Mette Frederiksen: Rødt klimamål kræver vi ændrer levevis

S, SF og EL's fælles klimamålsætning er så ambitiøs, at de nødvendige virkemidler endnu ikke findes. Tidl. formand for Klimarådet: Det bliver meget dyrt
”Hvis vi vil løse klimakrisen, kommer vi ikke uden om at ændre den måde, vi lever, bor og transporterer os på.”

Det siger Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, forud for fredagens forhandlinger med De Radikale, SF og Enhedslisten.

S-formanden erkender, at det vil få konsekvenser for det danske samfund, hvis rød blok skal indfri målet om at sænke udledningen af drivhusgasser med 70 procent på blot ti år, som Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten – som led i regeringsforhandlingerne - aftalte onsdag aften.

”70 procent er et ualmindeligt ambitiøst mål,” siger Mette Frederiksen ifølge Ritzau.

Hun erkender, at Danmark i dag ikke har alle de virkemidler, der skal til for at nå det ambitiøse klimamål:

Der er ikke nogen, der har alle virkemidlerne til at nå op på 70 procent

”Der er ikke nogen, der har alle virkemidlerne til at nå op på 70 procent. Dem skal vi faktisk ud og skabe. Sammen med dansk erhvervsliv, men i allerhøjeste grad også baseret på forskning. Både privat og offentlig forskning,” understreger Mette Frederiksen.

Klimarådets ex-formand: ”Verdens måske mest ambitiøse klimamål”

Den tidligere formand for Klimarådet, Peter Birch Sørensen, betegner i en klimakommentar i Politiken fredag, det nye røde reduktions-mål ”som verdens måske mest ambitiøse klimamål.”:

”Der er dog ingen tvivl om, at det kan blive endog ganske dyrt at leve op til et reduktionsmål på 70 procent. Det bliver dyrere at mindske udledningerne, jo mere man i forvejen har reduceret, fordi man så at sige har plukket ’lavthængende frugter’ først. Prisen for at skærpe reduktionsmålet fra 60 til 70 procent vil altså være noget større end omkostningen ved at skærpe målet fra 50 til 60 procent,” skriver Birch og understreger, at reduktionsmålet kun kan nås hvis vi får udviklet nye teknologier:

”Omstillingen til 100 procent vedvarende energi kan kun lykkes, hvis vi udvikler nye teknologier til at udnytte og lagre den svingende elproduktion fra vind og sol, og hvis vi udvikler nye grønne syntetiske brændsler til den tunge transport, herunder skibe og langdistancefly, hvor el ikke egner sig som drivmiddel. Vi kan også yde et væsentligt bidrag til at sænke landbrugets drivhusgasudledninger ved at videreudvikle vores produktion af biogas.”

Flere penge til forskning meget afgørende

Af samme årsag peger Birch på, at det helt afgørende, at der sættes tilstrækkelige midler af til forskning:

men forskningsmiljøerne er udsultede pga. den helt ubegribelige nedskæring af forskningsmidlerne i midten af årtiet

”I disse år vælter det frem med nye ideer, men forskningsmiljøerne er udsultede pga. den helt ubegribelige nedskæring af forskningsmidlerne i midten af årtiet. I sidste ende er det nok vigtigere, at vi kan bidrage til den internationale grønne omstilling gennem forskning og udvikling, end om reduktionen af vore egne drivhusgasudledninger i 2030 ender på 65 eller 70 procent.”

Tidligere EU-miljøkommissær, nuværende bestyrelsesformand i den grønne tænketank, Concito, Connie Hedegaard, er helt enig i, at det bliver ganske svært at nå 70 procent co2-reduktion i 2030:

"60 procent CO2-reduktion i 2030 – om bare ti et halvt år – er svært. 70 procent er så megasvært, at ingen står klar med alle de tiltag, der skal til for at nå i mål, og hvis man ikke tilrettelægger disse næste skridt i omstillingen gennemtænkt og klogt, bliver regningen også megadyr. Så dyr, at det risikerer at sætte den brede folkelige opbakning til en ambitiøs klimapolitik over styr. Den brede mobilisering kom hurtigt – risikoen er, at den også kan sættes over styr hurtigt. Dels hvis regningen bliver unødvendig dyr, dels og lige så vigtigt, hvis befolkningen oplever, at der ikke sker noget mere nu og her," skriver således i et debatindlæg i netmediet Altinget.

Hedegaard: Del opgaven op i to

Connie Hedegaard foreslår, at man deler opgaven i to.

Del 1 med at nå de 60 procent kan man tage fat på straks, fordi vi kender de konkrete virkemidler og værktøjer:

"Man ved godt, hvad der kan og bør gøres, hvem der skal gøre det, og man ved også, sådan cirka hvad det koster. Brikkerne til puslespillet er identificeret."

Da strækket fra 60 til 70 procent er langt vanskeligere og mindre grundigt belyst i dag, kunne man så tage sig lidt mere tid til del 2, foreslår Hedegaard:

Hvorfor ikke gøre det til et stort fælles projekt for hele det danske samfund at identificere disse næste skridt?

"Hvorfor ikke gøre det til et stort fælles projekt for hele det danske samfund at identificere disse næste skridt? Vi har brug for energieksperternes input til den fortsatte håndtering af energiomstillingen. Der er brug for forskernes hjælp til at kaste mere lys over nogle af de nye teknologiske muligheder, og der er teknologier, som i den grad skal accelereres."

Opdateret kl. 15.10 med synspunkter fra tidl. EU-miljøkommissær Connie Hedegaard.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Hmm? Levevis omstilling mht klima indbefatter, mener jeg, en generelt mere `naturlig- økologisk´ måde at leve på! Væk med alt undværlige plastic, papirposer i supermarkeder, stop med alt unødvendig brug af pesticider, tå cyklen istedet for bilen, ell tå toget ell bus.. osv osv...få fat i en lille bil istedet en SUV.. mere solarenergi på hustagene..køb en sejlbåd istedet en speedbåd.. det er en laang vej til 70%..Men? Mange små skridt kan klare det?

noget af det der virkelig bør forskes i, er det projekt der kører på MIT, hvor man tager strøm direkte fra træer, som får elpærer til at lyse. Man rener med at villa kvarterer f.eks vil kunne oplyses alene ved dette.

noget af det der virkelig bør forskes i, er det projekt der kører på MIT, hvor man tager strøm direkte fra træer, som får elpærer til at lyse. Man rener med at villa kvarterer f.eks vil kunne oplyses alene ved dette.

noget af det der virkelig bør forskes i, er det projekt der kører på MIT, hvor man tager strøm direkte fra træer, som får elpærer til at lyse. Man rener med at villa kvarterer f.eks vil kunne oplyses alene ved dette.

noget af det der virkelig bør forskes i, er det projekt der kører på MIT, hvor man tager strøm direkte fra træer, som får elpærer til at lyse. Man rener med at villa kvarterer f.eks vil kunne oplyses alene ved dette.

Vi skal gøre vores, det er det mindste, man kan forlange. At mange andre væsentlig større spillere formentlig ikke vil gøre tilstrækkeligt, er en anden og mere dyster sag.