Annonce

Museumsreformen er en god nyhed for folk, der kan li' at få en på opleveren

Det ligner et bredt forlig, skriver Niels Frid-Nielsen i denne analyse. For hvilke partier vil ikke være med til at bringe museerne ud af ti års dødvande?
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard
Jakob Engel-Schmidt (M), kulturminister
Hvorfor skulle det tage ti år at opdatere et museumsvæsen, enhver kunne se var præget af uretfærdighed, vilkårlighed og stilstand?

Det korte svar lyder: Fordi det handler om penge, rigtig mange penge. 470 millioner danske kroner om året til 95 statsanerkendte museer, for at være helt præcis.

Det lidt længere svar lyder, at fem kulturministre i ti år har rystet på hænderne, når ordet ”museumsreform” blev nævnt.

Udfordringerne på de danske museer er nemlig så omfattende, komplicerede og fyldt med modsatrettede interesser, at der skal både vilje, knofedt og overblik til at løse.

Så er det trods alt nemmere at gemme udfordringerne væk i en syltekrukke. Og det har man så gjort i ti år.

Staten overtog efter amterne

Det begyndte, da amterne blev nedlagt i 2007 og staten overtog de museer, der hidtil havde fået støtte af amterne.

Siden da har der udviklet sig en himmelråbende forskel på den støtte, de museer der støttes af kommuner, og de der støttes af staten, modtager.

Forskellene i støtte er betydelige, utilsigtede, tilfældige, dybt uretfærdige og helt uholdbare.

Statsanerkendelse er en vejen til internationalt samarbejde for danske museer

Samtidig har der i en årrække ikke været penge til at anerkende nye museer.

Statsanerkendelse er en vejen til internationalt samarbejde for danske museer, der derfor har været sat i stå, mens politikerne har tøvet.

Marianne Jelved (R) erkendte nødvendigheden af en reform i sin tid som kulturminister (2012-15), men fik ikke gjort noget ved det.

Det gjorde Bertel Haarder (V) heller ikke i det år, han var kulturminister (2015-16).

Mette Bock (LA) var tæt på at få en museumsreform gennemført, men måtte forlade ministeriet, inden den blev til virkelighed.

Hverken Joy Mogensen (S) eller Ane Halsboe-Jørgensen (S) har fået museerne på dagsordenen i deres tid som kulturministre fra 2019 til 2022.

Historisk løft

Men nu er et udspil til museumsreform fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) blevet præsenteret i overskriftsform.

Han har fundet 75 millioner kroner om året, så længe solen brænder, til de danske museer.

De nye 75 millioner kroner bringer den samlede støtte til museerne op på over en halv milliard kroner om året, hvilket er et historisk løft, formentlig det største siden det offentlige begyndte at støtte museer i Danmark.

Det betyder, at langt de fleste museer vil få flere penge. Det kommer formentlig også til at betyde, at millioner sendes til Jylland.

Dermed sikres arbejdsro, kontinuitet og udviklingsmuligheder til museer som ARoS, Moesgaard og Den Gamle By i Aarhus, men forhåbentlig også til museerne i Sydvestjylland, der har potentiale til at blive en attraktiv kulturregion.

Har Engel-Schmidt noget i baglommen til dem? 

Alligevel hersker der nervøsitet på museerne, indtil man finder ud af, hvad reformen helt konkret indeholder for det enkelte museum.

Om det får flere eller færre penge i fremtiden. Nogle vil nemlig få mindre, end de få i dag.

Når udspillet har trukket ud, er det måske fordi kulturministeren har overvejet, hvordan museale fyrtårne som Louisiana i Humlebæk og Arken i Ishøj skal kompenseres for det fald i støtte, mange forventer de to museer vil opleve i de kommende år.

Har Engel-Schmidt noget i baglommen til dem? 

Efter corona

I udspillet til museumsreform nævner kulturministeren ikke den årelange overgangsordning, som har huseret på rygtebørsen på Christiansborg, til museer, der mister penge.

Til gengæld nævner Jakob Engel-Schmidt nye kriterier for uddelingen af støtte.

Her vil grundtilskuddet bliver forhøjet, til glæde for mindre fagmuseer, mens der fortsat vil være et incitament til museer, der formår at tiltrække mange mennesker.

Museer i Danmark er ikke nichevirksomheder

Før corona-pandemien lukkede museerne, blev der årligt solgt 15 millioner billetter til danske museer.

Nu er museerne langsomt, men sikkert i gang med at arbejde sig tilbage til, hvor de var dengang.

En fjer i hatten

Museer i Danmark er ikke nichevirksomheder, men folkekultur i ordets bedste forstand.

Med de nye 75 millioner kroner vil museerne få mulighed for at udvikle tilbud til nye publikumsgrupper som børnefamilier, uddannelsessteder og turister.

Regeringen kan notere sig, at endnu et løfte fra regeringsgrundlaget bliver indfriet

Det er svært at se, hvilke partier der ikke vil være med til at bringe museerne ud af ti års dødvande, så det ligner et bredt forlig.

For Engel-Schmidt vil det være en fjer i hatten. Regeringen kan notere sig, at endnu et løfte fra regeringsgrundlaget bliver indfriet.

Og for danskere, der kan lide at få en på opleveren, er der håb om mange gode oplevelser i fremtiden.

Kulturkommentator og forfatter. Forhenværende kulturredaktør på Det fri Aktuelt og i DR Nyheder.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Flot, hvis det endelig lykkes at lande en reform på museumsområdet.

Det skal blive spændende at se om der følger penge med til de opgaver, de statsanerkendte museer skal løse ifølge museumsloven. Det har været en udfordring flere steder at have til den basale drift, og sponsormidler og projektpenge kan ikke bruges til at betale forsikringer, lys og varme.

Stor ros til alke de museer der lykkes med så mange gode tiltag på trods af stram økonomi. Det skyldes helt bestemt de mange ildsjæle og deres kæmpe engagement, der fylder de danske museer.

Venligst en nu pensioneret tidligere passioneret museumsperson

I Sønderjylland findes et museum der viser hvordan mursten blev produceret i gamle dage!

Interessant men faldefærdigt!

Overalt i Jylland står mausoleer over hvordan danskerne skabte et velfærdssamfund ved at producere minkpelse til rige udlændinge!

Minkfarme, foderstoffabrikker, pelsningsindustrier og opholdssteder for udlændinge! Alt sammen lige til et museum!

Hvis prisen er derefter!

I Danmark går udviklingen så hurtigt at erhverv på erhverv ender på museum, hurtigere end museumspengene rækker til!

470 millioner danske kroner om året til 95 statsanerkendte museer, for at være helt præcis.

Alene en minkfarm koster:

123 hektar jord, stuehus og minkhaller til 4.500 tæver til salg for 15,5 mio. kr.

Nå ja, det var i 2020!

Men ingen SFere eller Enhedsliste-folk vil gå på mink-museum!

Men så en kostald? Komælk før kokosmælk?

Det må være ren museum!

Sådan reddede far og mor klimaet! Museumsbesøg!

Her ser vi en ko! Godt nok lavet af plastik! Den pruttede og pruttede! Så det stank af prutter langt ind i byen! Det hed vist gylle!

Men nu drikker vi jo vand på flaske! Fra Frankrig!

Det er meget sundere!

Sundhedsmuseer!

Der er penge i skidtet!