Denne mandag den 29. oktober 2018 er nyhedsoverblikket i den grad rettet mod udlandet, hvor der er sket en lang række opsigtsvækkende ting henover weekenden, ikke mindst i Tyskland, hvor et delstatsvalg i Hessen blev dråben, der fik bægeret til at flyde over for den pressede tyske kansler Angela Merkel.

CDU og SPD tabte – igen

Det er blot to uger siden, at der var valg i delstaten Bayern og delstatsvalget i Hessen, som er den delstat der omgiver Europas finanscentrum Frankfurt am Main, blev søndag endnu en katastrofe for både Merkels CDU som gik 11,3 procentpoint tilbage og for det socialdemokratiske SPD, som også måtte indkassere endnu en vælgerlussing, med en tilbagegang på 10,9 procent til følge.

Valgets vindere blev – ligesom i Bayern - De Grønne, som gik frem med 8,7 procent og det indvandrerkritiske AfD som med 13,1 procent af stemmerne får deres debut i delstatsparlamentet.

Der venter nu en længere forhandling om hvilke partier, der skal danne regering i delstatshovedstaden Wiesbaden.

 

Merkel gør klar til at træde et skridt tilbage

Valget i Hessen fik dog alvorlige konsekvenser i Berlin. Resultatet betød, at den tyske kansler Angela Merkel gør klar til at træde tilbage som partiformand for hendes parti CDU, det meddelte hun på en pressemeddelelse i dag.

Meldingen fra Merkel blev givet til en kreds af topfolk i partiet mandag morgen, dagen efter at CDU havde måtte indkassere endnu et valgnederlag ved søndagens delstatsvalg i Hessen.

Angela Merkel træder efter planen tilbage som formand, når CDU mødes til kongres i Hamborg den 7. og 8. december.

Angela Merkel vil dog - indtil videre -fortsætte som kansler.

64-årige Merkel har været partiformand for CDU siden år 2000 og kansler siden 2005.

Der nævnes tre både på afløsere: CDUs nuværende generalsekretær Annegret Kramp-Karrenbauer, der er tidligere ministerpræsident i Saarland, nuværende sundhedsminister Jens Spahn og tidligere gruppeformand Friedrich Merz,som begge er fra Nordrhein-Westfalen.

Vinderen af formandsvalget er et virkelig godt bud på den person, som på sigt skal afløse Merkel som kansler.

 

Tropernes Trump bliver præsident i Brasilien

Den stærkt højreorienterede Jair Bolsonaro bliver Brasiliens næste præsident, viser den foreløbige optælling.

Brasilien tager et stort skridt mod højre efter søndagens anden og afgørende runde af præsidentvalget.

De foreløbige tal viser, at Jair Bolsonaro havde opbakning fra 55 procent af vælgerne, mens hans modkandidat, Arbejderpartiets Fernando Haddad, havde opbakning fra 45 procent.

Bolsonaro har fået kritik for at glorificere Brasiliens fortid som militærdiktatur og for racistiske, homofobiske og kvindefjendske udtalelser.

Han har blandt andet sagt, at han ikke ville være i stand til at elske en homoseksuel søn” og at udearbejdende kvinder er medskyldige i at der er kommet flere homoseksuelle.

63-årige Jair Bolsonaro er tidligere kaptajn i den brasilianske hær, men har siden 1990 været medlem af den brasilianske kongres, hvor han har repræsenteret delstaten Rio de Janeiro.

 

Löfven kunne heller ikke danne regering

Efter endnu en runde regeringsforhandlinger er det ikke lykkedes for Socialdemokraternes formand, Stefan Löfven, at danne en ny svensk regering.

Dermed formåede den svenske socialdemokrat heller ikke at finde en løsning på den tandpine, som de svenske politikere har sat sig i, som bunder i at flere partier på den borgerlige fløj – som ellers har stort flertal, nægter at danne regering som bygger på Sverigedemokraternes mandater.

Formanden for det svenske parlament skal nu give en ny partileder mandat til at lede forhandlingerne. Det bliver formentlig Annie Lööf fra Centerpartiet, der nu får chancen.

Det er snart to måneder siden, at svensken var til valg.

 

Regeringen strækker våben – opgiver at nedsætte beløbsgrænse

Forhandlingerne om nedsættelse af beløbsgrænsen fra 418.000 til 330.000 kroner er brudt sammen. Efter blot 15 minutters forhandling.

Regeringen konstaterer i en pressemeddelelse, at der ikke kan opnås enighed om en aftale om såkaldt "styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft".

Herunder det udskældte forslag om en markant nedsættelse af beløbsgrænsen for lønmodtagere i tolv udvalgte lande, bl.a. Indien, Kina og Mexico.

”Vi må desværre konstatere, at der ganske enkelt ikke er politisk vilje til at hjælpe de danske virksomheder, der mangler nødvendig arbejdskraft. Jeg er ærlig talt skuffet over den useriøse tilgang og den manglende vilje til at indgå en aftale, vi har mødt fra særligt Socialdemokratiet,” lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.

Socialdemokratiet glæder sig over, at der nu ikke åbnes for ufaglært arbejdskraft fra Kina og Indien:

"Vi er glade for at Danmark ikke skal åbnes for ufaglært arbejdskraft fra Kina og Indien til 145 kroner i timen. Det er den helt forkerte vej at gå. Ikke mindst når regeringen samtidig skærer ned på erhvervsuddannelserne og sparer en milliard årligt på uddannelse til arbejdsløse. For Socialdemokratiet er det helt afgørende, at vi bruger de gode tider i dansk økonomi til at få alle med,” siger udlændingeordfører Mattias Tesfaye til Netavisen Pio.

I stedet fremsætter regeringen forslaget som lovforslag.

Læs hele historien her.

 

Efter Mint-sagen: Støjberg lover at kigge på regler om familiesammenføring

Vi bliver hos Inger Støjberg, der erkender, at der kan være behov på at kigge på, om man kan oplyse bedre om de gældende regler for familiesammenføring af børn, så man fremover undgår sager som den om 13-årige pige Mint, der står til udvisning til Thailand.

”Jeg har ikke lagt mig fast på, hvordan vi gør det bedre, men der er ingen tvivl om, at vi kan blive bedre til at informere om reglerne. Det kunne være, at man kunne gøre opmærksom på det i det brev, hvor man får ja til familiesammenføring. Dem, der skal familiesammenføres, skal være helt klar på, at man så hurtigt som muligt skal tage et barn med i stedet for at lade det blive i eksempelvis Thailand i nogle år, siger hun til Ritzau.

Det var regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der i 2016 strammede de gældende regler for familiesammenføring.

Læs hele historien her.

 

Seneste Pio Podcast: Midtvejsvalg i USA: Bliver der sat stopklods for Trump?

Den 6. november er der midtvejsvalg i USA og det får uden tvivl enorm stor betydning for USA's fremtid. Men hvad står der egentlig på spil både for Præsident Trump og for Demokraterne?

Hvor er de vigtigste slag, hvad er de største navne som er i spil og hvad skaber størst spænding. Hvem er de nye spændende kandidater? Og måske det allervigtigste spørgsmål: Hvor meget fylder midtvejsvalget og hvad betyder det i forhold præsidentvalget i 2020?

Det bliver alt sammen diskuteret i selskab med USA-eksperterne David Trads, Mette Nøhr Claushøj og David Troels Garby-Holm.