Millionskattelettelse til rigeste aktieejere

Det er danskere med en aktieindkomst på over 50.000 kroner om året, som scorer de største gevinster med en nye aktiesparekonto.
Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, som i søndags indgik aftale om en ny erhvervspakke, vil sænke skatten på aktieafkast med over en kvart milliard kroner. Det fremgår af aftaleteksten. Det er forslaget om en ny aktiesparekonto, som betyder, at danskerne fremover kan slippe markant billigere i skat.

I regeringens udspil hedder det, at aktiesparekontoen skal gøre det ”nemt og attraktivt for den enkelte dansker at investere i noterede aktier”. Men faktisk vil det være de danskere, som allerede i dag handler med aktier og tjener over 50.000 kroner om året på aktiehandel, som får mest ud af den nye aktiesparekonto.

”Det er helt klart et forslag, som gavner de rigeste. Vi ved fra undersøgelser, at dem der har flest aktier, også er dem med de højeste indkomster, og de kan nu slippe billigere i skat ved at placere deres penge på en aktiesparekonto”, fortæller Jonas Schytz Juul fra AE-Rådet.

Kan sænke skatten med 28 procentpoint
Hvor man i dag betaler 27 procent i skat af aktiegevinster op til godt 51.000 kroner, og 42 procent af gevinster på over 51.000 kroner, så kan man med den nye ordning slippe med at betale 17 procent i skat af afkastet på de penge, der står på aktiesparekontoen, som de første år kan være op til 50.000 kroner.

Det fremgår tydeligt af aftalen, at ”[a]ktiesparekontoen vil have en lavere beskatning af afkastet på indeståender end den gældende aktieindkomstbeskatning.”

Jonas Schytz Juul forklarer, at det især er dem, der i dag betaler den høje aktieindkomstskat på 42 procent, og altså tjener over 51.000 kroner om året på aktiegevinster, der vil få fuld gavn af den nye ordning, fordi de nu kan placere en del af deres aktieinvesteringer på aktiesparekontoen og dermed slippe med en skat på 17 procent, hvor de tidligere skulle betale 42 procent. Det svarer til en nedsættelse af skatten med 28 procentpoint.

En analyse fra AE-Rådet viser, at den rigeste procent i gennemsnit ejer aktier for tre millioner kroner. De resterende 10 procent rigeste ejer aktier for 170.000 kroner, mens den resterende del af befolkningen i gennemsnit blot ejer aktier for 20.000 kroner.

Skattelettelse stiger til 271 millioner kroner om året
Der er dog grænser for, hvor mange penge der kan sættes ind på kontoen. I 2019 vil der maksimalt kunne indsættes 50.000 kroner, men fra 2022 og fremefter kan det ifølge aftalen være muligt at sætte helt op til 200.000 kroner ind på aktiesparekontoen. Det skal besluttet år for år, om loftet skal hæves, men i aftalen er der allerede budgetteret med, at loftet skal hæves.

Det afspejler sig nemlig i prisen for aktiesparekontoen, der stiger fra 131 millioner kroner i 2019 til 271 millioner kroner om året fra 2022, når beløbet er hævet til 200.000 kroner. Finansieringen kommer blandt andet kommer ved at skære ned på den aktive arbejdsmarkedspolitik.

Jonas Schytz Juul peger på, at nedsættelsen af aktieskatten går hånd i hånd med et forslag om et nyt investeringsfradrag, som også er en del af erhvervspakken. Et forsalg som gør det muligt at få fradrag for investeringer på helt op til 120.000 kroner, og som i går af Socialdemokratiets Benny Engelbrecht blev kritiseret for at være en ”topskattelettelse ad bagvejen”.

Begge forslag er ifølge Jonas Schytz Juul udtryk for, at skattesystemet bliver endnu kompliceret, og det derfor også bliver mere attraktivt at spekulere i, hvordan man får den mest lempelige beskatning: ”Det er alt sammen med til at gøre skattesystemet mere hullet og uigennemskueligt. Den helt store vinder af den udvikling er skatterådgiverne”.

Partierne bag aftalen har i øvrigt valgt en noget anden model end den, der lå i regeringens oprindelige udspil. Her var der lagt op til, at ”der betales skat på 1,25 pct. af depotværdien på kontoen, dvs. det gennemsnitlige beløb der står på kontoen.”

I den endelige aftale hedder derimod, at ”der betales skat på 17 pct. af afkastet efter lagerprincippet, dvs. af udbytter samt realiserede og urealiserede avancer.” Med den nye model ligner beskatningen af aktiesparekontoen altså mere den beskatning, der allerede i dag gælder aktiebeskatning, blot med en lavere beskatning.

Bankøkonom: Tvivlsom effekt af forslag
Formålet med aktiesparekontoen er ifølge regeringen, at det skal være ”nemt og attraktivt” at handle med aktier for almindelige danskere. Det skal samtidig styrke små og mellemstore virksomheders muligheder for at rejse kapital til finansiering.

Eksperter har dog tidligere her på Netavisen Pio sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt forslaget reelt vil havde den positive effekt, som regeringen tillægger det. Thomas Thygesen, cheføkonom i SEB Bank, mente, at forslaget havde ”en vis symbolværdi”, mens Kristian Weise fra tænketanken Cevea satte spørgsmålstegn ved sammenhængen mellem mere aktiehandel og flere investeringer.

Det fik erhvervsminister Brian Mikkelsen til at skrive et modsvar, hvor han blandt andet henviste til erfaringer fra Sverige: ”Vi vil gerne gøre det lettere for flere nye vækstvirksomheder at rejse kapital på de danske børser. Og de har altså ikke en størrelse, hvor vi kan regne med, at der kommer internationale investorer og køber – og slet ikke, hvis ikke der er solid base af lokale folk her fra Danmark, der støtter op om virksomhederne”, skrev Mikkelsen blandt andet.


Kommentarer fra Facebook