Mattias Tesfaye vil gøre op med udenforskabet

Interview: Den nyvalgte socialdemokrat Mattias Tesfaye vil bruge sit mandat til at gøre op med ’undenforskabet’ og udfordre det, han kalder ’almuekulturen’. Netavisen Pio har mødt ham til en snak.
I sommers bragede Mattias Tesfaye i Folketinget med 8.545 personlige stemmer. Han slog dermed kendte Socialdemokratiske ansigter som Mogens Lykketoft og Morten Bødskov og gjorde sig bemærket med utraditionelle kampagneformer.

Netavisen Pio har mødt Mattias Tesfaye i Christiansborg-restauranten Snapsetinget til en snak om blandt andet valgkamp, almuekultur og arbejdskulturen på Christiansborg.

Mattias Tesfaye har længe været en kendt stemme i den offentlige debat, og også her på Netavisne Pio har vi hæftet os ved hans store tilstedeværelse og hans som kommunikatør på de sociale medier. Selv mener Mattias Tesfaye dog, at betydningen af de sociale medier ofte overvurderes:

Du skal ikke mene noget, du skal gøre noget

”Jeg synes egentlig, at der er alt for meget fokus på Facebook. Det er jo kun toppen af isbjerget. 90 procent er rugbrødsarbejde, og den fysiske tilstedeværelse er langt den vigtigste. I min kampagnegruppe talte vi om, at ’vi skal så i halvandet år, så vi kan høste i tre uger’. I halvandet år førte vi ikke valgkamp, men var rundt at mødes med folk og finde frem til, hvem vi kendte rundt om i boligblokke og foreninger. Jeg brugte meget tid på at samle kontakter ude i lokalsamfundet”, fortæller Mattias Tesfaye.

Han forklarer, at det helt grundlæggende i kampagnen var, at ’du skal ikke mene noget, du skal gøre noget’. Sammen med de mange frivillige deltog han derfor i en lang række projekter, hvor fokus ikke var på personen Mattias Tesfaye, men på at udvikle og gøre noget for lokalsamfundet.

1.300-gange tak til alle der deltog i "Vestegnen i Det Kongelige Teater".Jeg skulle hilse fra personalet på teatret og...

Opslået af Mattias Tesfaye på 26. februar 2015

 

”Jeg lavede blandt andet en aftale med det Det Kongelige Teater om, at vi kunne invitere folk fra Vestegnen ind at se ballet til en halvtredser. Rigtig mange i Brøndby har aldrig været til ballet i det Kongelige – det havde jeg i øvrigt heller ikke – og havde nok også en idé om, at det ikke var noget for dem, og at de hellere vil på stadion.

Jeg sad mange aftener ude i boligblokke og solgte billetter, og det lykkedes at fylde alle 1.300 pladser i Det Kongelige Teater. Jeg ved godt, at det ikke er alle 1.300 der så har stemt på mig, men de har fået en oplevelse, som de eller ikke havde fået”, fortæller han.

I et andet tilfælde indsamlede Mattias Tefaye sammen med en gruppe DSU’ere bøger til et lokalt bibliotek. Den form for organisering, hvor mødes og handler sammen, er ifølge Tesfaye langt vigtigere end Facebook:

”Forleden var Facebook fyldt med kommentarer til en tegning af Lars Løkke i en engelsk avis. Men det er altså ikke det, der fylder noget, hvis du stiller dig ude foran Brugsen i Brøndby”, som han formulerer det.

Almuekulturen er på fremmarch
For Mattias Tesfaye handlede de mange aktivitet før og under valgkampen ikke kun om at få stemmer på valgdagen. Det handlede også om, at vise at Socialdemokratiet er mere end bare et parti. Det er en bevægelse, som har forgreninger ud i alle dele af samfundet.

”Når folk er i bevægelse, så tager de ansvar. Velfærdsstaten er jo ikke kun blevet skabt gennem lovgivning på Christiansborg. Det har jo været en kombination af, at vi har vedtaget lovgivning på Christiansborg, og at vi har haft en stærk bevægelse uden for Christiansborg, som har kunnet jokke ændringerne igennem.

Til forskel fra eksempelvis USA og Frankrig er Danmark ikke bare et demokrati. Vi er et folkestyre. Det betyder, at folket selv skal styre deres liv. Ikke kun ved at vælge politikere, men også gennem fagforeningen, boligforeningen og forældrebestyrelsen i børnehaven. Historisk har det blandt andet været socialdemokrater, som sad på posterne ude i foreningerne.”

