En Marche i dag har 60 procent af mandaterne i den franske nationalforsamling. Partiet spås derfor også at få et relativt godt valg til Europa-Parlamentet, når man også har Macrons faldende tilslutning i mente.

ALDE-gruppen håber ifølge Politico.eu at kunne blive den næststørste gruppe i Europa-Parlamentet

Det er især efter dialog med den hollandske premierminister, den liberale Mark Rutte, at Emmanuel Macrons parti tilslutter sig ALDE.

Kan overhale S-gruppe

ALDE-gruppen håber ifølge Politico.eu at kunne blive den næststørste gruppe i Europa-Parlamentet – underforstået at overhale den socialdemokratiske S&D-gruppe. Især når man ser på, hvordan det står til i de socialdemokratiske partier i de tre store lande Frankrig, Italien og Tyskland – og især efter Brexit, når Labours mandater forsvinder ud af Bruxelles.

For med et decimeret fransk socialdemokrati, som Macron selv har taget millioner af stemmer fra, et kriseramt italiensk Partito Democratico, der stod for en stor del af mandaterne i S&D-grupperne, og et kriseramt tysk SPD, er der en god chance for, at ALDE kan blive næststørst. Og hvis ALDE-gruppen også udvides til at omfatte de fremadstormende spanske centrumliberale, Ciudadanos, ser det sort ud for socialdemokraterne.

Alternativet til Macrons ALDE-medlemskab havde nok været en ny centrum-gruppe, som risikerede at stjæle det italienske Partito Democratico fra S&D-gruppen

På den anden side er der ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet: For alternativet til Macrons ALDE-medlemskab havde nok været en ny centrum-gruppe, som risikerede at stjæle det italienske Partito Democratico (PD) fra S&D-gruppen. Nu forbliver PD sandsynligvis i S&D-gruppen.

Rusker op i styrkeforhold og spil om top-taburetter

Styrkeforholdene og mandaterne i Europa-Parlamentet er afgørende for fordelingen af de europæiske topposter som eksempelvis valget af en ny EU-kommissionsformand efter Jean-Claude Juncker.

Politico.eu vurderer, at den nye, styrkede ALDE-alliance ”kan udfordre den konservative EPP-gruppe, som i lang tid har domineret Bruxelles og kan vende op og ned på beregningerne af, hvem der vil kræve topposterne i EU-systemet, som alle er i spil næste år.” Foruden EU-kommissionsformanden skal der vælges en udenrigschef for EU og en ny formand for Det Europæiske Råd, som i dag ledes af polske Donald Tusk.

Macron har nemlig set sig lun på konkurrencekommissær Margrethe Vestager

ALDE-gruppen har nemlig 8 ud af 27 regeringschefer med Macrons entré – præcis det samme antal som de konservative i EPP-familien.

Alliancen mellem Emmanuel Macron og Mark Rutte vil kunne bane vejen for et generationsskifte internt i ALDE-gruppen, som i dag ledes af den 65-årige, belgiske eks-premierminister Guy Verhofstadt.

Macron har nemlig set sig lun på konkurrencekommissær Margrethe Vestager, hvis navn er i spil til posten som EU-kommissionsformand. Men Vestagers udnævnelse til europæiske topposter generelt vil kræve en velsignelse fra en dansk regering, og det ser ret usandsynligt ud.