Den historiske kobling er imidlertid ved at blive tabt. Socialdemokratiet mister medlemmer, og har ikke længere de bånd ud i civilsamfundet, der fandtes tidligere. Det svækker ikke kun Socialdemokratiet, men hele den samfundsudvikling, partiet har stået i front for. Bevægelsen stopper, og magtesløsheden tager over.

Arbejderklassen tror på, at den kan skabe en bedre fremtid, mens almuen føler sig magtesløs

”Det er en giftig spiral. Jo svagere Socialdemokraterne bliver, jo mindre magt til at forandre har vi, og jo mere magtesløse bliver de mennesker, som er allermest afhængige af os. Det er jo den gamle almue, der er på vej tilbage. Det, der adskilte arbejderklassen fra almuen, var, at almuen dukkede nakken, mens arbejderklassen rankede ryggen, organiserede sig og kæmpede for sin sag. Arbejderklassen tror på, at den kan skabe en bedre fremtid, mens almuen føler sig magtesløs.”

Han nævner indvandrerdebatten, i EU-debatten og i spørgsmålet om Udkantsdanmark. Alle tre områder er kendetegnet ved, at store grupper af befolkningen, især folk med kortere uddannelser uden for de store byer, frygter fremtiden og ikke længere har tillid til ’de gamle’ partier. Dermed bliver folk også lette ofre for populistiske strømninger, hvad enten de kommer fra venstre eller fra højre:

”Vi ser det over hele Europa, hvor det giver fremgang til populistiske partier: Alexis Tsipras i Grækenland, Front National i Frankrig, Alternative für Deutschland, Sverigesdemokraterne eller Donald Trump i USA.”.

Løsningen ligger ifølge Mattias Tesfaye dels i, at båndende ud til civilsamfundet genopfindes. Og dels i, at de velfærdsinstitutionerne styrkes. For Tesfaye hænger kampen for at løfte den moderne ”almue” tæt sammen med arbejdet for at styrke velfærdssamfundet og sikre opbakning bag det socialdemokratiske projekt. Den føromtalte negative spiral skal vendes:

”Det helt afgørende for Socialdemokraterne er, at vores velfærdsinstitutioner fungerer. Når de grundlæggende velfærdsinstitutioner – folkeskolen, sundhedsvæsnet, ældreplejen – ikke fungere, så er det altid Socialdemokraterne, som får skylden.

Når alt for mange børn går ud af folkeskolen uden at kunne læse og skrive ordentligt, så falder det tilbage på os. Derfor var folkeskolereformen (fra 2013, red.) også helt rigtig, fordi vi nu forsøger at gøre noget ved, at så mange forlader folkeskolen uden at kunne læse og skrive”, mener han.

Til kamp mod ”udenforskabet”
Mattias Tesfaye er fortæller, at han i øjeblikket er meget optaget af det, der med inspiration fra svensk kaldes ”udenforskabet”. Titusindvis af danskere i den arbejdsdygtige alder er ikke er fattige i en snæver økonomisk forstand, men lever alligevel helt afsondret fra arbejdsfællesskabet. Det er ifølge Tesfaye et af de største problemer i vores samfund.

”Tilbage i 1960’erne betegnede man ofte socialklasse 5 som de ufaglærte arbejdere. I dag er socialklasse 5 dem, som slet ikke har nogen tilknytning til arbejdsmarkedet. De 17-18 procent af familierne, som ikke går på arbejde, men er parkeret permanent på over forsørgelse. Jeg har selv prøvet at vokse op i et område, med mange på passiv forsørgelse, og det er ikke særlig motiverende. For mig er det ikke kun en økonomisk diskussion om, hvorvidtvi har råd. Det er også en etisk diskussion om, hvorvidt det er i orden, at så mange står udenfor”, forklarer han.

Det er også en etisk diskussion om, hvorvidt det er i orden, at så mange står udenfor

Ifølge Mattias Tesfaye er det helt afgørende, at Socialdemokraterne tager opgaven alvorligt og kommer med sine egne løsninger på, hvordan flere kommer med i arbejdsfællesskabet. Ellers står højrefløjen nemlig klar med løsninger, som han bestemt ikke ønsker foldet ud:

”Vi så jo med hele debatten om Fattig-Carina, at også mange af vores egne vælgere har svært ved at se det rimelige i, at de skal stå op klokken seks om morgenen og gå på arbejde for at betale skat til, at folk kan leve af passiv forsørgelse i årevis. Jeg ser to mulige scenarier for mig. Enten så viser vi, at Socialdemokratiet kan løse denne her opgave, og får flere med i fællesskabet. Eller også overlader vi det til Joachim B. Olsen og Liberal Alliance, og så får de her mennesker et ordentlig slag oven i hovedet, som kun gør dem fattige”, forklarer han.

Uddannelse spiller ifølge Tesfaye en væsentligt rolle, og han fremhæver den tidligere SFR-regerings kontanthjælpsreform, der netop sigtede på at få unge væk fra kontanthjælp og over i uddannelse. Også selvom reformen blev kritiseret for at være hård, fordi der blev skåret ned på ydelserne til de unge: ”Vi sagde, at hvis du er ung og ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse, så får du kun kontanthjælp på SU-niveau. Det mener jeg var helt rigtigt”.

Men det er vel ikke realistisk at de alle gennemfører en uddannelse – mange er vel netop endt hvor de er, fordi de ikke orker skolebænken?

”Nej, det er ikke realistisk. Og det er heller ikke sikkert, at det er den rigtig vej for alle. Jeg syntes selv, at uddannelse var dødkedeligt og har kun brugt det, når det var nødvendigt for mit arbejde. Der vil jo også i fremtiden være brug for ufaglærte i IKEA. Når jeg er ude at besøge en 9.- eller 10.-klasse og spørger dem, hvad de skal lave efter sommerferien, så plejer jeg at sige, at der er plads til at én kan blive ufaglært. Resten må i gang med en uddannelse.”

Jeg syntes selv, at uddannelse var dødkedeligt

Han fortæller, at vi faktisk allerede er kommet et godt stykke vej med uddannelse. Problemet er, at kravene på arbejdsmarkedet også hele tiden stiger. Ifølge Tesfaye ligger en del af løsningen i at videreuddanne dem, som i øjeblikket varetager ufaglært arbejde, så der bliver skabt rum for, at andre ufaglærte kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.

”Det kan godt være, at jeg får skæld ud for at sige det her, men jeg har blandt andet oplevet daginstitutioner med pædagogmedhjælpere, der har arbejdet der i mange år. Vi burde måske sige til dem, at I kunne faktisk godt tage skridtet op og uddanne jer til at blive pædagog, for det har i evnerne til. Så der bliver plads til en ekstra pædagogmedhjælper”.

Christiansborg er en røvsyg arbejdsplads
Med en mureruddannelse i bagagen er Mattias Tesfaye ikke det typiske folketingsmedlem. Christiansborg er i de senere i år stigende grad blevet fremstillet som en legeplads for ungdomspolitikere og halvstuderede akademikere, mens der ikke er plads til faglærte eller ufaglærte.

Hvad har overrasket dig mest ved at starte på Christiansborg?

”Jeg er faktisk overrasket over, hvor meget man som folketingsmedlem kan rykke. Jeg havde nok troet, at jeg skulle sidde lang tid på bagerste række i Folketinget, før jeg kunne være med til at påvirke noget. Men allerede nu har jeg været med i flere forhandlinger hvor jeg er kommet igennem med noget af det, der har optaget mig i mange år.

Det er blandt andet lykkedes at få afsat penge til nye maskiner på erhvervsskolerne, noget jeg har talt for i mange år. Og i forbindelse med satspuljeforhandlinger fik vi indført, at alle børn nu har retskrav på at blive testet for ordblindhed. Det er noget, jeg har samarbejdet med Ordblindeforeningen om i flere år”.

Sejr!Sidste sommer bad jeg forældre, der ikke kunne få testet deres barn for ordblindhed om at skrive til mig. Jeg fik...

Opslået af Mattias Tesfaye på 28. oktober 2015

 

Hvordan er Christiansborg som arbejdsplads?

”Christiansborg er en røvsyg arbejdsplads! Der er jo ikke nogen arbejdspladskultur. Jeg møder op når jeg vil, jeg går hjem når jeg vil, og hvis jeg en dag ikke kommer, så er det ikke sikkert der er nogen, som vil tænke over det. Når man har arbejdet som murer, hvor man arbejder i et sjak og er afhængige af hinanden, så er det noget helt andet at komme ind på Christiansborg.

Det er også lidt mærkeligt sådan at gå rundt og håbe på, at dem fra de andre partier snubler. Ude på byggepladsen kunne det da godt være, at vi grinede lidt af tømreren, når han skvatede i sit snørebånd. Men vi håbede jo samtidig, at han holdt tidsplanen, for ellers kunne det også gå ud over os allesammen. Her er det anderledes. Her håber jeg jo faktisk, at Løkke skvater”.

 

Interviewet er gennemført i januar, og er det andet i en serie af interviews med unge, nyvalgte socialdemokratiske folketingsmedlemmer.

Du kan læse det første interview med Christian Rabjerg Madsen her


Kommentarer fra Facebook

Annonce